En guddommelig åbenbaring om helvedet af
Mary Kathryn Baxter
Den bog er tilegnet og al ære
tilkommer:
Gud Faderen,
Sønnen
og Den Hellig Ånd
Uden hvem den ikke var skrevet.
Forord
Introduktion
Til Kathryn fra Jesus
Om forfatteren
1. Ind i helvede
2. Det venstre ben i helvedet
3. Det højre ben i helvedet
4. Flere grave
5. Frygtens tunnel
6. Aktivitet i helvedet
7. Helvedets bug
8. Cellerne i helvedet
9. Skrækken i helvedet
10 Helvedets hjerte
11 Det yderste mørke
12 Horn
13 Helvedets højre arm
14 Helvedets venstre arm
15 Joels dage
16 Helvedet centrum
17 Krig i himmelen
18 Åbne visioner fra helvede
19 Helvedets kæber
20 Himmelen
21 Falsk religion
22 Dyrets mærke
23 Kristi genkomst
24 Guds endelige dom
25 Syner fra himmelen
26 Profetier fra Jesus
Slut ord
Mere forord
Mere introduktion
Mere om forfatteren
Introduktion
(Forkortet, resten i slutningen af bogen.)
Efter, at Herren havde åbenbaret sig for mig i 1976 og fortalt mig, at jeg var
udvalgt til en særlig opgave, sagde Han:
"Mit barn, Jeg vil mødes med dig for, at føre mennesker fra mørke til lys.
For Gud Faderen har udvalgt dig af en særlig grund: At du skriver det ned og
fortæller det Jeg vil vise dig og fortælle dig om.
Jeg skal åbenbare helvedets virkelighed for dig, for at mange skal kunne blive
frelst og mange vil omvende sig fra deres onde gerninger før det er for sent.
Din sjæl vil blive taget ud af din krop, af Mig, Herren Jesus Kristus, og du vil
blive taget med ind i helvedet og til andre steder, som Jeg vil, at du skal se.
Jeg vil også give dig syner af himmelen og af andre steder og Jeg vil give dig
mange åbenbaringer."
Mary Kathryn Baxter
Til Kathryn fra Jesus
Af denne grund er du født, for at skrive og fortælle det, Jeg har vist dig og
fortalt dig. For disse beretninger er virkelige og sande. Dit kald bliver at
lade verden få at vide, at der findes et helvede, og at Jeg Jesus blev sendt af
Gud, for at frelse mennesker fra dette lidelsernes sted.
Kapitel 1 IND I HELVEDET
I marts 1976, medens jeg var i bøn hjemme, fik jeg pludselig besøg af
Herren Jesus Kristus. Jeg havde været i bøn i ånden i dagevis, da jeg så Guds
egen tilstedeværelse. Hans kraft og herlighed fyldte huset. Et strålende lys
opfyldte rummet jeg bad i, og en dejlig og vidunderlig følelse kom over mig.
Lyset kom i bølger og bevægede sig ind og ud imellem sig selv. (Som nordlys).
Det var et enestående syn! Og så begyndte Herrens stemme at tale til mig.
Han sagde: "Jeg er Jesus Kristus, din Herre, og Jeg ønsker at give dig en
åbenbaring, for at forberede de Hellige til Min Genkomst og, for at føre mange
til retfærdighed. Mørkets magter er virkelige og Mine domme er sande."
"Mit barn, Jeg vil tage dig med ind i helvedet ved Min Ånd, og Jeg vil vise dig
mange ting, som Jeg ønsker at verden får noget mere at vide om. Jeg vil vise Mig
for dig mange gange; Jeg vil tage din ånd ud af din krop og helt bogstaveligt
talt tage dig med ind i helvedet."
"Jeg vil, at du skriver om det i en bog og fortæller om det du ser og om
de andre ting Jeg vil vise dig. Du og Jeg skal gå igennem fortabelsen sammen.
Fortæl om det, som var og som er og som skal komme. Mine ord er sande trofaste
og troværdige. Jeg Er den Jeg Er og der er ingen anden end Jeg!"
"Kære Herre" råbte jeg "hvad vil Du, jeg skal gøre?" Hele mit væsen ønskede at
råbe ud til Jesus i taknemmelighed over Hans nærværelse. Den bedste måde at
beskrive det på er at kærlighed kom over mig. Det var den mest skønne,
fredfyldte, frydefulde, kraftfulde kærlighed, som jeg nogen sinde har følt.
Lovprisning til Gud begyndte at flyde ud af mig, Jeg ønskede straks at give Ham
hele mit liv, så Han kunne bruge det til at frelse andre mennesker fra deres
synd. Jeg vidste ved Hans Ånd, at det virkeligt var Jesus, Guds søn, som var i
værelset sammen med mig. Jeg kan ikke finde bedre ord til at beskrive Hans
guddommelige nærværelse. Men jeg ved, at jeg ved, at det var Herren.
"Se Mit barn" sagde Jesus, "Jeg skal tage dig ved Min Ånd ind i helvedet,
så du kan blive i stand til at give en beskrivelse af den virkelighed, som er
der, så du kan fortælle hele verden at helvedet er virkeligt og på den måde føre
de fortabte sjæle ud af mørket og ind i Jesu Kristi evangeliums lys."
I samme øjeblik forlod min sjæl kroppen. Jeg rejste med Jesus op og ud af mit
hus mod himlen. Jeg kunne se alt, hvad der foregik omkring mig. Jeg kunne se min
mand og mine børn sove i huset under mig.
Det var som om jeg var død og min krop var efterladt på sengen, alt imedens min
ånd rejste sammen med Jesus op igennem taget på huset. Det virkede, som om hele
taget var trukket væk og jeg kunne se min familie, der sov i deres senge.
Jeg følte Herren berøre mig da Han sagde:
"Frygt ikke. De vil være trygge."
Han kendte mine tanker. Jeg vil nu prøve at gengive det jeg så og følte, så godt
jeg kan linie på linie. Der var mange ting som jeg ikke forstod. Herren Jesus
fortalte mig så meningen med det meste af det, og der var stadig nogle ting Han
ikke talte om.
Jeg vidste dengang og jeg ved stadig at disse ting virkeligt foregår og at kun
Gud kunne have vist mig det. Lovet være Hans Hellige navn! I må tro mig,
helvedet er virkeligt! Jeg blev bragt derned mange gange under forberedelsen af
denne beretning.
Hurtigt steg vi op i himlen og jeg vendte mig om og så på Jesus. Han var fuld af
herlighed og kraft, og hvilken fred, der kom fra Ham! Han tog min hånd og sagde:
"Jeg elsker dig. Frygt ikke, for Jeg er med dig!"
Da Han havde sagt dette begyndte vi at stige endnu højere op i himlen og nu
kunne jeg se jorden under os. Som en eksplosion fra jordens indre og det mange
steder, spredt ud over det hele så det ud som røgsøjler, der stod og drejede
rundt i hvirvler, kommende fra et center for herefter at vende tilbage til
udgangspunktet igen. Disse skypumpeagtige hvirvler strakte sig højt over jorden
og lignede kæmpe store monstre som hele tiden var i bevægelse. De kom op overalt
fra jorden.
"Hvad er dette?" spurgte jeg Jesus, da vi nærmede os en af dem.
"De er portene ind i helvedet" sagde Han. "Vi vil gå ind i helvedet
gennem en af dem." Straks gik vi ind i en af disse tragte. Indenfor lignede
de en tunnel, som hvirvlede rundt og rundt og tilbage igen som en snurretop.
Et dybt mørke sænkede sig over os og sammen med mørket kom en frygtelig
stank, som helt tog pusten fra mig. Langs siderne i denne tunnel var der levende
skikkelser i vægen. Disse væsener havde en mørkt grå farve, de var levende og
skreg efter os da vi passerede. Jeg vidste uden at nogen fortalte det, at de var
onde. Skikkelserne kunne bevæge sig, men hang fast i væggene. Der kom en
frygtelig stank fra dem og de skreg af os med de mest grufulde skrig.
Jeg følte en usynlig ond magt bevæge sig rundt inde i tunnelen.
Nogen gange kunne jeg i mørket skelne mellem skikkelserne. En rådden tåge
dækkede det meste af dem. "Herre hvem er disse?" spurgte jeg, medens jeg tog
bedre fast i Jesus hånd.
Han sagde: "Disse er onde ånder, som er klar til at blive sendt ud over
jorden, når Satan giver dem ordre til det."
Medens vi fortsatte ned ad inde i tunnelen, lo de onde skikkelser og råbte efter
os. De prøvede at nå os, men kunne ikke på grund af kraften fra Jesus. Selve
luften var forurenet og rådden og kun, fordi Jesus var der, undgik jeg at skrige
højlydt af skræk.
Jeg havde alle mine sanser, - jeg kunne høre, lugte, føle, ja til og med smage
ondskaben på dette sted. Var der sket noget med mine sanser, skulle det lige
være at de var meget mere følsomme og lugten og forureningen gjorde mig næsten
syg.
En hylen uden lige fyldte luften efterhånden, som vi nærmede os bunden af
tunnelen. Gennemtrængende skrig steg os i møde nede fra den mørke tunnel. Alle
slags lyde fyldte luften. Der var en lugt af råddent kød og det føltes, som om
den kom fra alle sider.
Aldrig tidligere har jeg på jorden mødt sådan en ondskab og hørt så desperate
skrig før. Snart opdagede jeg at det var de dødes skrig og at helvedet var fyldt
med deres jammer.
Jeg følte et pust af et ondt sus blæse og en sugende kraft foran os. Lys som
lignede lyn og lys fra en blitz brød igennem det sorte mørke og kastede grå
skygger på væggene. Jeg kunne kun lige skelne omridset af et eller andet foran
mig. Jeg veg chokeret tilbage, for jeg opdagede at der var en stor slange foran
os, som bevægede sig bort fra os. Da jeg fortsatte med at se, opdagede jeg at
disse modbydelige slanger kravlede rundt overalt.
Jesus fortalte mig: "Vi skal snart gå ind i helvedets venstre ben. Foran dig
vil du møde stor sorg, ynkelig tristhed og ubeskrivelig skræk. Hold dig tæt ind
til Mig, så vil Jeg give dig styrke og beskyttelse, medens Vi går gennem
helvedet." "De ting du nu får at se er en advarsel" sagde Han "Bogen du skal
skrive vil komme til at frelse mange fra at komme helvedet. Det du ser, er
virkeligt. Frygt ikke, for Jeg vil altid være med dig.”
Foran os, så langt jeg kunne se, fløj der væsener, som slog ned her og der.
Skurrende lyde og ynkelige skrig fyldte luften. Oppe foran os, så jeg et svagt
lys, og vi gik hen til det. Stien var af tør pudderagtig jord. Snart var vi
fremme ved indgangen til en lille mørk tunnel.
Der skete flere ting, som jeg ikke kan beskrive på et stykke papir; de var
for grusomme til at gengive. Men jeg kunne også smage frygten i helvedet og jeg
vidste: At havde jeg ikke været sammen med Jesus kunne jeg ikke have kommet
derfra igen.
Medens jeg nu skriver dette er der stadig nogle ting jeg, som jeg ikke forstår,
men Herren kendte alle ting og Han hjalp mig til at forstå det meste af det jeg
så.
Lad mig advare dig - kom ikke til dette sted! Det er et grufuldt sted med plager,
gennemtrængende pine og evig sorg.
Din sjæl vil altid leve. Sjælen lever for evigt! Den er dit virkelige jeg og din
sjæl vil gå enten til helvedet eller til Himmelen!
Til dem der ofte tænker at helvedet er her på jorden, ja, du har ret - det er
det! Helvedet er i jordens centrum og der findes der sjæle, som oplever tortur
dag og nat. Der er ingen selskaber i helvedet. Ingen kærlighed. Ingen medfølelse.
Ingen hvile. Der er kun sorg og bedrøvelse, langt udover det du kan forestille
dig, på dette sted.
2 DET VENSTRE BEN AF HELVEDET.
En frygtelig lugt fyldte luften omkring os. Jesus fortalte mig: "I det
venstre ben af helvedet er der mange dybe grave. Denne tunnel forgrener sig til
andre dele af helvedet, men vi vil først tilbringe nogen tid sammen i det
venstre ben.”
"De ting, som du kommer til at se, vil du aldrig glemme. Verden må kende
sandheden om helvedets virkelighed. Mange syndere, og det til og med nogle af
Mit folk, tror ikke at helvedet er virkeligt.
Du er udvalgt af Mig til at åbenbare disse sandheder for dem. Alt det, Jeg vil
vise dig fra helvedet og alt det andet, som Jeg vil vise dig, er sandt."
Jesus viste sig for mig i form af et strålende lys, klarere end solen. En mands
skikkelse var i centrum af dette lys. Nogle ganger så jeg Jesus, som en mand,
men andre gange så jeg Ham, som en åndelig skikkelse.
Han talte igen: "Barn, når Jeg taler, har Faderen talt. Faderen og Jeg er
et. Husk at elske over alt andet og tilgiv hverandre. Kom nu, og følg Mig!"
Medens vi gik, flygtede onde ånder fra Herrens nærvær. "Åh Gud, åh Gud,"
råbte jeg, "hvad er det næste?"
Som jeg sagde tidligere, så havde jeg alle mine sanser i behold i helvedet. Alle
de, der er i helvedet har alle deres sanser. Mine arbejdede for fuld kraft.
Frygten var på alle sider og ubeskrivelige farer lurede overalt. Hvert skridt
jeg tog, var mere frygteligt end det foregående.
Der var døre på størrelse med små vinduer, som åbnede og lukkede sig meget
hurtigt i loftet af tunnellen.
Hyl fyldte luften når de mange onde skabninger fløj forbi os, op og ud af disse
døråbninger i helvedet.
Snart kom vi til enden af tunnellen. Jeg rystede af angst på grund af farerne og
frygten omkring os.
Jeg var så taknemlig for Jesus beskyttelse. Jeg takker Gud, for at Hans
almægtige kraft beskytter os, selv i helvedets huler. Selv med dette beskyttende
skjold, tænkte jeg stadig: Ikke min vilje, Fader, men Din vilje ske.
Jeg så på min krop. For første gang lagde jeg mærke til, at jeg havde en åndelig
skikkelse, og at denne skikkelse havde samme form som kroppen.
Jeg spekulerede over hvad det næste ville blive.
Jesus og jeg gik ud af tunnellen og ind på en sti med brede skråninger på hver
side af os. Der var grave med ild overalt så langt, som øjet kunne se. Disse
grave var fire fod (1,2 m) i diameter og tre fod (90 cm) dybe og havde form som
en skål. Jesus sagde "Der er mange lignende grave i det venstre ben af
helvedet. Kom, så skal Jeg vise dig nogle af dem."
Jeg stod ved siden af Jesus på stien og så ind i en af gravene. Svovl var
aflejret på siderne af graven og glødede som rødglødende kul.
I midten af graven befandt en sjæl sig fra en død, som var gået til helvedet.
Ilden begyndte i bunden af graven, strakte sig opover og omsluttede den fortabte
sjæl med flammer. Det ene øjeblik døde ilden ud til bare at være en glød, for så
at komme tilbage over den martrede sjæl i graven, med en brusende lyd.
Jeg så at den fortabte sjæl var buret inde i en skeletform. "Herre," græd jeg.
"Kan du ikke slippe dem ud?" Synet var så grusomt! Jeg tænkte, dette kunne have
været mig. "Herre, hvor forfærdelig det er at se og vide, at der er en levende
sjæl der nede," sagde jeg.
Jeg hørte et råb fra midten af den første grav.
Jeg så en sjæl inde i et skelet råbe: "Jesus, vær nådig!"
"Åh, Herre!" sagde jeg. Det var en kvindestemme. Jeg så på hende og ønskede at
trække hende ud af ilden. Synet af hende, knuste mit hjerte.
Den skeletagtige form af en kvinde snakkede med Jesus. I chok lyttede jeg til
hende. Råddent kød hang i strimler ned fra hendes ben, og efter som, hvor meget
det brændte, faldt det ned i bunden af graven. Der hvor hendes øjne engang havde
været, fandtes nu bare tomme åbninger. Hun havde ikke noget hår.
Ilden begyndte med små flammer rundt om hendes fødder og blev stadig kraftigere,
som den steg op omkring hendes krop. Det så ud, som om kvinden brændte hele
tiden, også når flammerne blev til gløder. Fra dybet af hendes indre kom
desperate råb og støn:" Herre, Herre, jeg vil ud herfra!"
Hun fortsatte med, at strække sig ud efter Jesus. Jeg så på Jesus, og hans
ansigt var i dyb sorg. Jesus sagde til mig: "Mit barn, du er her sammen med
Mig, for at verden kan få at vide, at synd resulterer i evig død, for at
fortælle, at helvedet er virkeligt."
Jeg så på kvinden igen, og orme krøb ud af knoglerne i hendes skelet. De blev
ikke skadet af ilden. Jesus sagde: "Hun ved de er der, og hun kan føle ormene
inde i sig!"
"Gud, vær nådig!" råbte jeg, da ilden nåede sit højeste og den frygtelige
brænding startede igen. Vældige skrig og dybe hulk rystede skikkelsen af denne
kvindesjæl. Hun var fortabt! Det fandtes ingen vej ud! "Jesus, hvorfor er hun
her? Spurte jeg med svag stemme, for jeg var meget bange. Jesus sagde: "Kom!"
Stien Vi befandt os på var meget kroget, den svingede sig ind og ud imellem
disse ild grave, så langt jeg kunne se. Skrigene fra de levende døde, blandet
med sukkene og de afsindige hyl lød i mine ører fra alle kanter. Der var aldrig
et øjebliks stilhed i helvedet. Lugten af de døde og rådnet kød hang tykt i
luften.
Vi kom til den næste grav. Inde i den grav, som havde samme størrelse som den
første, var en anden skeletagtig skikkelse. En mands stemme råbte der nede fra:
"Herre, hav barmhjertighed med mig!" Kun når de talte, kunne jeg forstå om
sjælen var en mand eller en kvinde.
Vældige klagende hulk kom fra denne mand: "Jeg er så træt af mig selv, Jesus.
Tilgiv mig. Før mig ud herfra. Jeg har været på dette pinens sted i mange år.
Jeg bønfalder dig, slip mig ud!" Voldsomme hulk rystede denne skeletfigur,
medens han tryglede: "Vær så venlig, Jesus, lad mig komme ud!" Jeg så på Jesus,
og så, at også Han græd.
"Herre Jesus," råbte manden ud fra den brændende grav, "har jeg ikke lidt nok
for mine synder? Det er fyrre år siden jeg døde."
Jesus sagde: "Der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro! Alle
spottere og vantro skal have deres del i ildsøen. Du ville ikke tro på sandheden.
Ofte blev Mit folk sendt til dig, for at vise dig vejen, men du ville ikke lytte
til dem. Du lo af dem og forkastede evangeliet. Selv om Jeg døde på et kors for
dig, spottede du Mig og ville ikke omvende dig fra dine synder. Min Fader gav
dig mange anledninger til at blive frelst. Om du bare havde hørt efter!"
Græd Jesus.
"Jeg ved det, jeg ved det!" råbte manden. "Men jeg omvender mig nu."
"Det er for sent," svarede Jesus "Dommen er sat!"
Manden fortsatte: "Herre, nogle fra mit folk kommer også her, for de ville
heller ikke omvende sig. Vær så venlig, Herre, lad mig få lov til at gå og
fortælle dem at de må omvende sig fra deres synder, medens de endnu er på jorden.
Jeg ønsker ikke for dem, at de skal komme her."
Jesus sagde: "De har prædikanter, lærere og menighedsældste, som alle
forkynder evangeliet. De vil sige det til dem. De har også fordelene af moderne
kommunikations-systemer og mange andre måder de kan høre om Mig. Jeg har sendt
arbejdere til dem, for at de skal tro og bliv frelst. Hvis de ikke vil tro, når
de hører evangeliet, vil de heller ikke blive overbevist selvom nogle opstod fra
de døde."
Ved dette blev manden rasende og begyndte at forbande Jesus. Onde,
blasfemiske ord kom fra ham. Jeg så med gru på, hvordan flammerne rejste sig på
ny og hans døde kød begyndte at brænde og falde af. Inde i denne døde skal af en
mand, så jeg hans sjæl. Den lignede en beskidt grå tåge og fyldte indersiden af
hans skelet.
Jeg drejede mig om mod Jesus og råbte: "Herre det er noget så grusomt!"
Jesus sagde: "Helvedet er virkeligt; dommen er virkelig. Jeg elsker dem så
højt, Mit barn. Dette er bare begyndelsen på de frygtelige ting, Jeg skal vise
dig. Der kommer meget mere.
Fortæl verden for Mig at helvedet er virkelig, at mænd og kvinder må omvende sig
fra deres synder. Kom, bliv med Mig. Vi skal se mere."
I den næste grav var der en meget lille kvindeskikkelse, som så ud til at være
omkring firs år. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg vidste hvor gammel hun var,
men det gjorde jeg bare. Huden var fjernet fra hendes ben med en konstant flamme,
og kun knoglerne var tilbage med en snavset tåget sjæl indeni. Jeg så, hvordan
ilden brændte hende. Snart var der kun knogler og orme der kravlede på
indersiden, og som ilden ikke kunne skade.
"Herre, hvor frygtelig!" råbte jeg. "Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte, for
dette er så skrækkeligt, langt mere end man kan forestille sig!" Så langt mit
øje kunne se, brændte sjæle i disse ildgrave.
"Mit barn, det er derfor, du er her," sagde Jesus. ”Du må kende til -
og fortælle sandheden om helvedet. Himlen er virkelig! Helvedet er også
virkeligt! Kom, Vi fortsætter."
Jeg så tilbage på kvinden. Hendes råb var så bedrøvede. Medens jeg så på
hende, samlede hun sine benede hænder, som i bøn. Jeg kunne ikke lade være at
græde. Jeg var i en åndelig skikkelse, og jeg græd. Jeg vidste, at menneskene i
helvedet også kunne føle alle disse ting.
Jesus kendte mine tanker.
"Ja, Mit barn," sagde Han, "det gør de. Når mennesker kommer her, har
de de samme følelser og tanker, som da de var på jorden. De husker deres
familier og venner og alle de gange, de havde en anledning til at omvende sig,
men nægtede at gøre det. Mindet følger dem altid. Om de bare havde troet på
evangeliet og omvendt sig, før det blev for sent!"
Jeg så på kvinden endnu en gang, og denne gang lagde jeg mærke til, at hun
kun havde et ben, og at det så ud som om, der var boret huller i hendes hofteben.
"Hvad er dette, Jesus?" spurte jeg.
Han sagde: "Barn, medens hun var på jorden, fik hun kræft og havde mange
smerter. Der blev foretaget en operation, for at redde hendes liv. Hun lå, som
en bitter, gammel kone i mange år. Mange af Mine folk kom, for at bede for hende
og fortalte hende, at Jeg kunne helbrede hende.”
”Hun sagde: Gud gjorde dette imod mig og hun ville ikke omvende sig og tro på
evangeliet. Hun kendte Mig til og med engang, men senere begyndte hun at hade
Mig.
Hun sagde at hun ikke behøvede Gud og ønskede ikke, at Jeg skulle helbrede hende.
Selv om Jeg nødte hende, fordi Jeg fremdeles ønskede at hjælpe hende, helbrede
hende og velsigne hende. Men hun vendte Mig ryggen og forbandede Mig tilmed. Hun
sagde, at hun ikke ville have noget med Mig at gøre.
Min Ånd nødte hende alligevel.
Selv efter at hun havde vendt Mig ryggen, prøvede Jeg at drage hende med min Ånd,
men hun ville ikke høre.
Til sidst døde hun, og endte her."
Den gamle kvinde råbte ud til Jesus: "Herre Jesus, vær så venlig at tilgive
mig nu! Jeg angrer, at jeg ikke omvendte mig, medens jeg var på jorden."
Med voldsomme hulk råbte hun til Jesus,
"Om jeg bare havde omvendt mig, før det var for sent!
Herre, hjælp mig ud herfra. Jeg vil tjene dig. Jeg vil være god. Har jeg ikke
lidt nok?
Hvorfor ventede jeg, til det var for sent? Åh, hvorfor ventede jeg, til Din Ånd
ikke længere kaldte på mig?"
Jesus sagde til hende: "Du havde den ene mulighed efter den andre, til at
omvende dig og tjene Mig," Bedrøvelse var skrevet over hele ansigtet på
Jesus, da vi gik videre.
Medens jeg så den gamle kvinde græde, spurgte jeg: "Herre, hvad bliver det næste?"
Jeg kunne føle frygten overalt. Sorg, smerteskrig i en atmosfære af død. Jesus
og jeg gik med dyb bedrøvelse og medlidenhed til den næste grav. Kun på grund af
Hans styrke, kunne jeg fortsætte. På lang afstand kunne jeg stadig høre den
gamle kvindes råb med anger og i bøn om tilgivelse. Om der bare havde været
noget jeg kunne gøre, for at hjælpe hende, tænkte jeg. Synder, vent ikke til
Guds Ånd holder op at kalde på dig!
I den næste grav var der en kvinde, som lå på sine knæ, som om hun ledte efter
noget. Også hendes skelet skikkelse var fuld af huller. Man kunne se ind til
knoglerne, og hendes ødelagte kjole stod i brand. Hendes hoved var skallet, og
der var bare huller, der hvor hendes øjne og næse havde været. En lille ild
brændte ved hendes fødder, der hvor hun knælede, og hun greb fat i siderne af
svovl graven. Ild slikkede omkring hendes hænder, og dødt kød faldt af, medens
hun gravede.
Voldsomme hulk rystede hende: "Åh Herre, åh Herre," råbte hun: "Jeg vil ud!"
Medens vi betragtede hende, nåede hun endelig op af graven med sine fødder. Jeg
tænkte, at hun ville klare at komme ud, da en stor dæmon med store vinger, som
så ud til at være brækket for oven og derfor hang ned langs siderne, kom løbende
hen til hende. Den havde en brunsort farve, og den var dækket med hår over hele
sin store skikkelse. Øjnene sat langt ind i hovedet, og den havde en størrelse
som en stor gråbjørn. Dæmonen løb over til kvinden og skubbede hende hårdt
baglæns ned i graven og ned i ilden. Jeg så på med forskrækkelse, da hun faldt
tilbage. Jeg syntes det var så frygteligt synd for hende. Jeg ønskede, at jeg
kunne tage hende i mine arme og holde hende, og bede Gud helbrede hende og tage
hende med ud derfra.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Mit barn, dommen er sat. Gud har talt.
Endnu, medens hun var et barn, kaldte Jeg hende til at omvende sig og tjene Mig.
Da hun var seksten år gammel, kom Jeg til hende og sagde: "Jeg elsker dig, giv
dit liv til Mig, og kom og følg Mig, for Jeg har kaldet dig til en særlig opgave."
Jeg kaldte på hende hele livet, men hun ville ikke lytte. Hun sagde: "En dag vil
jeg tjene dig. Jeg har ikke tid til dig nu. Ingen tid, ingen tid, jeg har det så
morsomt nu. Ingen tid nu, jeg har ikke tid til at tjene Dig nu, Jesus. I morgen
vil jeg gøre det!"
"I morgen" kom aldrig, for hun ventede for længe!"
Kvinden råbte ud til Jesus: "Min sjæl er i yderste pine. Det er ingen vej ud.
Jeg ved, at jeg ville have verden i stedet for dig, Herre. Jeg ønskede mig
rigdom og berømmelse, og jeg fik det. Jeg kunne købe alt, hvad jeg ønskede mig;
jeg var min egen herre. Jeg var den smukkeste og pænest klædte kvinde fra min
tid. Og jeg havde rigdom og berømmelse, men jeg fandt snart ud af, at jeg ikke
kunne tage disse ting med mig i døden. Åh Herre, helvedet er grusomt. Jeg har
ingen hvile, hverken nat eller dag. Jeg er altid i pine og tortur. Hjælp mig,
Herre!" Råbte hun.
Kvinden så længselsfuldt op på Jesus og sagde: "Min kære Herre, om jeg bare
havde lyttet til Dig! Jeg kommer til at angre det i al evighed. Jeg havde planer
om, at jeg ville tjene Dig en dag - når min tid var inde. Jeg tænkte, at jeg nok
altid kunne finde Dig. Men jeg tog fejl! Jeg var en af de mest feterede kvinder
fra min tid, på grund af min skønhed. Jeg vidste, at Gud kaldte mig til
omvendelse. Hele mit liv drog Han mig til sig med kærlighedsbånd, og jeg tænkte,
at jeg kunne bruge Gud, som jeg udnyttede alle andre. Han ville altid være der,
åh ja, jeg udnyttede Gud! Han prøvede hele tiden stærkt at få mig til at tjene
Ham, medens jeg hele tiden tænkte, at jeg kunne klare mig uden Ham. Åh, hvor
forfærdelig fejl jeg tog! For Satan begyndte at bruge mig, og jeg begyndte at
tjene Satan mere og mere. Til sidst elskede jeg ham mere end Gud. Jeg elskede at
synde og ville ikke vende mig til Gud.
Satan brugte min skønhed og mine penge, og alle mine tanker drejede sig kun om,
hvor meget magt han ville give mig. Til og med der, fortsatte Gud tålmodigt med
at drage mig. Men jeg tænkte, jeg har i morgen eller næste dag. Så en dag,
medens jeg kørte i min bil, kørte chaufføren ind i et hus, og jeg blev dræbt.
Herre, vær så venlig at lad mig komme ud."
Medens hun snakkede, rakte hun sine benede hænder og arme op mod Jesus, medens
flammerne fortsatte med at brænde hende.
Jesus sagde: "Dommen er sat."
Tårer faldt fra Hans kinder, medens vi fortsatte hen til den næste grav. Jeg
græd indvendig over helvedets gru. "Kære Herre" græd jeg, "pinen i helvedet er
alt for virkelig. Når en sjæl først kommer her findes der så intet håb, intet
liv, ingen kærlighed." "Ingen udvej", tænkte jeg. "Hun må brænde for evig i
disse flammer!"
"Tiden er gået nu," sagde Jesus. "Vi vil komme tilbage i morgen."
Ven, hvis du lever i synd, så vær så venlig at omvende dig! Hvis du engang har
været født på ny og har vendt ryggen til Gud, så omvend dig igen og kom tilbage
til Ham nu! Lev ret og stå for sandheden. Vågn op før det er for sent, så du kan
tilbringe din evighed sammen med Herren i himmelen!
Jesus talte igen: "Helvedet har en krop (som en menneskeskikkelse) der
ligger på ryggen i jordens centrum. Helvedet er formet som en kæmpemæssig
menneskekrop, - meget stor og med mange torturkamre.
Husk at fortælle mennesker på jorden at helvedet er virkeligt. Millioner
af sjæle er her, og flere kommer hver dag. På den store dommens dag vil døden og
helvedet blive kastet i ildsøen; det vil blive den anden død."
3 HELVEDETS HØJRE BEN.
Jeg havde ikke vært i stand til at sove eller spise siden jeg var i
helvedet den foregående nat. Hver dag genoplevede jeg helvedet. Når jeg lukkede
mine øjne, var helvedet det eneste jeg kunne se. Mine ører kunne ikke lukke af
for de fordømtes råbene. Som på et TV program, genoplevede jeg alt det jeg havde
været vidne til i helvedet om og om igen.
Hver nat var jeg i helvedet, og hver dag kæmpede jeg med at finde de rette ord,
for at kunne formidle disse frygtelige sandheder til hele verden.
Jesus viste sig for mig igen og sagde: "I nat skal Vi ind i det højre ben i
helvedet, Mit barn. Vær ikke bange, for Jeg elsker dig og er med dig."
Herrens ansigt var bedrøvet, og hans øjne var fulde af mildhed og dyb
kærlighed. Selv om de i helvedet var fortabt for altid, vidste jeg at Han
fremdeles elskede dem og ville gøre det i al evighed.
"Mit barn," sagde han, "Gud, Vor Fader gav hver enkelt en fri vilje til at
vælge at tjene Ham eller Satan. Du forstår, Gud har ikke skabt helvedet til Sit
folk. Satan forfører mange til at følge ham, men helvedet blev skabt til Satan
og hans engle. Det er ikke Min vilje, og heller ikke Min Faders vilje at noget
menneske skulle gå fortabt." Tårer af medlidenhed løb ned over Jesus kind.
Han begyndte at snakke igen: "Husk Mine ord fra dagene før, Jeg viser dig
helvedet: Jeg har al magt i himmelen og på jord. Du vil godt nok opleve det
nogle gange, som om at Jeg har forladt dig, men det gør Jeg ikke. Af samme grund
vil de onde magter og fortabte sjæle nogle gange kunne se Os, andre gange ikke.
Og ligeledes med hvor Vi går hen, så vær tryg, og vær ikke bange, for at følges
med Mig."
Vi gik videre sammen. Jeg fulgte tæt efter ham, grædende. I dagevis havde jeg
grædt, og jeg kunne ikke ryste helvedets nærhed af mig, jeg så det hele tiden
for mig. Jeg græd mest indvendig. Min ånd var meget bedrøvet.
Vi kom frem til helvedets højre ben. Når jeg kikkede fremover, så jeg at Vi
befandt os på en sti, som var tør og brændt. Skrig fyldte den forurenede luft,
og stanken af død var overalt. Lugten var nogle gange så frastødende at jeg fik
kvalme. Overalt var der mørke, bortset fra det lys, som flød ud fra Kristus,
samt fra de brændende grave, som lå side om side i landskabet så langt man kunne
se.
Pludselig passerede alle slags dæmoner forbi os. Små djævle snerrede ad os når
de for forbi. Dæmoner i alle størrelser og former snakkede med hverandre. Et
stykke foran os var der en stor dæmon, som gav ordre til mindre dæmoner.
Vi stansede, for at høre på, og Jesus sagde: "Der findes også en usynlig
hær af onde magter, som Vi ikke ser her - dæmoner, som for eksempel de onde
sygdomsånder."
"Gå!" sagde den store dæmon til de mindre dæmoner og små djævle. "Gør mange ondt.
Bryd hjem op og ødelæg familier. Forfør svage kristne, og fejlinformer og
vildled så mange, som I kan. I skal få jeres løn, når I kommer tilbage.
"Husk, I skal være forsigtige med dem der helhjertet har taget imod Jesus som
deres Frelser. De har magt til at kaste jer ud. Drag nu ud over jorden. Jeg har
allerede mange deroppe, og endda flere, som Jeg vil sende. Husk, vi er tjenere
til mørkets fyrste og luftens magter."
Ved dette begyndte de ondskabsfulde skikkelser at flyve op og ud af helvedet.
Døre i taget i det højre ben i helvedet åbnede og lukkede sig meget hurtigt, for
at slippe dem ud. Nogle for også op og ud gennem den tragt vi var kommet ind
igennem.
Jeg vil prøve at beskrive udseendet af disse onde skabninger. Den som
snakkede, var meget stor, omtrent på størrelse med en fuldvoksen gråbjørn, brun
i farven, med et hoved som en flagermus og øjne, som sat dybt inde i et håret
ansigt. Hårede arme hang langs siderne og hugtænder stak ud af det hårede
ansigtet.
En anden var lille, som en abekat, med meget lange arme og hår over hele
kroppen. Ansigtet var lille, og havde en spids næse. Jeg kunne ikke se om den
havde øjne noget sted.
Der var endda en anden, som havde et stort hoved, store ører og en lang hale,
medens en anden igen var stor som en hest og havde glat hud. Synet af disse
dæmoner og onde ånder, og den frygtelige lugt fra dem, gjorde mig kvalm. Hvor
end jeg så, var der dæmoner og djævle. De største af dem, - fik jeg at vide af
Jesus, fik deres ordrer direkte fra Satan.
Jesus og jeg fortsatte hen ad stien til vi kom til en anden grav. Smertes
skrig, uforglemmelige sorgfyldte lyde hørtes overalt. Herre, hvad bliver det
næste? Tænkte jeg.
Vi gik tæt forbi nogle af disse onde skikkelser, det så ikke ud til at de
opdagede os. Vi stoppede ved en af gravene med ild og svovl. I den næste grav
var der en voksen mand. Jeg kunne høre at han forkyndte evangeliet. Jeg så
forbavset på Jesus, for at få en forklaring, for Han kendte jo hele tiden mine
tanker. Og Jesus forklarede: "Medens denne sjæl var på jorden, var denne mand
en forkynder af evangeliet. I lang tid fortalte han sandheden og tjente Mig."
Jeg undrede mig over, hvorfor denne mand var i fortabelsen.
Han var ca. 1,80 m høj, og hans skelet var snavset grå, som en gravsten. Noget
af tøjet hang stadigt på ham. Jeg undrede mig over at ilden havde efterladt
tøjet så laset og krøllet uden at brænde det op. Brændt kød hang på ham, og
kraniet så ud til at være i brand. En frygtelig stank kom fra ham.
Jeg så på, medens manden bredte sine hænder ud ligesom om han havde en bog, og
begyndte at læse skriften fra denne bog, der ikke kunne ses. Igen huskede jeg
det Jesus havde sagt: "Du har alle dine sanser i helvedet, og de er meget
stærkere her."
Manden læste det ene skriftsted op efter det andre, og jeg syntes det var
godt. Jesus sagde til manden med stor kærlighed i stemmen: "Vær stille."
Straks stoppede manden med at snakke, og vendte sig sagte, for at se på Jesus.
Jeg så mandens sjæl inde i skelet-formen. Han sagde til Herren: "Herre, nu vil
jeg prædike sandheden til alle mennesker. Nu, Herre, er jeg klar til at gå og
fortælle andre om dette stedet. Jeg ved at, medens jeg var på jorden, troede jeg
ikke selv på, at der fandtes noget helvedet, jeg troede heller ikke på, at Du
ville komme tilbage.
Det var det folk ville høre, og jeg gik på kompromis med sandheden overfor
medlemmerne i min menighed."
"Jeg ved også, at jeg heller ikke kunne lide dem, som var af en anden race eller
hudfarve, og at jeg var årsag til at mange faldt bort fra dig.
Jeg havde mine egne ideer om himmelen og om hvad der var rigtigt og hvad der var
forkert.
Jeg ved at jeg førte mange vildt, og fik mange til at falde fra Dit hellige ord,
og at jeg tog penge fra de fattige.
Men, Herre, lad mig komme ud, så vil jeg gøre det rigtige nu.
Jeg vil ikke tage penge fra menigheden mere. Jeg har allerede omvendt mig. Jeg
vil også elske mennesker af enhver race og hudfarve."
Jesus sagde: "Ikke bare forvrængede du og repræsenterede Guds Hellige Ord på
en forkert måde, men du løj om, at du kendte sandheden. Livets fornøjelser var
vigtigere for dig end sandheden. Jeg kom selv til dig og prøvede at få dig til
at vende om, men du ville ikke høre. Du fortsatte på din egen vej, og ond var
den herre du tjente. Du kendte sandheden, men ville ikke omvende dig eller komme
tilbage til Mig. Jeg var der hele tiden. Jeg ventede på dig. Jeg ville at du
skulle angre, men du ville ikke. Og nu er dommen allerede afsagt over dig."
Jesu ansigt var fyldt med sorg. Jeg vidste at om bare manden havde lyttet
til Frelserens kald, ville han ikke have været her nu. "Åh, menneske, hør dog
efter!"
Jesus snakkede til den frafaldne igen: "Du skulle have fortalt sandheden,
og du skulle have vendt mange til retfærdighed med Guds ord, som siger at de
vantros del skal være i søen, som brænder med ild og svovl.
Du kendte korsets vej. Du kendte retfærdighedens vej. Du vidste hvordan du
skulle sige sandheden. Men Satan fyldte dit hjerte med løgne, og du begyndte at
synde. Du skulle have omvendt dig helhjertet, ikke halv. Mit ord er sandhed. Det
lyver ikke. Og nu er det for sent, for sent!" Ved dette knyttede manden sin
næve mod Jesus og forbandede ham.
Med sorg gik Jesus og jeg til den næste grav. Den frafaldne prædikant fortsatte
med sine forbandelser og var rasende på Jesus.
Når vi gik forbi gravene med ild, strakte de fortabte deres hænder ud mod Jesus,
og med bønfaldende stemmer råbte de efter Ham om nåde. Deres benede hænder og
arme var grå og sorte af alle forbrændingerne - uden levende kød eller blod,
uden organer, - bare død og dødsprocesser. Indvendig råbte jeg: "Åh jord, omvend
dig! Hvis ikke, ender du her. Stans før det er for sent!"
Vi stoppede ved en anden grav. Jeg følte samme medlidenhed med dem alle og samme
sorg, så jeg følte mig næsten for svag til at kunne stå oprejst. Megen hulken
rystede mig. "Jesus, det gør så ondt inde i mig," sagde jeg.
Nede fra graven snakkede en kvindestemme til Jesus. Hun stod midt i flammerne,
og de dækkede hele hendes krop. Hendes skelet var fuld af orm og dødt kød hang
på det. Medens flammerne omgav hende, løftet hun hænderne mod Jesus og råbte:
"Slip mig ud herfra. Jeg vil give dig mit hjerte nu, Jesus. Jeg vil fortælle
andre om Din tilgivelse. Jeg vil vidne om Dig. Jeg bønfalder Dig, slip mig ud!"
Jesus sagde: "Mit ord er sandt, og det siger at alle må omvende sig fra deres
synder og bede Mig om at komme ind i deres liv, hvis de ønsker at undgå dette
sted. Gennem Mit blod findes tilgivelse for al synd. Jeg er trofast og
retfærdig, og vil tilgive alle, der kommer til Mig. Jeg vil ikke kaste dem ud."
Han vendte sig, så på kvinden og sagde: "Hvis du havde lyttet til Mig og var
kommet til Mig og havde omvendt dig, ville Jeg have tilgivet dig."
Kvinden spurgte: "Herre, findes det ingen udvej herfra?"
Jesus talte meget mildt: "Kvinde," sagde han, "du fik mange anledninger til
omvendelse, men du forhærdede dit hjerte og ville ikke. Og du vidste at Mit ord
sagde, at alle, som bedriver hor, skal få deres del i ildsøen."
Jesus vendte sig til mig og sagde: "Denne kvinden havde syndige forhold med
flere mænd, og var årsag til at mange hjem blev ødelagt. Til trods for dette,
elskede Jeg hende hele tiden. Jeg kom til hende, ikke med fordømmelse, men med
frelse. Jeg sendte mange af mine tjenere til hende, for at hun kunne omvende sig
fra sine onde vejer, men hun ville ikke. Da hun var en ung kvinde kaldte Jeg
hende, men hun fortsatte med at gøre det, som var ondt. Hun gjorde meget galt,
alligevel ville Jeg have tilgivet hende, om hun var kommet til Mig. Satan kom
ind i hende, og hun blev bitter og ville ikke tilgive andre."
"Hun gik til kirken, for at få fat i mænd. Hun fandt dem og forførte dem. Om hun
bare var kommet til Mig, ville alle hendes synder være vasket bort med Mit blod.
En del af hende ønskede at tjene Mig, men du kan ikke tjene Gud og Satan på
samme tid. Hver person må vælge hvem de vil tjene."
"Herre," råbte jeg nu, "giv mig styrke til at gå videre." Jeg rystede fra
hoved til sål, på grund af alt det grufulde i helvedet.
Jesus sagde til mig: "Fred, vær stille!"
"Hjælp mig, Herre," råbte jeg. "Satan ønsker ikke at vi skal vide sandheden om
helvedet. I alle mine vildeste drømme, troede jeg aldrig at helvedet ville være
som dette. Kære Jesus, hvornår vil dette ende?"
"Mit barn," sagde Jesus, "bare Faderen ved hvornår enden vil komme."
Så snakkede Han igen til mig og sagde:
"Fred, vær stille." Og stor styrke fyldte mig.
Jesus og jeg gik ind imellem gravene. Jeg ønskede at trække hver person jeg gik
forbi ud af deres ild og ville skynde mig at lægge dem hen ved Jesus fødder. Jeg
græd meget indvendig. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ønskede at mine børn
aldrig skulle komme her.
Til sidst vendte Jesus sig om til mig og stille sagde Han: "Mit barn, vi
vil tage hjem til dig nu. I morgen nat skal vi vende tilbage til denne del af
helvedet."
Da var jeg igen tilbage i mit eget hjem og bare græd. Hele dagen genoplevede jeg
fortabelsens gru og lidelserne hos alle de mennesker der var der. Hele dagen
fortalte jeg om helvedet til alle jeg mødte. Jeg fortalte dem at helvedets pine
langt overgår det nogen kan forestille sig.
Alle I, som læser denne bogen, vær så venlig at omvende jer fra jeres synder.
Kald på Jesus og bed Ham frelse jer. Kald på Ham i dag! Vent ikke til i morgen.
Det kan ske at morgendagen aldrig kommer. Tiden løber hurtigt ud. Fald ned på
dine knæ og bliv renset fra dine synder. Vær god mod hverandre. For Jesu skyld,
vær barmhjertige og tilgivende mod hverandre.
Hvis du er sur på nogen, tilgiv ham. Ingen vrede er så vigtig at den er det
værd, at gå i fortabelsen for. Tilgiv på samme måde, som Kristus tilgiver vore
synder. Jesus har magt til at bevare os, hvis vi har et angrende hjerte og vil
lade Hans blod rense os fra al synd. Elsk dine børn, og elsk din næste som dig
selv!
Menighedens Herre siger: "Omvend jer og bliv frelst!"
4 FLERE GRAVE
Næste nat gik Jesus og jeg ind i helvedets højre ben. Ligesom
tidligere så jeg igen: Den kærlighed, som Jesus havde for de fortabte sjæle i
helvedet. Og jeg følte Hans kærlighed til mig og til alle, som er på jorden.
"Barn," sagde Han til mig, "det er ikke Faderens vilje at nogen skal gå
fortabt. Satan forfører mange, og de følger ham. Men Gud er tilgivende. Han er
en kærlighedens Gud. Hvis disse i sandhed var kommet til Faderen og omvendt sig,
ville Han have tilgivet dem." Jesu ansigt var fyldt af ømhed, medens Han
talte.
Igen gik vi ind imellem de flammende grave og passerede flere mennesker, som
havde de samme lidelser, jeg har beskrevet tidligere. Åh, min Gud, hvilken gru!
Tænkte jeg. Vi gik stadig videre og forbi mange, mange sjæle der brændte i
helvedet.
Langs hele stien var der brændende hænder, som strakte sig ud efter Jesus. Der
var kun knoglerne tilbage, der hvor der skulle have været kød - en grålig masse
med brændende og rådnet kød, der hang ned i laser. Inde i hver ramme af deres
skeletskikkelse var der en snavset grå tågesjæl,, som var fanget inde i et tørt
skelet for evig. Ud fra deres skrig kunne jeg forstå at de følte ilden, ormene,
smerten og håbløsheden. Og deres skrig fyldte min sjæl med en sorg så stor, at
jeg ikke kan beskrive den. Om de bare havde villet høre efter, tænkte jeg, så
ville de ikke have været her.
Jeg vidste at de fortabte i helvedet havde alle deres sanser. Og at de husker
alt det, som de var blevet fortalt. De vidste, at der ikke var nogen vej ud af
flammerne, og at de var fortabt for evig. Og alligevel, selvom de var uden håb,
råbte de ud efter Jesus og håbede på en nåde.
Vi standsede ved den næste grav. Den var akkurat som alle de andre. Inde i den
var der en kvindeskikkelse, noget jeg forstod på hendes stemme. Hun råbte ud til
Jesus om udfrielse fra flammerne.
Jesus så på kvinden med kærlighed og sagde: "Medens du var på jorden, kaldte
Jeg dig til at komme til Mig. Jeg nødte dig til at få dit hjerte renset af Mig,
før det var for sent. Jeg kom til dig mange gange i midnatstimen, for at
fortælle dig om min kærlighed. Jeg opsøgte dig, elskede dig og drog dig til Mig
med Min Ånd. ”
"Ja, Herre." sagde du, "jeg vil følge dig." Med dine læber sagde du, at du
elskede Mig, men dit hjerte mente det ikke. Jeg vidste, hvor dit hjerte var.
Ofte sendte Jeg budbærere til dig, for at bede dig om at omvende dig fra dine
synder og komme til Mig, men du ville ikke høre på Mig. Jeg ville bruge dig til
at tjene andre, til at hjælpe andre med at finde Mig. Men du ønskede verden og
ikke Mig. Jeg kaldte på dig, men du ville ikke høre på Mig, og du ville heller
ikke omvende dig fra dine synder."
Kvinden sagde til Jesus: "Du husker nok, Herre, hvordan jeg gik i kirke og var
en god kvinde. Jeg blev i kirken. Jeg var medlem i Din kirke. Jeg vidste at Dit
kald var over mit liv. Jeg vidste at jeg måtte være lydig, lige meget hvad det
kostede, og jeg gjorde det."
Jesus sagde: "Kvinde, du er stadig fuld af løgn og synd. Jeg kaldte dig, men
du ville ikke høre på Mig! Det er sandt at du var et medlem i kirken, men det at
du var et kirkemedlem, kunne ikke bringe dig til himmelen. Dine synder var
mange, og du ville ikke omvende dig. Du fik andre til at snuble mod Mit ord. Du
ville ikke tilgive andre, når de gjorde dig ondt. Du lod, som om du elskede og
tjente Mig, når du var sammen med kristne, men når du var borte fra de kristne,
løj, bedrog og stjal du. Du gav plads til forførende ånder og kunne lide dit
dobbeltliv. Du kendte den rette og smalle vej!"
"Og," sagde Jesus, "du havde to tunger. Du snakkede om dine brødre og søstre
i Kristus. Du dømte dem og tænkte at du var mere hellig end dem, samtidigt med
at der var stor synd i dit hjerte. Jeg ved det, du ville ikke lytte til min
ømme, medfølende Ånd. Du dømte efter det ydre hos andre, uden hensyn til at
mange var troens børn. Du var meget hård."
"Ja, du sagde at du elskede Mig med dine læber, men dit hjerte var langt borte
fra Mig. Du kendte til Herrens vejer og du forstod. Du legede med Gud, og Gud
kender alle ting. Hvis du havde tjent Gud i oprigtighed, ville du ikke være her
i dag. Du kan ikke tjene Satan og Gud på samme tid!"
Jesus vendte sig om til mig og sagde: "Mange vil vige af fra sandheden i
de sidste dage. De vil åbne sig for forførende ånder og tjene synden. Skil jer
ud fra dem, og følg dem ikke på deres veje." Da vi gik videre, begyndte
kvinden at forbande og sværge imod Jesus. Hun skreg og råbte i raseri. Vi
fortsatte. Jeg var så svag i kroppen.
I den næste grav var der en anden skelet-skikkelse. Jeg kunne kende lugten af
død før vi nåede frem. Dette skelet så ud som de andre.
Jeg spekulerede over, hvad denne sjæl havde gjort siden den skulle være fortabt
og uden håb, uden fremtid, bortset fra en evighed på dette frygtelige sted.
Helvedet er evigt. Når jeg hørte gråden fra sjælene i smerte, græd jeg også.
Jeg lyttede, til en kvinde, der snakkede med Jesus, medens hun var omgivet af
flammerne i hendes grav. Hun citerede Guds ord. "Herre, hvad gør hun her?"
spurte jeg.
"Hør" sagde Jesus.
Kvinden sagde: "Jesus er Vejen, Sandheden og Livet.
Ingen kommer til Faderen uden gennem Ham. Jesus er verdens lys. Kom til Jesus,
og Han vil frelse dig."
Medens hun snakkede, var det mange af de fortabte sjæle rundt omkring hende der
lyttede. Nogen af dem besværgede og forbandede hende. Andre bad hende bare om at
tie stille. Nogle af dem spurgte: "Er der virkeligt et håb?" eller "Hjælp os,
Jesus." Høje sorgens skrig fyldte luften.
Jeg forstod ikke, hvad der skete her. Jeg forstod ikke, hvorfor kvinden
prædikede evangeliet her.
Herren kendte mine tanker. Han sagde: "Barn, Jeg kaldte denne kvinde i
trediveårs alderen til at forkynde Mit ord og blive et vidne om evangeliet. Jeg
kalder forskellige personer til forskellige opgaver i Mit rige. Men hvad enten
det er en mand eller kvinde, dreng eller en pige, der ikke ønsker Min Ånd, så
vil Jeg trække Mig tilbage.
"Ja, hun tog imod Mit kald i mange år, og voksede i kundskab om Herren. Hun
lærte at kende min stemme, og hun gjorde mange gode gerninger for Mig. Hun
studerede Guds ord. Hun bad ofte, og fik mange bønnesvar. Hun lærte mange
mennesker hellighedens vej. Hun var trofast i sit hjem.
"Årene gik indtil hun en dag fandt ud af, at hendes mand havde et forhold med en
anden kvinde. Og selv om han bad hende om tilgivelse, så blev hun bitter og
ville ikke tilgive ham eller prøve at redde deres ægteskab. Det er sandt at
manden havde fejl, og han begik en stor synd."
"Men denne kvinden kendte Mit ord. Hun vidste at hun skulle tilgive, og hun
vidste at der ved enhver fristelse er en udvej. Hendes mand bad hende om at
tilgive sig. Men hun ville ikke. I stedet satte vreden sig fast. Den voksede
inde i hende. Hun ville ikke overgive den til Mig. Hun blev mere og mere bitter
for hver dag der gik og sagde i sit hjerte: "Her tjener jeg Gud hele vejen, og
alligevel løber min mand rundt med en anden kvinde! Kan det være rigtigt?"
Spurgte hun Mig.
Jeg sagde: "Nej, det er ikke rigtig. Men han kom til dig og angrede og lovede at
han aldrig ville gøre det igen."
Jeg sagde til hende, "Datter, se ind i dig selv, og se at du selv har været
årsag til dette."
"Ikke jeg! Nej! Herre," sagde hun, "Jeg er den der er hellig, og han er den
syndige." Hun ville ikke høre på Mig.
"Tiden gik, og hun ville efterhånden hverken bede til Mig eller læse i Bibelen.
Hun blev mere og mere rasende, ikke bare på sin mand, men også på alle omkring
sig. Hun citerede fra skriften, men hun ville ikke tilgive ham."
"Hun ville ikke høre på Mig. Hendes hjerte blev bittert og stor synd kom ind.
Mord begyndte at fylde hendes hjerte, der hvor der før havde været kærlighed. Og
en dag, i sin vrede, dræbte hun sin mand og den anden kvinde. Satan tog
fuldstændig kontrollen over hende, og hun tog også sit eget liv."
Jeg så på den fortabte sjæl, der havde forkastet Kristus og fordømt sin egen
sjæl til for evig at være i ilden og i smerten. Jeg lyttede, medens hun hørte på
det Jesus havde sagt. "Jeg vil tilgive nu, Herre," sagde hun. "Slip mig ud. Jeg
vil adlyde Dig nu. Se, Herre, jeg forkynder Dit ord nu. Om en time vil dæmonerne
komme og tage mig med, for at pine mig endnu mere. Fordi jeg forkynder Dit ord,
er mine lidelser værre. Vær venlig, Herre, jeg bønfalder dig om at slippe mig
ud."
Jeg græd sammen med kvinden i graven og bad Herren om at bevare mig fra al
bitterhed i hjertet. "Lad mig ikke tillade at had kommer ind i mit hjerte, Herre
Jesus," bad jeg.
"Kom, lad os fortsætte," sagde Jesus.
I den næste grav var der en sjæl af en mand også indhyllet i sit skelet, der
råbte ud til Jesus. "Herre," råbte han, "hjælp mig at forstå, hvorfor jeg er
her."
Jesus sagde: "Fred, vær stille. Du ved jo, hvorfor du er her." "La mig
komme ud, og jeg vil være god," tiggede manden.
Herren sagde til ham: "Til og med i helvedet lyver du fortsat."
Jesus drejede sig om til mig og sagde: "Denne manden var 23 år gammel, da han
kom her. Han ville ikke lytte til Mit evangelium. Han hørte Mit ord mange gange,
og var ofte i Mit hus. Jeg drog på ham med Min Ånd til frelse, men han ville
hellere have verden og dens lyst. Han ville hellere drikke, og brød sig ikke om
Mit kald. Han voksede op i menigheden, men ville ikke overgive sig til Mig. En
dag sagde han til Mig: "Jeg vil give mit liv til Dig en dag, Jesus". Men den
dagen kom aldrig. For en nat, efter en fest, var han med i en bilulykke og blev
dræbt. Satan bedrog ham til det sidste.
"Han blev dræbt øjeblikkelig. Han ville ikke høre på Mit kald. Andre blev også
dræbt i den ulykke. Satans værk er at myrde, stjæle og ødelægge. Om bare denne
unge mand havde hørt efter! Det er ikke Faderens vilje at nogen skal gå fortabt.
Satan ville have denne mands sjæl, og han ødelagde den ved skødesløshed, synd og
stærk drik. Mange hjem og liv bliver hvert år ødelagt på grund af alkohol.
Om bare menneskene kunne forstå at denne verdens lyster og begær kun varer en
kort stund! Hvis du kommer til Jesus, vil Han fri dig fra stærk drik. Kald på
Jesus, og Han vil høre dig og hjælpe dig. Han vil være din ven. Husk, Han elsker
dig, og Han har også magt til at tilgive dig dine synder!
Gifte kristne, Jesus advarer jer mod at begå ægteskabsbrud. At begære en person
af det modsatte køn, selv om det ikke resulterer i ægteskabsbrud, kan alligevel
være at bedrive hor i dit hjerte.
Unge mennesker, hold jer fra narkotika og seksuelle synder. Dersom du har syndet,
vil Gud tilgive dig. Men du må kalde på Ham, medens du endnu har tid. Find
stærke, voksne kristne, og spørg dem om du kan snakke med dem om dine problemer.
Du vil blive glad, for at du tog dig tid til dette nu, i denne verden, før det
er for sent."
Satan kommer, som en lysets engel, for at forføre verden. Ikke underlig at denne
verdens synder så fristende ud for denne unge mand, selv om han kendte Guds
hellige ord. "En fest til" tænkte han," Jesus vil nok kunne forstå". Men
døden har ingen nåde. Han ventede for længe! Han tog for mange chancer.
Jeg så på mandens sjæl, og blev mindet om mine egne børn. "Åh, Gud, må de tjene
dig!"
Jeg ved at mange af jer der læser dette, kender nogen, som I er meget glad for,
måske børn, som du ikke vil skal gå til fortabelsen.
Fortæl dem om Jesus, før det er for sent. Sig til dem at de må omvende sig fra
deres synder, og at Gud vil tilgive dem og gøre dem hellige.
Mandens råb lød inde i mig i dagevis. Jeg skal aldrig glemme hans anger. Jeg
husker kødet, som hang og brændte i flammerne. Jeg kan ikke glemme forrådnelsen,
lugten af død, de tomme øjenhuler, de snavset grå sjæle og ormene, som kravlet
mellem knoglerne. Den unge mands skikkelse løftede sine arme bønfaldende mod
Jesus, da vi gik videre til den næste grav.
"Kære Herre," bad jeg, "giv mig styrke til at fortsætte."
Jeg hørte en kvindestemme råbe højt i desperation. Råb fra de døde hørtes
overalt.
Snart kom vi hen til kvindens grav. Hun bønfaldt Jesus med hele sin sjæl om at
tage hende med ud derfra. "Herre," sagde hun, "har jeg ikke snart været her
længe nok? Mine lidelser er mere end jeg orker at bære. Vær så venlig, Herre,
lad mig komme ud!" Hulkene rystede hele hendes skikkelse, og der var den samme
smerte i hendes stemme. Jeg forstod at hun led voldsomt.
Jeg sagde: "Jesus, er der ingen ting Du kan gøre?" Da snakkede Jesus til kvinden:
"Medens du var på jorden, kaldte Jeg dig mange gange, for at du skulle komme til
Mig. Jeg nødte dig til at give Mig dit hjerte, til at tilgive andre og at gøre
ret og at holde dig borte fra synd. Jeg kom til dig også om natten og drog dig
med Min Ånd gang på gang.
Med dine læber sagde du, at du elskede Mig, men dit hjerte var langt borte fra
Mig. Vidste du ikke at ingen ting kan skjules for Gud? Du snød andre, men du
kunne ikke snyde Mig. Men alligevel sendte Jeg andre til dig, for at bede dig om
at omvende dig, men du ville ikke høre. Du ville ikke høre, du ville ikke se, og
i vrede sendte du dem bort fra dig. Jeg satte dig på steder, hvor du kunne høre
Mit ord. Men du ville ikke give dit hjerte til Mig.
"Du var hverken ked af det eller skammede dig over det du gjorde. Du forhærdede
dit hjerte og afviste Mig. Nu er du fortabt og for evig ulykkelig. Du skulle
have lyttet til Mig!"
Da hun havde hørt dette så hun på Jesus og begyndte at sværge og forbande Gud.
Jeg genkendte de onde ånders tilstedeværelse, og vidste at det var dem der
forbander og besværger. Hvor frygtelig sørgelig det er at være evigt fortabt i
helvedet! Stå imod djævelen, medens du endnu kan, og han vil flygte fra dig!
Jesus sagde: "Verden og alt, som er i den, vil forgå, men Mine ord vil aldrig
forgå!"
5 FRYGTENS TUNNEL
Jeg prøvede at huske den forkyndelse jeg havde hørt om helvedet. Men
aldrig havde jeg hørt om så frygtelige ting, som Herren havde vist mig der.
Helvedet var meget værre end nogen kan tænke sig eller fantasere sig til. Det
gjorde mig så ondt at vide at de sjæle, som er i pine i helvedet nu, kommer til
at være der i al evighed. Det findes ingen vej tilbage!
Jeg har bestemt mig, for at jeg vil gøre alt, som står i min magt, for at redde
sjæle fra disse grusomheder. Jeg må forkynde evangeliet til alle jeg møder, for
helvedet er et frygtelig sted, og dette er en sand optegnelse om det. Forstår du,
hvad jeg snakker om? Hvis syndere ikke omvender sig og tror evangeliet, kommer
de til at havne der!
Tro på Herren Jesus Kristus, og bed Ham om at frelse dig fra dine synder. Læs
kapitlerne 3 og 14 i Johannes-evangeliet. Og vær rar at læs denne bog linie for
linie, så du kan forstå endnu mere om helvedet og om de ting, som skal ske
herefter. Medens du læser så bed Jesus komme ind i dit hjerte og rense dine
syndige lyster bort, før det er for sent.
Jesus og jeg fortsatte vor vandring gennem helvedet. Stien var brændt, tør, med
sprækker og som bar mark. Jeg så nedover rækkerne af grave så langt øjet kunne
se. Jeg var meget træt. Mit hjerte, ja, det dybeste af min sjæl, var knust af
alt det jeg havde set og hørt, og jeg vidste at der ville komme mere, som
ventede foran mig.
"Jesus, give mig styrke til at fortsætte," græd jeg.
Medens Jesus gik foran, fulgte jeg tæt bag Ham. Jeg var så fuld af sorg over
alle de grufulde ting jeg havde set. Dybt i mit hjerte undrede jeg mig over om
verden ville tro mig. Jeg så til højre og til venstre og bagover - og der var
brændende ildgrave så langt jeg kunne se. Jeg var omgivet af ilden, flammerne og
de brændende sjæle. Jeg råbte højt af bar skræk. Grusomheden og virkeligheden i
det jeg så var mere end jeg kunne klare.
"Åh jord, omvend dig!" råbte jeg. Megen hulken rystede min ånd, medens jeg gik
sammen med Jesus. Jeg spekulerede på hvad min familie og mine venner lavede. Åh,
hvor jeg elskede dem! Jeg mindedes hvordan jeg havde syndet, før jeg kom tilbage
til Jesus, og jeg takkede Gud, for at jeg havde vendt om før det var for sent.
Jesus sagde: "Vi skal nu gå ind i tunnelen, som vil føre Os ind i helvedets
bug. Helvedet har form som en menneskekrop, som ligger i jordens centrum.
Kroppen ligger på ryggen med begge arme og ben strakt ud. På samme måde, som Jeg
har et legeme af troende, så har helvedet en krop af synd og død. Lige som
Kristus-legemet bliver opbygget dag for dag, på samme måde bygges også helvedets
krop op dagligt."
På vor vej til tunnellen, gik vi forbi de flammende grave med de fordømtes skrig
og stønnen, som ringende i mine ører. Mange råbte ud efter Jesus når vi kom
forbi. Andre prøvede at klatre ud af ild gravene, for at nå frem til Ham, men
kunne ikke. "For sent, for sent!" græd mit hjerte.
Jesus ansigt var hele tiden fyldt af sorg, medens vi gik. Jeg husker at, medens
jeg kikkede ned i disse ild grave, tænkte jeg på de mange gange vi har grillet
hjemme i baghaven og hvordan de rødglødende kul så ud efter at have brændt i
timer. Det lignede meget det jeg så her i helvedet. Jeg var så taknemlig, da vi
gik ind i tunnellen.
Tunnellen kan umulig være så slem som gravene, tænkte jeg. Men der tog jeg
gruelig fejl.
Så snart vi var kommet indenfor, begyndte jeg at se store slanger, store rotter
og mange onde ånder som alle flygtede for Herrens nærvær. Slangerne hvæsede af
os, og rotterne hvinede. Der var så mange onde lyde. Hugorme og mørke skygger
var omkring os overalt. Fra Jesus kom det eneste lys, der var at se i tunnellen.
Jeg holdt mig så tæt indtil ham, som jeg kunne.
Små djævle og dæmoner dækkede væggene i denne hule og de for alle sammen op og
ud af tunnellen. Senere fandt jeg ud at disse onde ånder tog op til jorden, for
at udføre Satans befalinger.
Når Jesus mærkede min frygt for dette mørke, fugtige, beskidte sted, sagde Han:
"Frygt ikke, vi kommer snart til enden af tunnellen. Jeg må vise dig disse
ting. Kom, følg Mig."
Kæmpeslanger gled forbi os. Nogle af slangerne var så store som fem fod (1½
meter) i omkreds og 25 fod (8 meter) lange. Tyk, stærkt forurenet lugt fyldte
luften, og onde ånder for af sted overalt.
Jesus sagde: "Vi kommer snart til bugen af helvedet.
Denne del af helvedet er sytten miles (ca. 28 km) høj, og 3 miles (ca. 5 km) i
en rund cirkel". Jesus gav mig de nøjagtige mål.
Jeg vil prøve efter bedste evne og skrive og fortælle det jeg så og hørte. Jeg
vil gøre det til ære for Faderen, Sønnen og Den Hellig Ånd. Må Guds vilje ske!
Jeg vidste at Jesus viste mig alle disse ting, samt at jeg skulle advare mænd og
kvinder i hele verden, så de kan sky helvedet for enhver pris. Kære alle, hvis I
læser dette og ikke kender Jesus, stands akkurat nu, omvend dig fra dine synder,
og inviter Ham til at blive din Frelser!
6 AKTIVITET I HELVEDET
Foran os kunne jeg se et svagt, gult lys. Jesus og jeg var kommet ud
af frygtens tunnel og vi stod nu på et snavset fremspring og så udover bugen i
helvedet. Så langt jeg kunne se, foregik der en masse aktivitet i centrum
(bugen) af helvedet.
Vi stansede og Jesus talte: "Jeg kommer til at tage dig med gennem bugen i
helvedet, og Jeg vil åbenbare mange ting for dig. Kom, følg Mig." Derpå gik
vi begge videre.
Jesus sagde: "Foran os er der mange grusomheder. Det er ikke et resultat af
en eller anden indbildning - men sådan er det i virkeligheden! Husk nu at
fortælle dine læsere at dæmonernes kræfter er virkelige. fortæl dem at også
Satan er virkelig, og at mørkets magter er virkelige. Men fortæl dem også at de
ikke må fortvivle, for hvis Mit folk, som kaldes ved Mit navn vil ydmyge sig og
bede og vende om fra deres onde veje, så vil Jeg høre det i himmelen og helbrede
deres land og deres legemer. Lige så sandt, som at himmelen er virkelig så er
også helvedet virkeligt!"
Gud ønsker at du skal vide noget om helvedet, og at Han ønsker at frelse dig fra
dette sted. Gud vil at du skal vide at der findes en udvej. Og denne vej er
Jesus Kristus, din sjæls frelser. Husk, at kun de, som har fået deres navn
skrevet i Lammets Livets Bog vil blive frelst.
Åbenbaringen 22:27. Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som
øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som er skrevne i Lammets Livets Bog.
Vi kom hen til den første aktivitet i helvedets bug. Det var til højre for
der hvor vi var kommet ind, oppe på en lille højde i et mørkt hjørne af helvedet.
Jeg huskede Herrens ord, da Han sagde til mig: "Nogle ganger vil det se ud,
som om Jeg har forladt dig, men det gør Jeg ikke. Husk at Jeg har al magt i
himmelen og på jorden. Nogle gange vil de onde ånder og de fortabte sjæle se Os
eller vide at Vi er her. Frygt ikke! Det du kommer til at se, er virkeligt.
Disse ting sker nu og vil fortsætte med at ske indtil døden og dødsriget (helvedet)
bliver kastet i ildsøen."
Læser sørg, for at dit navn er skrevet i Lammets Livets Bog!
Åbenbaringen 3:1-6. f. eks.
Foran os kunne Jeg høre stemmer og skrig fra lidende sjæle. Vi gik op på den
lille bakke og så udover. Et lys fyldte området, så Jeg kunne se klart. Skrig,
som du aldrig ville have troet var mulige, fyldte luften.
Der kom skrig fra en mand.
"Hør på Mig," sagde Jesus. "Det du kommer til at se og høre nu er virkeligt.
Læg mærke til dette, I forkyndere af evangeliet, for disse skrevne ord er
troværdige og sande. Vågn op, evangelister, prædikanter og I, som underviser i
Mit ord, alle I, som er kaldet til at forkynde Herren Jesu Kristi evangelium.
Hvis I synder, så omvend jer, ellers vil I omkomme på samme måde som denne mand."
Vi gik tæt hen til der, hvor det skete, vi var ca. fem meter fra stedet. Jeg så
små, mørk-klædte skabninger marchere rundt om noget, som lignede en kasse. Ved
nærmere eftersyn, så Jeg at kassen var en kiste og at skabningerne der
marcherede rundt om den, var dæmoner. Det var en rigtig kiste, og der var tolv
dæmoner, der marcherede rundt om den. Medens de gik, sang de og lo. Hver af dem
havde et spids spyd i hånden, som de hele tiden stak ind i kisten gennem flere
rækker med huller i ydersiden.
Der var hele tiden følelsen af stor frygt i luften, og Jeg skælvede over det,
Jeg så foran mig.
Jesus kendte mine tanker, for Han sagde: "Barn, der er mange sjæle i pine
her, og de udsættes for mange forskellige former for tortur. Der er værre straf
til dem, som engang forkyndte evangeliet og siden gik tilbage til synden, og til
dem, som ikke vil adlyde Guds kald i deres liv."
Jeg hørte et råb så desperat at det fyldte mit hjerte med fortvivlelse. "Intet
håb, intet håb!" råbte han. De håbløse råb kom fra kisten. Det var en endeløs
jammer af anger.
"Åh, hvor grusomt!" sagde Jeg.
"Kom," sagde Jesus, "lad os gå nærmere." Dermed gik Han helt hen til
kisten og kikkede ind i den. Jeg fulgte efter og så også ind i den. Det virkede,
som om de onde ånder ikke kunne se os.
En beskidt grå tåge fyldte indersiden af kisten. Det var mandens sjæl. Medens
Jeg så på, stak dæmonerne deres spyd ind i mandens sjæl inde i kisten.
Jeg vil aldrig glemme denne sjæls smerte. Jeg råbte til Jesus: "Lad ham komme
ud, Herre; lad ham komme ud!" Smerten hos denne sjæl var et frygtelig syn. Om
han bare kunne komme fri! Jeg trak i Jesus hånd og tiggede Ham om at slippe
manden ud af kisten.
Jesus sagde: "Mit barn, fred, vær stille!"
Da Jesus snakkede, så manden os. Han sagde: "Herre, Herre, slip mig ud. Vær
nådig!" Jeg så nedover og så en blodig masse. Foran mine øjne var der en sjæl.
Inde i sjælen var der stadigt et menneskehjerte og blod sprøjtede fra det.
Stikkene fra spydene trængte bogstavelig talt igennem hans hjerte.
"Jeg vil tjene dig nu, Herre!" tiggede han, "vær så venlig og slip mig ud!" Jeg
vidste at denne mand følte hvert eneste spyd, som blev stukket i hans hjerte.
"Dag og nat bliver han pint," sagde Herren. "Det var Satan, som fik ham her,
og det er Satan, som torturerer ham."
Manden råbte: " Herre, nu vil Jeg forkynde det sande evangelium. Jeg vil
fortælle om synd og om helvedet. Men vær så venlig at hjælpe mig ud herfra!"
Jesus sagde: "Denne mand var en forkynder af Guds ord. Der var en tid, da han
tjente Mig af hele sit hjerte og førte mange mennesker til frelse. Nogle af dem
han vandt, tjener Mig fortsat i dag, mange år senere. Kødets lyst og rigdommens
forførelser førte ham på vildspor. Han tillod Satan at få herredømmet over sig.
Han havde en stor kirke, en fin bil og høj løn. Han begyndte alligevel at stjæle
fra kirkens ofringer. Han begyndte at lære at lyve. Han fortalte for det meste
halve løgne og halve sandheder. Han ville ikke lade Mig korrigere sig. Jeg
sendte budbærere, for at bede ham omvende sig og forkynde sandheden. Men han
elskede denne verdens fornøjelser mere end livet med Gud. Han vidste at han ikke
skulle undervise eller forkynde nogen anden lære end den, som er åbenbaret i
Bibelen. Men før han døde, sagde han at dåben med Den Hellig Ånd var en løgn, og
at de, som mente om sig selv at de havde Den Hellig Ånd, var hyklere. Han sagde,
at du kunne godt være en dranker og komme til himlen, uden at omvende dig."
"Han sagde, at Gud ikke ville sende nogen til helvedet og at Gud var for god
til at gøre det. Han var skyld i at mange gode mennesker faldt fra Guds nåde.
Han sagde til og med at han ikke havde brug for Mig, for han var selv som en
gud. Han gik så langt, som at han holdt seminarer, for at undervise andre i
denne falske lære. Han trådte Mit ord ned under sine fødder. Og alligevel
fortsatte Jeg med at elske ham.
"Mit barn, det er bedre aldrig at have kendt Mig, end at kende Mig og så vende
sig bort fra at tjene Mig," sagde Herren.
"Om han bare havde lyttet til Dig, Herre!" råbte Jeg. "Om han bare havde brudt
sig om sin egen sjæl og andres sjæle!"
"Han lyttede ikke til Mig. Når Jeg kaldte på ham, ville han ikke høre. Han
elskede det behagelige liv. Jeg kaldte og kaldte på ham til omvendelse, men han
ville ikke komme tilbage til Mig. En dag blev han dræbt og kom straks her. Nu
piner Satan ham, fordi han engang forkyndte Mit ord og frelste sjæle til Mit
rige. Dette er hans pine."
Jeg fulgte med hvordan dæmonerne hele tiden marcherede rundt og rundt om kisten.
Mandens hjerte slog og der flød virkelig blod fra det. Jeg vil aldrig glemme
hans skrig af smerte og sorg.
Jesus så på manden i kisten med stor medlidenhed og sagde: "Manges fortabtes
blod er på denne mands hænder. Mange af dem er i stor smerte akkurat her og nu."
Med sorgfyldte hjerter gik Jesus og Jeg videre.
Da vi gik derfra, så Jeg en anden gruppe dæmoner komme hen til kisten. De var
omkring tre fod (1 meter) høje, klædt i sorte klæder, med sorte hætter over
deres ansigter. De gik på skift, for at plage denne sjæl.
Jeg tænkte på hvordan stolthed i os alle nogle gange gør os uvillige til at
erkende fejl og bede om tilgivelse. Vi nægter at omvende os og ydmyge os, og
fortsætter, som om vi alene altid har ret. Men hør, sjæl, helvedet er virkelig.
Vær så venlig, kom ikke til det stedet.
Jesus og Jeg gik til en lille åben plads, hvor der var spredt sten udover det
hele. Her og der var der lave vægge, alle lavet af søle og sten. Et lys glødede
klart over et område så stort, som en balsal.
Jesus sagde, "Mit barn, betragt Satans gerninger!" Her er det, Jeg så og
hørte.
Lyden af dejlig musik fyldte luften, og i midten af balsalen, på et godt oplyst
dansegulv, var det fem smukke, dansende kvinder. De stod alle i en række og
bevægede sig samtidig i takt med musikken. Medens de dansede, lo de. Det så ud,
som en skønheds konkurrence, for kvinderne var forbavsende elegante. De var
faktisk så tiltrækkende, at de syntes uvirkelige.
Jeg tænkte: "Hvordan kan noget så overdådigt være i helvedet?" Tøjet, som
kvinderne havde på var smukke og meget dyre. De lignede prinsesser uden en
eneste skønhedsfejl. Alt ved dem virkede så fuldkomment. Jeg undrede mig over
hvad de lavede i helvedet. For de så ikke ud til at være hverken onde eller
syndefulde.
Men så opdagede jeg, at de dansede til bevægelserne af en ild og at flammerne
bevægede sig op og ned ad deres fuldkomne kroppe. De lo, medens flammerne
indhyllede deres kroppe. De blev ikke brændt, og de følte heller ingen smerte.
Jeg stod og kikkede, da musikken pludselig stansede og der blev helt stille i
balsalen. Rækken med de smukke kvinder stod stille og så på, medens en eller
anden kom nærmere. Et ondt nærvær fyldte stedet, - ondere end Jeg noget andet
sted havde oplevet.
Da så Jeg ryggen af en mørk person, som var indhyllet i skygger. Ryggen var
vendt mod mig, og han var klædt i en fodsid kappe (der når til fødderne) og et
mørkt sjal. Ved siden af ham var der to andre mands-skikkelser. Deres rygge
vendte også mod Os, og Jeg vidste at de ikke kunne se Os.
"Se!" sagde Jesus.
Jeg vidste at den onde nærværelse var Satan, for nu begyndte de smukke kvinder
at bøje sig for ham og råbte: "Hilset være Satan, hilset være Satan!"
Satan begyndte at snakke og sagde: "Mine døtre, I har vært lydige mod mine
befalinger og I er nu klare til at gå op til jorden, for at udføre min vilje.
Mørkets kræfter er blevet givet jer, og I har alle helvedets resurser til at
støtte jer i jeres arbejde."
Satan lo ondskabsfuldt og sagde: "Men, for lige at minde jer om min magt, vil
jeg lige demonstrere hvad der vil ske, hvis I ikke adlyder mig fuldstændigt."
Satan viftet med armene over dem, og de begyndte at råbe ud til ham: "Åh nej,
vær så venlig, gør det ikke, Satan. Vi vil adlyde dig og gøre alt det du
befaler. Vær så venlig, Satan, pin os ikke!" Men Satan hørte ikke på dem.
Jeg betragtede med forbavselse hvordan de smukke kroppe til disse kvinder
begyndte at forandre sig til at blive det grå, døde kød i helvedet. Det, som
lige havde været fuldkomment i skønhed blev nu afskyeligt i ækelhed. De smukke
kroppe faldt fra hinanden indtil bare en hæslig død figur blev tilbage. Denne
skikkelse var fuld af dæmoner og fuld af onde ånder, og store, lange slanger
kravlet ud af deres maver og slyngede sig rundt om dem.
"Jesus, hvad betyder dette?" spurte jeg. Jesus svarede mig ikke.
"Satan, give os vore smukke kroppe tilbage," tiggede kvinderne. "Vi vil adlyde
dig." Latter fyldte igen luften, da Satan igen bevægede armene og de grimme
skikkelser blev igen forvandlet til skønne og smukke kvinder.
"Hør på mig og adlyd mig," sagde Satan til dem. "Gør alt hvad jeg siger til jer,
og I vil blive i stand til at beholde disse smukke kroppe. Følg med, så skal jeg
vise jer hvor I skal gøre mine onde gerninger."
Da løftede manden ved Satans venstre side armen, og et klart lys viste sig på
den østlige væg. På væggen kom der et films lærred frem, og på skærmen kom der
billeder fra ganske almindelige og hverdagsagtige steder.
Satan sagde: "Drag ud til disse steder og lev og opfør jer som normale
mennesker. Forfør mange mennesker, og vend så mange som mulig bort fra Gud. Jeg
vil holde øje med jer, og hver en bevægelse I gør, vil være kendt for mig. Pas
på, at ingen finder ud af noget om jer, og jeg vil holde øje med jer."
Satan løftede sin hånd mod filmlærredet, og nye scener kom frem. Der blev vist
en gade i byen, en natklub, en forretning, en bageributik, en bank, et bryllup,
en mæglerforretning, en kirke og et rådhus. Alle stederne var helt almindelige,
og mange andre lignende steder viste Satan dem på lærredet. "I skal forføre
mange og få mange til at falde fra sandheden. I skal drage rundt om på hele
jorden og gøre mine gerninger, og så komme tilbage, for at aflægge rapport. Hvis
I trænger hjælp, så vil jeg sende den. I har fået en grundig undervisning i at
bruge jeres dæmoniske kræfter. Jeres opgave er at skaffe mig sjæle. I kan finde
dem ved hjælp af hekseri, falske religioner og kulter. I kan lede svage kristne
ind i kødelige synder. I kan plante tvivlens frø angående sandheden i Guds ord.
Før mænd og kvinder bort fra Jesu Kristi evangelium, og ødelæg dem hvis I kan."
Et stort stativ blev bragt til Satan. Der var papirer på det. Han tog dem op og
begyndte at læse mange ting for disse kvinder. Noget forstod jeg, noget andet
forstod jeg ikke.
"Vælg ud en sjæl hver uge," fortsatte Satan, "og arbejd med denne sjæl hele
ugen. Jeg vil give jer tre uger til at korrumpere denne ene sjæl, kom så til mig
med en rapport. I kommer ikke til at mangle noget, for de største rigdomme er
til jeres rådighed. Husk at den sjæl I vinder, til sin tid kan vinde mange andre
for mig. Arbejd hårdt, og jeg vil belønne jer. Hvis I er ulydige, vil jeg
åbenbare jeres sande jeg for verden. Husk, I har magt til at forandre jer selv
til en hvilken som helst skikkelse, I ønsker. Jeg vil sende jer hvad, som helst
I har brug for til at det lykkes. Gå nu og gør mit arbejde, og kom tilbage om en
måned."
"Jeg vil vinde over Gud!" råbte Satan, medens han vinkede med armen igen, og de
smukke kvinder begyndte at stige op til jorden.
Jeg så at bare ilden var tilbage, der hvor kvinderne havde stået. Jeg fulgte
med, medens Satan sagde til de to mænd, som var sammen med ham: "Se!" og så
pegede han på væggen med filmlærredet. "Jeg hader Gud," sagde han, "og disse vil
udføre et rigtigt godt stykke arbejde for mig."
Der på skærmen så jeg at de smukke kvinder nu var i byer, forretninger, kirker
og barer - og i færd med at udføre deres onde gerninger. De var forførende
ånder, dæmoner fra helvedet sluppet løs på jorden, og folk kunne ikke se, at de
var dæmoner.
Dæmoners magt er virkelig, tænkte jeg. De er virkelig der ude, for at forføre
hvem som helst, de kan lure. De er falske, de lyver og stjæler, for at vinde en
discipel for Satan.
Filmlærredet var pludseligt borte, og jeg så at Satan og de to mænd forsvandt i
en røgsky.
Så viste Jesus mig et gigantisk ur, som strakte sig ud over hele jorden. Og
jeg hørte det tikke. Timeviseren var nær tolv og minutviseren gik hurtigt rundt
indtil den stoppede tre minutter i tolv. Langsomt bevægede minutviseren sig nu
imod timeslaget. Medens den bevægede sig, blev tikkene højere og højere indtil
det virkede, som den fyldte hele jorden.
Gud talte, som lyden af en trompet, og Hans stemme lød, som mange vandes brusen:
"Lyt og hør hvad Ånden siger til menighederne," sagde Han. "Vær beredt, for i
den time I ikke tænker, vil Jeg komme tilbage. Jeg hører klokken slå. Den er
tolv. Brudgommen er kommet, for at hente Sin brud."
Er du rede til Kristi komme, min ven? Eller vil du være ligesom dem der siger: "Ikke
i dag, Herre!"
Vil du kalde på Ham og bliv frelst?
Vil du give dit hjerte til Ham i dag?
Husk, Jesus kan og vil frelse dig fra alt det onde, hvis du kalder på Ham i dag
og omvender dig.
Bed for din familie og dine kære at de må komme til Kristus, før det er for
sent.
Hør når Jesus siger:
"Jeg vil beskytte dig fra det onde.
Jeg vil bevare dig på alle dine veje.
Jeg vil frelse dig.
Jeg vil frelse dine kære.
Kald på Mig i dag og lev!"
Med mange tårer beder jeg, at alle I, som læser denne bog vil forstå sandheden,
før det er for sent. Helvedet varer for evigt! Jeg prøver efter bedste evne at
gøre alt det kendt jeg så og hørte. Jeg ved at disse ting er sande. Medens du
læser resten af denne bogen, så beder jeg om, at du må omvende dig og tage imod
Jesus Kristus, som din personlige Frelser.
Jeg hørte Herren sige: "Det er på tide at gå. Vi vil tage tilbage igen i
morgen."
7 HELVEDETS BUG
Den næste nat gik Jesus og jeg igen ind i helvedet. Vi kom først ind
på et stort, åbent område. Så langt jeg kunne se, var der ond aktivitet. En stor
del af disse aktiviteter skete lige omkring Os. Bare tre til fire meter fra hvor
Vi stod, lagde jeg mærke til en ny mærkelig aktivitet, - usædvanligt fordi der
var mange onde skikkelser og dæmoner der skyndte sig ind og ud fra dette særlige
område.
Scenen lignede mest noget fra en skrækfilm. Så langt jeg kunne se, var det sjæle
i pine, og djævelen og hans engle pressede på med deres arbejde. Halvmørket blev
gennemtrængt af smertehyl og råb i desperation.
Jesus sagde: "Barn, Satan er både jordens forfører og den, som piner sjælene
i helvedet. Mange af de dæmoniske kræfter du ser her, tager ind imellem også op
til jorden, for at gøre skade, ødelægge og forføre. Jeg vil nu vise dig ting,
som ingen før har set så detaljeret. Noget af det du vil se, foregår nu, medens
andre ting vil ske i fremtiden."
Jeg så igen fremad. Marken var lys brun i farven, uden liv, uden græs og
intet grønt. Alt var dødt eller døende. Nogle steder var kolde og fugtige,
medens andre steder var hede og tørre. Og hele tiden var der en rådden lugt af
brændt og råddent kød, blandet med stanken af gammelt, surt affald og mug.
"Satan bruger mange fælder og snarer til at forføre Guds folk med," sagde
Jesus. "Under vores ture i helvedet vil Jeg vise dig mange af djævelens dygtige
og listige tricks."
Vi var bare gået nogle få meter, da jeg så noget mørkt, sort, der ildevarslende
dukkede op foran os. Det så ud, som om det bevægede sig op og ned, som om det
hele tiden trak sig sammen og udvidede sig. Og hver gang det bevægede sig gav
det en frygtelig stank fra sig - en lugt endnu værre end den sædvanlige,
stinkende lugt i helvedet.
Jeg vil prøve at forklare min oplevelse så godt jeg kan. Hver gang dette store,
hængende, sorte objekt trak sig sammen og udvidede sig gav det den mest
afskyelige stank fra sig, jeg lagde også mærke til noget der lignede horn, mørke
i farven, som kom ud af det og strakte sig helt op til jorden. Jeg forstod at
det var et stort, sort hjerte og at det var mange indgange til det. Jeg fik en
frygtelig fornemmelse.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Frygt ikke. Dette er hjertet i helvedet.
Senere skal vi gå igennem det, men nu må vi gå ind i celleblokken i helvedet."
Celleblokken i helvedet var i en cirkel i helvedets bug. Cellerne er 17 miles
(ca. 28 km) høje. Jeg så op, og jeg så at der var en stor, brun grøft imellem
cellerne og bunden, eller helvedets bug. Det så ud for mig, som om grøften var
to meter dyb, og jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle komme over. Jeg havde
ikke før haft den tanke, ikke før Vi kom op på en afsats ved den første række
celler. Afsatsen fungerede som en gang rundt om cellerne og også som et
fremspring, hvorfra man kunne se ud over hele centret af helvedet.
Jesus sagde: "Disse ting er troværdige og sande. Døden og helvedet (dødsriget)
vil en dag blive kastet i ildsøen. Indtil da er dette helvedets holdeplads.
Disse celler vil fortsætte med at være her, fuldpakket af syndefulde sjæle der
plages og lider."
"Jeg gav Mit liv, for at du ikke skulle behøve at komme her. Jeg vidste at disse
grusomheder var virkelige, men Min faders nåde er lige så virkelig. Hvis du
lader Ham gøre det, vil Han tilgive dig din synd. Kald på Ham i Mit navn i dag!"
8 CELLERNE I HELVEDET
Jesus og jeg stod på en afsats ved den første række celler. Afsatsen
var omtrent 4 fod (1.2 m) bred. Jeg så op, og så langt jeg kunne se, var det
andre afsatser i en stor cirkel rundt om noget der så ud som et kæmpestort hul.
Ved siden af afsatsen, eller gangen, var der celler, som var gravet ind i jorden.
Ligesom fængselsceller lå disse celler i en lang række, med bare et par fod jord
imellem dem.
Jesus sagde: "Disse celleblokke er 17 miles (28 km) høje, og begynder i
bunden af helvedet. Her i disse celler er det mange sjæle, som praktiserede
trolddom eller okkultisme. Nogle var troldmænd, medium for onde ånder, narkotika
sælgere, afgudstilbedere eller onde mennesker med onde ånder, som var overført
fra forfædrene. Disse er de sjæle, som gjorde de mest afskyelige ting mod Gud -
mange af dem har været her i hundredvis af år. Det er dem, som ikke ville
omvende sig, særlig de som forførte mennesker og førte dem bort fra Gud. Disse
sjæle har gjort meget stor ondskab mod Herren og Hans folk. Ondskab og synd var
deres kærlighed og lidenskab."
Medens jeg fulgte Herren rundt på stien, så jeg ned i helvedets centrum, hvor
der var den største aktivitet. Et svagt lys fyldte centeret hele tiden, og jeg
kunne opfatte mange forskellige former for liv i bevægelse. Så langt jeg kunne
se foran mig var der celler.
Jeg tænkte ved mig selv at torturen i cellerne sikkert ikke kunne være værre end
den jeg havde set i gravene. Overalt omkring os hørte jeg råben, stønnen og
skrig fra de fordømte i cellerne. Jeg begyndte at føle mig meget syg. Stor sorg
fyldte mit hjerte.
Jesus sagde: "Jeg lod dig ikke høre disse råb før nu, Mit barn. Men Jeg
ønsker at vise dig, hvordan Satan kommer, for at stjæle, myrde og ødelægge. Her
i helvedet er der forskellige pinsler for forskellige sjæle. Satan står bag al
denne tortur indtil dommens dag, da døden og helvedet skal kastes i ildsøen.
Nogle gange kommer denne ildsø også igennem helvedet."
Medens vi gik på stien blev lydene stærkere. Mange skrig kom inde fra
cellerne. Jeg gik tæt ind til Jesus og Han stoppede foran den tredje celle. Et
klart lys oplyste det indre af cellen. Inde i cellen sat en gammel kvinde i en
gyngestol og gyngede frem og tilbage og græd, som hendes hjerte ville briste.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev chokeret over at opdage at denne kvinde var
en virkelig person med en hel krop.
Cellen var fuldstændig tom bortset fra kvinden i gyngestolen. Væggene i cellen
var lavet af lyst ler og mudder smurt ind i jorden. Indgangsdøren fyldte hele
frontvægen i cellen. Den var lavet af sort metal med et metalgitter og en lås.
Fordi stængerne i gitteret sat langt fra hinanden havde Jesus og jeg ubegrænset
overblik over hele cellen.
Den gamle kvindes farve var som aske - kød blandet med grå farve. Hun gyngede
frem og tilbage. Medens hun gyngede, løb tårer nedover hendes kinder. Jeg
forstod på hendes plagede udtryk, at hun var i stor pine og led en usynlig
tortur. Jeg undrede mig over, hvad anklagen mod hende var, siden hun sad
fængslet her.
Og så, helt uventet, lige foran mine øjne, begyndte kvinden at forandre form -
først til en gammel, gammel mand, så til en ung kvinde, så en midaldrende kvinde
og så tilbage til den gamle kvinden jeg først havde set. Som i chok betragtet
jeg hende gennem disse forvandlinger den ene efter den anden.
Da hun så Jesus, råbte hun: "Herre, vær nådig mod mig. Slip mig ud fra dette
pinens sted!" Hun bøjede sig fremover i stolen og strakte sig efter Jesus, men
kunne ikke nå frem til ham. Forandringerne fortsatte. Til og med forandrede
tøjet sig, samtidigt: Så at hun var klædt som en mand, så som en ung pige, så
som en midaldrende kvinde og så til sidst igen som en gammel kvinde. Hele denne
forvandlingsproces syntes at ske på bare nogle få minutter.
Jeg spurgte: "Hvorfor, Herre?"
Igen skreg hun: "Åh, Herre, lad mig komme ud før de kommer tilbage!" Nu stod hun
helt fremme i cellen og trykkede sig hårdt ind til stængerne. Hun sagde: "Jeg
ved at Din kærlighed er virkelig. Jeg ved at Din kærlighed er sand. Slip mig ud!"
Og så, medens kvinden skreg i angst, så jeg nogen, der begyndte at rive kødet af
hendes krop.
"Hun er ikke det hun ser ud til at være," sagde Herren.
Kvinden satte sig igen tilbage i stolen og begyndte at gynge. Men nu var det kun
et skelet tilbage, som sad i gyngestolen - et skelet med en snavset tåge
indvendig. Det der for nogle minutter siden havde været et fuldt påklædt legeme
bestod nu af afpillede sorte og brændte knogler og tomme huller i stedet for
øjne. Kvindens sjæl stønnede og råbte ud efter Jesus i anger. Men hendes råb kom
alt for sent.
"På jorden var denne kvinde en heks og en Satan tilbeder," sagde Jesus. "Hun
ikke bare praktiserede hekseri, men hun underviste også andre i det. Siden hun
var et barn, praktisere hendes familie den sorte kunst. De elskede mørket mere
end lyset.
"Mange gange bad Jeg hende om at omvende sig,"
sagde Herren. "Hun spottede Mig og sagde: Jeg kan lide at tjene Satan, og jeg
vil fortsætte med at tjene ham. Hun forkastede sandheden og ville ikke omvende
sig fra det onde. Hun vendte mange mennesker bort fra Herren, og nogle af dem er
sammen med hende her i helvedet i dag. Hvis hun havde omvendt sig, så ville Jeg
have frelst hende og mange i hendes familie, men hun ville ikke lytte."
"Satan forførte denne kvinden til at tro, at hun ville få sit eget rige i løn
ved at tjene ham. Han fortalte hende, at hun aldrig ville dø, men at hun skulle
leve sammen med ham i al evighed. Hun døde, medens hun priste Satan, og kom her
og bad om at få sit kongerige. Satan, som er alle løgnes far, lo hende op i
ansigtet og sagde: "Troede du virkelig, at jeg ville dele mit kongerige med dig?
Dette er dit kongerige!' Så låste han hende ind i denne celle og piner hende dag
og nat.
På jorden lærte denne kvinden både hvide og sorte hekse at udføre trolddom. Et
af hendes magiske tricks var at forandre sig fra en ung kvinde til en
midaldrende kvinde og så til en gammel kvinde - ja, til og med til at se ud som
en mand. Den gang syntes hun det var morsomt at forvandle sig og skræmme de
mindre erfarne hekse med den slags trolddom. Men nu lider hun her i helvedet, og
hendes kød rives af hende igen og igen. Hun kan ikke kontrollere det nu, men
fortsætter stadig at forvandle sig fra en form til en anden, men hendes
virkelige udseende er den tågeagtige sjæl inde i hendes skelet. Satan bruger
hende til sine onde hensigter og håner og spotter hende. Og hun bliver stadigvæk
ført frem for Satan, så han kan torturere hende, som han har lyst til.
"Jeg kaldte hende mange gange, og Jeg ville have frelst hende. Men hun ville
ikke høre Mig. Nu tigger og bønfalder hun om tilgivelse, men nu er det for sent.
Nu er hun uden håb."
Jeg så på denne kvinde, som var evig fortabt i lidelse og smerte, og tænkte over
at hun var en ond kvinde, men mit hjerte var knust af medfølelse. "Herre, hvor
grusomt!" sagde jeg grædende.
Og så, som om Jesus og jeg ikke var der, kom en snavset, brun dæmon med brækkede
vinger, på størrelse med en stor bjørn, frem til hendes celle og åbnede den med
en stor nøgle. Han lavede en kraftig lyd, som for at skræmme hende. Kvinden
skreg i afmægtig angst, da han gik til angreb på hende og trak hende ud af
cellen.
Jesus sagde: "Denne dæmon plager hende ofte." Jeg så på, medens hun blev
trukket ud af cellen og ført bort.
"Kære Herre," spurte jeg, "er det ingen ting vi kan gøre?" Jeg havde så ondt af
hende.
"Det er for sent!" svarede Jesus. "Det er for sent!"
9 SKRÆKKEN I HELVEDET
Jeg forstod nu, hvorfor mennesker i disse celler i helvedets bug var
forskellige fra de der var i pine andre steder. Men der var også meget, som jeg
ikke forstod. Jeg lyttet bare til Jesus og skrev alt det ned jeg hørte og så,
for at ære Gud.
Så langt jeg kunne se, syntes cellerne at ligge i en uendelig cirkel. Der var en
sjæl i hver celle. Støn, jammer, suk og klage kom fra alle cellerne, medens vi
gik forbi dem.
Vi havde ikke gået langt, før Jesus stoppede foran en ny celle. Medens vi
kikkede ind i den, blev et lyst tændt. (Jesus skabte lyset.) Jeg stod og så på
en sjæl, som jeg vidste, var i stor pine! Det var en anden kvinde, og hun var
blågrå i farven. Hendes kød var dødt, og de rådne dele faldt af knoglerne.
Hendes ben var brændt helt sorte, og der hang rester af laset tøj på hende. Orme
krøb ud af hendes kød og ben. En beskidt lugt fyldte cellen.
På samme måde, som den foregående kvinde, sat også denne i en gyngestol. Hun
holdt en stofdukke. Medens hun gyngede, græd hun og holdt stofdukken tæt ind til
brystet. Store suk rystede hele hendes krop, og klagende råb kom fra cellen.
Jesus fortalte mig: "Hun var også en af Satans tjenere. Hun solgte sin sjæl
til ham, og medens hun levede, udførte hun alle slags onde gerninger. Trolddom
er virkelig," sagde Jesus. "Denne kvinden underviste andre og praktisere selv
hekseri og førte mange ind på syndens vej. De der underviste i hekseri fik
større opmærksomhed og større kraft fra Satan, end de som bare praktiserede det.
Hun var en sandsigerske, spåkvinde og et medium for sin mester."
"Hun opnåede stor velvilje hos Satan for alt det onde, som hun udførte. Hun
vidste, hvordan hun skulle bruge mørkets magter til sin egen del og for Satan.
Hun gik til djæveltilbedelses-møder og priste Satan. Hun var en stærk kvinde for
ham."
Jeg spekulerede på, hvor mange sjæle hun havde forført for Satan. Jeg så på
denne sjæls knogleagtige hovedskal, som græd over en stofdukke - som bare var et
snavset tøjstykke. Sorg fyldte mit hjerte, og tårer fyldte mine øjne.
Hun holdt hårdt rundt stofdukken, som om det kunne hjælpe hende, eller måske hun
kunne hjælpe den. Lugten af død fyldte stedet.
Så lagde jeg mærke til at hun begyndte at forandre sig ligesom den anden kvinde.
Først var hun en kvinde fra 1930-erne og så blev hun en ung kvinde af i dag.
Gentagende gange gentog hun denne fantastiske forvandling for vore øjne.
"Denne kvinde var en forkynder for Satan," sagde Jesus. Akkurat som det sande
evangelium bliver forkyndt for os af ægte prædikanter, har Satan sine falske
forkyndere.
Hun havde den stærkeste form for satanisk kraft, noget som krævede at hun skulle
sælge sin sjæl. Satans onde gaver er de modsatte af de åndelige gaver, som Jesus
giver til de troende. Dette er mørkets magt."
"Disse Satans tjenere arbejder med det okkulte, i heksebutikker, de læser i
hånden og meget andet. Et medium for Satan er en kraftfuld satanisk arbejder.
Disse mennesker er totalt forført og fuldstendigt solgt til Satan. Nogle af
disse mørkets arbejdere kan ikke snakke til Satan uden at deres medium taler for
dem. De foretager både menneske-ofringer og dyre-ofringer til djævelen."
"Mange mennesker giver deres sjæl til Satan. De vælger at tjene ham i stedet for
Mig. Deres valg er døden, hvis de ikke omvender sig fra deres synder og kalder
på Mig. Jeg er trofast og vil frelse dem fra deres synder. Mange sælger også sin
sjæl til Satan, fordi de tror de vil leve evig. Men de vil i stedet dø en
frygtelig død."
"Satan tror stadig at han kan afsætte Gud og forstyrre Guds plan, men han blev
besejret af korset. Jeg tog nøglerne fra Satan, og Jeg har al magt i himmelen og
på jorden."
"Efter at denne kvinde døde, gik hun lige til helvedet. Dæmonerne bragte
hende frem for Satan, der spurgte hun vredt, hvorfor dæmonerne havde kontrol
over hende, for på jorden troede hun, at hun kontrollerede dem. Der gjorde de jo
det, som hun befalede dem til. Hun spurgte også efter det kongerige, som Satan
havde lovet hende."
"Satan fortsatte at lyve for hende, selv efter hendes jordiske død. Han sagde at
han ville genoprette hendes liv, og bruge hende i sin tjeneste igen. Gennem
forførelse havde hun skaffet ham mange sjæle, så hans løgne lød fornuftige for
hende.
Men til sidst havde Satan leet og hånet hende. Han sagde til hende: "Jeg bedrog
dig og brugte dig i alle disse år. Jeg ville aldrig give dig mit rige."
Djævelen vinkede med armen ud imod kvinden, og det så ud, som hendes kød blev
revet fra hendes ben. Hun skreg stadig i pine, da en stor, sort bog blev bragt
til Satan. Han åbnede den og lod fingeren løbe nedover siderne til han fandt
hendes navn.
"Åh ja," sagde Satan, "du tjente mig godt, da du var på jorden. Du bragte mig
mere end 500 sjæle." Han løj for hende igen og sagde: "Din straf vil ikke blive
så hård som de andres."
En kaglende ondskabsfuld latter brød ud. Satan stod og pegede fingre mod
kvinden, og en stærk vind kom og fyldte stedet. En lyd, som buldrende torden,
kom fra ham.
"Ha, ha," sagde djævelen, "kom og tage dit rige, om du kan." Så slog en usynlig
kraft hende til jorden. "Du skal også tjene mig her!" Satan lo, da hun prøvede
at komme op. Kvinden skreg stadig af smerte, medens nogle dæmoner blev ved med
at rive kødet af hendes ben.
Hun blev slæbt tilbage til dette bur. Hun huskede Satans løfter. Han fortalte
hende at hun ville få al magt. Han havde lovet hende, at hun aldrig ville dø.
Han sagde, at han havde magten over liv og død, og hun havde troet på ham. Hun
blev fortalt at Satan kunne hindre, hvad som helst fra at dræbe hende. Satan
fortalte hende mange løgne og havde lovet hende mange ting.
Jesus sagde: "Jeg kom, for at frelse alle mennesker. Jeg ønsker at alle
de, som ikke er frelst skal omvende sig og kalde på Mit navn. Det er ikke Min
vilje at nogen skal gå fortabt, men have evig liv. Det er sørgelig at skulle
sige det, men de fleste vil ikke omvende sig fra deres synder før de dør, og
derfor vil de komme i helvedet. Men vejen til himlen er den samme for alle
mennesker. Du må blive født på ny, for at komme ind i Guds rige. Du må komme til
Faderen i Mit navn og angre dine synder. Du må oprigtigt give dit hjerte til Gud
og tjene Ham!"
"Barn," fortsatte Jesus, "det næste Jeg vil åbenbare for dig er endnu mere
frygtelig. Jeg ved at det vil bedrøve dig. Men Jeg ønsker at verden skal få at
høre og vide hvad Ånden siger til menighederne.
I disse celler, så langt du kan se, er der sjæle i pine. Hver gang cellerne
fyldes, udvider helvedet sig selv, så det kan tage imod endnu flere sjæle. Du
har alle dine sanser i helvedet. Og hvis du var blind på jorden, vil du være
blind i helvedet. Hvis du kun havde en arm på jorden, vil du også kun have en
arm i helvedet."
Jeg må bede dig om at omvende dig, for helvedet er et frygteligt sted, et sted
med grusom bedrøvelse og evige råb af anger. Vær nu venlig, jeg bønfalder dig at
tro på det jeg siger, for det er sandt. Dette var så vanskeligt for mig, at jeg
blev syg mange gange, under forberedelsen af denne bog.
Jeg så ting i helvedet, som er for grusomme at fortælle - værre end smertehyl,
lugten af rådnende kød, og mere frygtelig end helvedets ild i de dybe grave. Jeg
så også ting, som Gud ikke tillod mig at skrive om.
Når du dør på jorden og er født på ny ved Guds Ånd, går din sjæl til himlen.
Hvis du er en synder når du dør, går du straks til et brændende helvede. Dæmoner
med svære lænker vil tage din sjæl gennem porten til helvedet, der vil du blive
kastet i grave og pint. Når tiden er inde vil du blive ført frem for Satan. Du
ved alt og du føler alt, hvad der sker i helvedet!
Jesus fortalte mig at der er et sted i helvedet, som kaldes "fornøjelsescenteret".
Sjæle som er indespærret i gravene kan ikke blive ført derhen. Han fortalte mig
også at selv om pinen er forskellig for forskellige sjæle, bliver de alle brændt
med ild.
Fornøjelsescenteret har form som en cirkus-arena. Mange som skal bruges til
underholdningen placeres i midten af centeret. Dette er personer, som bevist
tjente Satan på jorden. Det er sådanne, som af deres egen frie vilje valgte at
følge Satan i stedet for Gud. Rundt langs siderne af arenaen er de andre sjæle,
undtaget er de, som befinder sig i gravene.
De som blev placeret i midten, var ledere i den okkulte verden før de døde. De
var medier, sandsigere, troldmænd, tankelæsere, hekse og heksemestre - alle
disse som bevist valgte at tjene Satan.
Medens de levede på jorden, forførte de mange og fik dem til at følge Satan og
synde. De som var blevet forført og som var faldet i synd kom nu, for at plage
deres forførere. En for en fik de lov til at torturere dem.
Under denne tortur blev åndelige ben trukket fra hinanden og brændt på
forskellige steder i helvedet. Sjælen blev bogstavelig talt revet i stykker og
delene spredt rundt i helvedet, som en slags dæmonisk gadefejer-jagt. De
lemlæstede sjæle oplevede en forfærdelig pine. De som var udenfor arenaen kunne
kaste sten på dem, som var i ringen. Enhver tænkelig tortur-metode var tilladt.
Sjælene som blev plaget, råbte ud efter døden, - men dette er den evige død.
Satan gav ordre til at alt dette skulle gøres. Dette er hans forlystelses-sted.
Jesus sagde: "Jeg tog nøglerne til helvedet fra Satan for mange år siden. Jeg
kom og åbnede disse celler og slap Mit folk ud. For i gammeltestamentlig tid,
før Jeg gav Mit liv på korset, befandt paradis sig nær helvedet. Nogle af disse
celler tilhørte den gang paradis; nu bruger Satan dem til sine onde hensigter,
og har lavet mange flere."
"Åh menneske, vil du ikke omvende dig fra dine synder før det for evigt er for
sent? For alle skal stå frem for Mig i dommen. Paradiset blev flyttet fra dette
sted nær helvedet, da Jeg døde og stod op igen ved Guds, min Faders kraft."
Igen vil Jeg fortælle dig at disse celleblokke, som er ca. 28 km høje, de tjener
som fængsel for dem, som engang var mørkets arbejdere for Satan, de som var
involveret i enhver form for synd og som havde at gøre med dæmoniske magter, det
okkulte og satantilbedelse.
Jesus sagde: "Kom, lad Mig vise dig noget."
Straks var vi ca. 800 meter oppe i luften, i midten af helvedets bug, og i
midten af den 28 km høje celleblokken. Det føltes, som at være i en brønd, hvor
hverken toppen eller bunden kunne ses på grund af mørket. Et gult lys begyndte
at fylde stedet. Jeg tog hårdt fast i Jesus hånd.
"Kære Herre, hvorfor er vi her?" spurgte jeg.
Straks kom der en orkanagtig vind og en meget susende lyd. Store bølger af ild
begyndte at rase opover cellevæggene og brændte alt, som kom i dens vej.
Flammerne nåede ind i det bagerste i alle cellerne og bragte jammerlige skrig
frem af smerte og fortvivlelse. Selv om Jesus og jeg ikke blev berørt af
flammerne, overvældes jeg af frygt, da jeg så de fortabte sjæle løbe til det
inderste af de små celler, i deres eneste håbløse forsøg på at finde et
skjulested.
En ond lyd begyndte at komme mod os fra venstre side. Jeg så at Satan stod med
ryggen til os, og han var fuldstændig omgivet af flammer. Men han blev ikke
brændt; det var heller ikke ham der forårsagede ilden. Nu stod han der helt
omgivet af flammerne og nød skrigene fra disse stakkels, fortabte sjæle. Da
Satan bevægede armene, skød store ildkugler ud fra ham.
Hjerteskærende skrig og meget høje råb af smerte kom fra cellerne. Sjæle fra
indersiden blev brændt levende af denne hedere end den hedeste ildsø, og
alligevel kunne de ikke dø.
Også dæmonerne tog del i latteren, medens Satan gik fra celle til celle og
torturerede de fortabte.
Jesus sagde: "Satan fører sig frem med ondskab. Han nyder pinen og lidelserne
og henter sin styrke fra det."
Jeg betragtede Satan, medens en rødgul flamme med brune yderkanter voksede rundt
om ham. En vild kastevind blæste i hans klæder, som ikke brændte. Lugten af
brændende kød fyldte luften, og jeg forstod igen at helvedets gruefuldhed er
virkelig. Satan gik igennem flammerne, og de kunne ikke brænde ham. Selv om jeg
bare så hans ryg, kunne jeg høre hans onde latter overalt.
Jeg så på, medens Satan steg op i en sky af røg og tog med sig strømmen af ild
op til toppen af helvedets bug. Jeg lyttede, da han vendte sig og med kraftig
røst råbte ud at hvis ikke alle disse sjæle tilbad ham, ville han give dem en
omgang i forlystelses-centeret.
"Nej, vær så venlig, Satan, vi vil tilbede dig," råbte alle samstemmigt, medens
de bøjede sig, for at tilbede ham. Og jo mere de tilbad ham, des større blev
hans hunger efter beundring.
Højere og højere lød lovprisningen, indtil det gav genlyd i helvedets
tagbjælker.
Jesus sagde: "Alle disse, som opholder sig i cellerne i helvedet, hørte det
sande evangeliet, medens de levede på jorden. Mange gange blev Min frelse
tilbudt dem. Mange gange drog Min Ånd dem, men de ville ikke høre eller komme
til Mig, for at blive frelst."
Medens Jesus snakkede, sagde Satan til sine undersåtter: "Ha, ha, dette er deres
rige - det eneste rige I nogle sinde vil få. Mit rige dækker hele jorden og
verden under den." Jeg hørte ham råbe: "Dette er deres liv i al evighed!"
Samtidig lød angrende råb fra de stadig brændende celler.
Jesus sagde: "Min frelse er gratis. Hver den, som vil, kan komme og blive
frelst fra dette sted med evig pine. Jeg vil ikke kaste ham ud. Om du har vært
en heks eller troldmand, ja, selv om du har underskrevet en pagt med djævelen,
vil Min kraft bryde den, og Mit udgydte blod vil frelse dig. Jeg vil tage den
onde forbandelse bort fra dit liv og forløse dig fra helvedet. Giv Mig dit
hjerte så Jeg kan bryde dine lænker og sætte dig fri!"
10 HELVEDETS HJERTE
Om natten gik jeg sammen med Jesus ind i helvedet. Om dagen havde jeg
hele tiden helvedet for mine øjne og i mine tanker. Jeg prøvede at fortælle
andre om det jeg så, men de ville ikke tro mig. Jeg følte mig meget alene, og
kun på grund af Guds nåde kunne jeg fortsætte. Al ære tilkommer Herren Jesus
Kristus.
Den næste nat tog Jesus og jeg tilbage til helvedet. Vi gik langs kanten af
helvedets bug. Jeg genkendte noget af den, for Vi havde været der før. Den samme
lugt af råddent kød, og den samme følelse af ondskab, den samme sure, varme luft
overalt. Jeg var allerede meget træt.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte
dig. Jeg ved at du er meget træt, men Jeg vil give dig styrke."
Jesus berøring gav mig virkelig styrke, og vi gik videre. Foran os så jeg
noget stort og sort, omtrent så stort, som en baseballbane, det så ud til at
bevæge sig op og ned. Jeg huskede at det var blevet fortalt mig at dette var "hjertet
i helvedet".
Ud af dette sorte hjerte stak der noget ud der lignede lange arme eller horn. De
strakte sig ud fra helvedet og ind i jorden og op over jorden. Jeg spekulerede
over om dette var de horn, som bibelen taler om. Rundt omkring hjertet var
jorden tør og brun.
Omtrent 10 meter (30 fod) i alle retninger var jorden brændt og tørret ind til
en rusten brun farve. Hjertet var det sorteste af alt sort, men samtidig var det
sorte blandet med farver ligesom i skæl på et slangeskind. En frygtelig lugt kom
fra hjertet, hver gang det slog. Det bevægede sig som et rigtigt hjerte og slog
op og ned. Det var omgivet af et ondt kraftfelt.
I forundring betragtede jeg dette onde hjerte og spekulerede over hvilken formål
det havde.
Jesus sagde: "Disse grene, som ligner hjertets hoved pulsårer, er
rørledninger som går op gennem jorden, for at sprede ondskab over den. Dette er
de horn, som Daniel så, og de repræsenterer onde kongeriger på jorden. Nogle har
allerede været, nogle skal komme, og nogle eksisterer nu. Onde kongeriger vil
rejses op, og Antikrist vil regere over mange folk, steder og ting. Om det er
mulig, vil selv de udvalgte blive forført af ham. Mange vil vende sig bort og
tilbede dyret og hans billede."
"Fra disse hovedpulsårer eller horn, vil der vokse mindre årer frem. Ud fra de
mindre årer vil det komme dæmoner, onde ånder og alle slags onde kræfter. De vil
blive sluppet fri på jorden og de vil være instrueret af Satan til at gøre mange
onde gerninger. Disse kongeriger og onde magter vil adlyde Dyret, og mange vil
følge ham til deres egen ødelæggelse. Det er her i helvedet at disse ting tager
deres begyndelse."
Dette var ordene, som Jesus gav til mig. Han bad mig skrive dem i en bog, for at
fortælle dem til hele verden. Disse ord er sande! Disse åbenbaringer blev givet
mig af Herren Jesus Kristus, for at alle skal kunne blive kendt med og forstå
Satans gerninger og de onde planer han har lagt for fremtiden.
Jesus sagde: "Følg Mig." Vi gik opover nogle trapper ind til hjertet, en
dør blev åbnet for os. Inde i hjertet var der totalt mørke. Jeg hørte lyden af
gråd, og der var en stank så frygtelig, at jeg knap nok kunne trække vejret. Det
eneste jeg kunne se i dette mørke var Jesus. Jeg gik helt tæt ind til ham.
Og så, helt pludselig, var Jesus borte! Det utænkelige skete. Jeg var efterladt
alene i helvedets hjerte. Skræk tog fat i mig. Frygt greb min sjæl, og døden tog
fat i mig.
Jeg råbte ud til Jesus: "Hvor er du? Hvor er du? Åh, vær så rar at komme tilbage
nu, Herre!" Jeg råbte og råbte, men intet skete.
"Åh, min Gud," klagede jeg, "jeg må se at komme ud herfra." Jeg begyndte at løbe
i mørket. Når jeg rørte ved væggene, virkede det, som om de pustede og bevægede
sig mod mine hænder. Og jeg var ikke længere alene.
Jeg hørte lyden af latter, da to dæmoner, omgivet af et svagt gult lys, greb
begge mine hænder. De lagde hurtigt lænker rundt om mine arme og begyndte at
trække mig nedover, dybere ind i hjertet. Jeg skreg efter Jesus, men der kom
intet svar. Jeg råbte og kæmpede af al kraft, men de trak af med mig, som om jeg
slet ikke gjorde modstand.
Efterhånden, som vi kom dybere ind i hjertet, følte jeg en frygtelig smerte, da
en eller anden ond kraft skrubbede mod min krop. Det føltes, som om mit eget kød
blev revet af min krop. Jeg skreg og var frygteligt skrækslagen.
Mine pågribere tog mig til en celle og kastede mig ind i den. Da de havde lukket
døren råbte jeg endnu højere. De lo hånlig og sagde: "Det vil ikke hjælpe dig
det mindste at råbe. Når din tid kommer, vil du blive ført frem for vores mester.
Han vil plage dig for sin egen fornøjelses skyld."
Denne grusomme lugt fra hjertet havde gennemsyret min krop. "Hvorfor er jeg her?
Hvad er der nu galt? Er jeg blevet gal? Slip mig ud! Slip mig ud!" Jeg råbte til
ingen nytte.
Efterhånden kunne jeg se væggene rundt om mig i min celle. Den var rund og
nærmest lavet af noget bevægeligt. Den var levende, og den begyndte at bevæge
sig. "Åh Herre," skreg jeg, "hvad er nu det der sker? Jesus, hvor er du?" Men
kun ekkoet af min egen stemme kom tilbage som svar.
Frygt - den mest ufattelige frygt - greb min sjæl. For første gang siden Jesus
havde forladt mig, begyndte det at gå op for mig, at jeg var fortabt, uden noget
håb i det hele taget. Jeg hulkede og kaldte på Jesus igen og igen. Da hørte jeg
en stemme i mørket sige: "Det vil ikke hjælpe dig at kalde på Jesus. Han er her
ikke."
Et svagt lys begyndte at fylde stedet. For første gang kunne jeg se andre celler
- celler ligesom den jeg var i, indesluttet i hjertets vægge. Foran os var der
et slags spindelvæv, og inde i hver celle var der en slags mudret klistret
substans, der flød gennem cellerne.
En kvindestemme fra cellen ved siden af min sagde: "Du er fortabt på dette
pinens sted. Der findes ingen vej ud herfra."
Jeg kunne lige skimte hende i det svage lys. Hun var vågen ligesom jeg, medens
de, som befandt sig i alle de andre celler, så ud, som om de sov eller var i
trance. "Intet håb," råbte hun, "intet håb!"
En følelse af intens ensomhed og absolut fortvivlelse kom over mig. Kvindens ord
var til ingen hjælp. Hun sagde: "Dette er helvedets hjerte. Her bliver vi
plaget, men vores plager er ikke så slemme som plagerne i andre dele af
helvedet." Senere fandt jeg ud at hun løj, når hun sagde at der ikke var så
store plager her, som der var i andre steder af helvedet.
"Nogle gange," fortsatte hun, "bliver vi bragt frem for Satan og han torturerer
os af egen fornøjelse. Satan forer sig frem med vor smerte og bliver stærkere af
vore skrig af desperation og sorg. Vore synder står altid for os. Vi ved at vi
er ugudelige. Vi ved også at vi engang kendte Herren Jesus, men fornægtede ham
og vendte os bort fra Gud. Vi gjorde det vi selv havde lyst til. Før jeg kom
her, var jeg prostitueret. Jeg tog mænd og kvinder for penge, og kaldte det vi
gjorde for "kærlighed." Jeg ødelagde mange hjem. Mange lesbiske, homoseksuelle
og ægteskabsbrydere er i disse celler."
Jeg råbte ud i mørket: "Jeg hører ikke hjemme her. Jeg er frelst. Jeg tilhører
Gud. Hvorfor er jeg her?" Men der kom stadig ikke noget svar.
Så kom dæmonerne tilbage og åbnede min celledør. En hev i mig, medens den anden
skubbede mig langs en ujævn sti. Berøringen fra dæmonerne var, som brændende ild
mod min krop. Det gjorde ondt.
"Åh, Jesus, hvor er du? Vær så venlig og hjælp mig, Jesus!" råbte jeg. En
brølende flamme kom op foran mig, men standsede før den berørte mig. Nu føltes
det, som om kødet blev revet af min krop. Den mest ubeskrivelige smerte jeg
nogen sinde kunne tænke mig for igennem min krop. Det var en ufattelig lidelse.
Noget usynlig rev i min krop, samtidigt med at de onde ånder, der ligner
flagermus bed mig overalt.
"Kære Herre Jesus," græd jeg, "hvor er du? Åh, slip mig ud herfra!"
Jeg blev trukket og skubbet indtil jeg kom til en stor, åben plads i hjertet af
helvedet, der blev jeg smidt hen foran et snavset alter. På alteret lå en stor,
åben bog. Jeg hørte ond latter og fandt ud af at jeg lå der i skidtet foran
Satan.
Satan sagde: "Endelig har jeg dig!"
Jeg trak mig tilbage i skræk, men snart forstod jeg at han ikke så på mig, men
på en anden der var foran mig. Satan sagde: "Ha, ha, endelig er jeg i stand til
at ødelægge dig. Lad mig se hvad din straf vil blive."
Han åbnede bogen og lod fingeren løbe ned over siderne. Navnet på denne sjæl
blev kaldt op, og straffen blev remset op.
"Kære Herre, kan dette være virkelig?" Jeg græd.
Jeg var den næste, og dæmonerne skubbede mig op på en platform og tvang mig til
at bøje mig foran Satan. Den samme onde latter kom igen fra ham. "Jeg har ventet
længe på dig, og endelig har jeg dig," råbte han ud i ondskabsfuld glæde.
"Du prøvede at undgå mig, men nu har jeg dig."
En frygt jeg aldrig havde kendt før, kom over mig. Mit kød blev igen revet af
mig, og en svær lænke blev lagt omkring min krop. Jeg kikkede nedad mig selv,
medens lænken blev lagt om mig. Jeg så ud som de andre. Jeg var et skelet fuld
af dødninge ben. Orm kravlede inde i mig, og en ild begyndte at brænde ved mine
fødder og indhyllede mig i flammer.
Jeg råbte igen: "Åh, Herre Jesus, hvad er der sket? Hvor er du, Jesus?"
Satan lo og lo. "Der er ingen Jesus her," sagde han, "Jeg er din konge nu. Du
vil være sammen med mig her for evigt. Du er min nu!"
Jeg blev grebet af de frygteligste følelser. Jeg kunne ikke føle Gud, eller
kærlighed, eller fred, eller varme. Men jeg kunne føle, med de skarpeste sanser,
frygt, had, uudholdelig smerte og sorg udover al beskrivelse. Jeg råbte ud til
Herren Jesus om at frelse mig, men der kom stadigt intet svar.
Satan sagde: "Jeg er din Herre nu," og løftede begge sine arme, for at kalde en
dæmon til sig. Straks kom en væmmelig, ond ånd op på platformen, der hvor jeg
stod, og greb mig. Han havde en stor krop, med et ansigt som en flagermus, klør
til hænder og en ond lugt kom fra ham.
"Hvad skal jeg gøre med hende, Herre Satan?" Spurgte den onde ånd, samtidig med
at en anden dæmon med hår over hele kroppen og et ansigt ligesom et vildsvin
også greb fat i mig.
"Tag hende med til det dybeste af hjertet - et sted hvor grusomhederne altid vil
være for hendes øjne. Der vil hun lære at kalde mig Herre!"
Jeg blev trukket af sted til et mørkt, mørkt sted og kastet i noget som føltes
klamt og koldt. Åh, hvordan kunde jeg føle både kulden og den brændende ild på
samme tid? Jeg vidste det ikke. Men ilden brændte min krop og ormene krøb over
og rundt inden i mig. De dødes stønnen lød overalt.
"Åh, Herre Jesus," skreg jeg i desperation, "hvorfor er jeg her? Kære Gud, lad
mig få lov at dø!"
Pludselig kom der en masse lys der, hvor jeg sad. Jesus kom til syne og tog mig
i sine arme, og jeg var øjeblikkeligt tilbage i mit hjem.
"Kære Herre Jesus, hvor var du?" råbte jeg, medens tårer strømmede nedover mine
kinder. Mildt talte Jesus og sagde: "Mit barn, helvedet er virkeligt. Men du
ville aldrig forstå det helt rigtigt, før du selv havde oplevet det. Nu kender
du sandheden og ved hvordan det virkelig er at være fortabt i helvedet. Nu kan
du fortælle andre om det. Jeg måtte lade dig gennemleve dette, for at du ikke
skulle have den mindste tvivl."
Jeg var så bedrøvet og træt. Jeg faldt sammen i Jesu arme. Og selv om Han
genoprettede mig fuldstændigt, ønskede jeg bare at tage langt, langt bort - væk
fra Jesus, fra min familie, ja, væk fra alle.
De efterfølgende dage derhjemme blev jeg meget syg. Min sjæl var så bedrøvet, og
helvedets skræk stod hele tiden klart for mine øjne. Det tog mange dage før jeg
blev fuldt normal igen.
11 DET YDERSTE MØRKE
Nat efter nat vendte Jesus og jeg tilbage til helvedet, for at jeg
kunne skrive om disse frygtelige sandheder. Hver gang vi kom forbi hjertet, gik
jeg meget tæt ind til Jesus. En enorm frygt greb min sjæl, hver gang jeg
mindedes det, som skete med mig der. Jeg vidste at jeg måtte fortsætte, for at
redde sjæle. Men det var kun gennem Guds store nåde, at jeg magtede at gå
tilbage.
Vi stansede foran en gruppe dæmoner, der sang, nynnede og lovpriste Satan. Det
så ud, som om de var meget glade for sig selv. Jesus sagde: "Jeg vil lade dig
høre, hvad de siger."
"Vi vil drage ud til dette hus i dag og plage dem, som er der. Vi kommer til
at få mere kraft fra vor herre Satan, hvis vi gør dette rigtigt," sagde de. "Åh
ja, vi vil være årsag til en masse lidelse og sygdom der og til megen sorg for
dem alle sammen."
De begyndte at danse og synge onde sanger om tilbedelse af Satan og ophøjede
ondskaben.
En dæmon sagde: "Vi må passe ekstra godt på, når det gælder dem, der tror på
Jesus, for de kan kaste os ud."
"Ja," sagde en anden, "i Jesu navn må vi flygte!"
Den sidste onde ånd sagde: "Men vi går bare forbi dem, der kender Jesus og, som
kender kraften i Hans navn."
"Mine engle," sagde Jesus, "beskytter Mit folk fra disse onde ånder, og deres
gerninger vil ikke lykkes. Jeg beskytter også mange ufrelste, selv om de ikke er
klar over det. Jeg har mange engle, der arbejder på at standse Satans onde
planer."
Jesus sagde: "Der findes mange engle i luften og på jorden. Jeg har ladet dig
få lov til at se nogle af disse dæmoner, men andre kan ikke se dem. Det er
derfor at sandheden om evangeliet må forkyndes for alle. Sandheden vil sætte
menneskene fri, og Jeg vil beskytte dem fra det onde. I Mit navn er der
udfrielse og frihed. Jeg har al magt i himmelen og på jorden. Frygt ikke for
Satan, men frygt Gud!"
Medens Vi gik igennem helvedet, mødte Jesus og jeg på en meget stor og meget
mørk mand. Han var indhyllet i mørke og havde et udseende som en engel. Han
holdt noget i sin venstre hånd.
Jesus sagde: "Dette sted kaldes for: Det yderste mørke"
Jeg hørte at de græd og skar tænder der. Ingen andre steder havde der været en
så total håbløshed, som jeg følte på dette sted. Engelen, som stod foran os,
havde ingen vinger. Han så ud til at være omkring ti meter høj, og han vidste
nøjagtig, hvad han gjorde. Han havde en stor, rund skive i sin venstre hånd og
drejede langsomt rundt med skiven højt løftet, som om han var klar til at kaste
den.
Det var en ild i midten af skiven, og mørke langs den ydre kant. Engelen holdt
sin hånd under skiven og strakte sig langt bagover, for at få størst mulig
svingkraft.
Jeg undrede mig over, hvem denne kæmpe store engel var og, hvad han var i færd
med at gøre.
Jesus kendte mine tanker og sagde igen: "Dette er det yderste mørke. Husk at
Mit Ord siger: Rigets børn skal blive kastet ud i det yderste mørke; der skal
der være gråd og tænders gnidsel!" Mattæus 8:12
"Herre," spurgte jeg, "Betyder det, at Dine tjenere er her?"
"Ja," sagde Jesus, "Tjenere som vendte tilbage efter at Jeg havde kaldt dem.
Tjenere som elskede verden mere end Mig og gik tilbage, for at vælte sig i
syndens sump. Tjenere som ikke ville stå for sandhed og hellighed. Det er bedre
at en aldrig begynder, end at vende tilbage efter at have begyndt at tjene Mig."
"Tro Mig," sagde Jesus, "Hvis du synder, så har du en talsmand hos Faderen.
Hvis du omvender dig fra din synd, så er Jeg trofast og vil rense dig fra al
uretfærdighed. Men hvis du ikke vil omvende dig, så vil Jeg komme i en time du
ikke tænker, og du vil få del sammen med de vantro og blive kastet ud i det
yderste mørke."
Jeg så på den mørke engel, medens han kastede den store skive langt, langt ud i
mørket. "Mit Ord betyder akkurat det det siger: De bliver kastet ud i det
yderste mørke." Og så, helt pludselig, befandt Jesus og jeg os i luften,
hvor vi fulgte efter skiven, der for igennem verdensrummet. Vi kom hen til
ydersiden af skiven og stod og kikkede indover den.
Der var ild i midten af skiven, og der var mennesker, som svømmede ind og ud,
over og under de flammende bølger. Der var ingen dæmoner eller onde ånder her,
kun sjæle, der brænder i en ildsø.
Der var det sorteste mørke udenfor skiven. Kun lyset fra ilden i midten af
skiven oplyste natteluften. I det lys så jeg mennesker, som prøvede at svømme ud
til kanten af skiven. Nogle af dem nåede næsten ud til kanten af skiven, da en
sugende kraft fra midten af skiven trak dem tilbage og ind i flammerne. Jeg så
på, medens deres udseende blev forvandlet til skeletter med en tåget grå sjæle
indeni. Da forstod jeg, at dette også var en del af helvedet.
Da så jeg, i et syn, engle åbne segl. Nationer og kongeriger så ud, som om de
var låst under disse segl. Da englene brød seglene, marcherede mænd og kvinder,
drenge og piger lige ind i ilden.
Jeg kikkede på med frygtsom interesse og spekulerede over om jeg kendte nogle af
de faldne Herrens tjenere, som marcherede forbi. Jeg kunne ikke vende hovedet
væk fra synet af sjæle, der marcherede lige ind i ilden, og ingen prøvede at
standse dem.
Jeg råbte: "Herre, vær så venlig og stands dem før de når frem til ilden!"
Men Jesus sagde: "Den som har ører, lad ham høre. Den som har øjne, lad ham
se. Mit barn, råb ud mod synd og ondskab! Fortæl Mine tjenere, at de må være
trofaste og påkalde Herrens navn. Jeg tager dig med til dette frygtelige sted,
for at du kan fortælle dem om helvedet."
Jesus fortsatte: "Nogle vil ikke tro dig. Nogle vil sige at Gud er for god til
at sende mænd og kvinder til helvedet. Men fortæl til dem, at Mit Ord er sandt.
Fortæl til dem, at de bange og vantro vil få sin del i søen, som brænder med ild
og svovl!" (Den bange er i Mattæus 25:25-30)
12 HORN
Jesus sagde: "I aften, Mit barn, vil Vi gå til forskellige steder
af helvedet. Jeg ønsker at fortælle dig om hornene og Jeg vil vise dig hvordan
de vil blive brugt til at befordre onde ånder og dæmoniske kræfter op til
jordens overflade."
Medens Jesus snakkede, begyndte jeg at se et åbent syn. I synet så jeg bygningen
til en gammel gård, død og grå af udseende, omgivet af mange døde træer og højt
vissent græs. Gårdspladsen rundt om huset var fyldt med døde ting. Der var intet
liv. Gårdens bygning så ud, som om den havde fundament i hjørnerne og sank ned
på midten. Der var ikke andre bygninger at se.
Døden var overalt. Jeg vidste at denne gård var en del af helvedet, men jeg
kunne endnu ikke forstå, hvad det var jeg så. Indvendig, bag de snavsede vinduer,
så jeg store skygger komme frem i form af menneskeskikkelser. Der var noget ondt
over deres fremtræden. En af disse figurer bevægede sig fremover mod hoveddøren
og åbnede den.
Jeg så på, da den store mand med ekstreme store muskler kom ud af døren og gik
ud på verandaen. Han var omkring 1,85 m høj med en muskuløs kropsbygning som en
sværvægtsløfters. Han havde den samme døde grå farve som omgivelserne. Han havde
bare et par herrebukser på. De var lige så grå og døde at se på, som den bare
hud på hans overkrop. Kødet på kroppen lignede skel, og hans hoved var meget
stort. Faktisk var hovedet så stort at hans ben bøjede sig under den store
vægten af det. Hans fødder var, som klovene på en gris. Ansigtet var strengt og
ondt, og han så ud til at være meget gammel. Hans øjne var udtryksløse, og
ansigtet var meget bredt.
I synet så jeg denne fæle skabning gå ned fra den gamle veranda. Jorden rystede
når han bevægede sig, og fra toppen af hans hoved voksede der horn frem - store
horn, som voksede op, så langt op at de til sidst var ude af syne. Medens han
gik, så jeg at hornene stadig voksede, ganske langsomt. Andre horn begyndte også
at vokse ud af hans hoved. Så begyndte små horn at springe ud fra de store. Jeg
så at hans hoved var som på et vilddyrs - et kraftfuldt, ondt dyr, fuld af
ødelæggelse. Hvert skridt han tog fik jorden til at ryste.
Jesus sagde: "Følg nøje med!"
Jeg så hvordan hornene svingede sig opover og endte oppe i hjem, i kirker, på
sygehuse, kontorer og i alle slags bygninger over hele jorden. Hornene gjorde
stor skade overalt i landet. Jeg så dyret tale og onde ånder blev spredt ud over
jorden. Jeg så mange mennesker blive forført af disse dæmoniske kræfter og falde
i Satans snarer.
"Vi er i en krig - det gode mod den onde," tænkte jeg. "Vi er i en krig,"
hørte jeg Herrens Ånd sige. "Det gode mod det onde!"
Mørke skyer kom ud af hornene og skjulte mange af de onde skikkelser, som drog
ud over jorden. Alle de afskyeligheder, som Gud hader, var der. Jeg så
kongeriger, som rejste sig på jorden, og at millioner af mennesker begyndte at
følge disse onde kræfter. Jeg så at gamle horn blev fjernet, medens nye voksede
op i deres sted.
Jeg hørte Jesus sige: "Dette er ved at ske nu! Disse er ting der er, og var,
og vil komme. Menneskene vil elske sig selv i stedet for Gud. Det onde vil blive
fremtrædende i de sidste dage. Mænd og kvinder vil elske deres hjem, biler,
landejendomme, bygninger, forretninger, deres sølv og guld mere end Mig."
"Omvend jer," sagde Han, "for Jeg er en nidkær Gud. Ingen ting må være vigtigere
end det at tilbede Mig; Hverken sønner eller døtre, hustruer eller ægtemænd. For
Gud er Ånd, og Han må tilbedes i Ånd og sandhed!"
Jeg så på, medens hornene bevægede sig over jordens overflade og rejste sig højt
op mod himmelen. Nye riger rejste sig, og der var krig og ødelæggelse over hele
landet.
De, som tilbad dyret, var mange.
Det onde dyr med hornene gik frem og tilbage, som om det tænkte, og jorden
rystede under hans vægt. Efter nogle minutter gik han tilbage til gården. Mørke
skyer rejste sig, og mange lå døde i landet.
Jeg så verden midt i en stor trængsel, og jeg begyndte at bede af hele mit
hjerte. "Åh, Herre, hjælp os," råbte jeg ud.
Så kom der to store dyr, som åndelige skikkelser op af jorden og begyndte at
kriges mod hverandre. Jeg vidste at de kom fra helvedet.
Et hav af mennesker stod og så på kampen mellem disse to onde skabninger. Da så
jeg noget, som rejste sig fra jorden mellem dem. De stoppede med at slås og stod
på hver sin side af et stort skib. Begge dyr prøvede at ødelægge skibet, men
kunne ikke. De skubbede det tilbage under jorden, og begravede det imellem sig.
Så stod de igen ansigt til ansigt, klar til at genoptage krigen.
Jeg hørte en røst sige: "Følg nøje med!"
Medens jeg så på, kom et lys til syne, der hvor skibet var begravet. Og så kom
skibet igen til syne oven på jorden og blev til en stor skive. De to dyr
begyndte at få andre former, og blev store og sorte. En dør foran på skiven
åbnede sig, og en stærk lysstråle afslørede en trappe. Trappen gik ned og
fortsatte igennem jorden, og jeg hørte en røst, som sagde: "Helt ned i helvedet!"
Der var en stærk følelse af ondskab overalt, og jeg følte mig fortabt og
hjælpeløs, medens jeg så på det der skete. En lammende kraft kom ud fra skiven,
og jeg havde ingen steder at løbe. Jeg følte mig fanget, selv om jeg var i
Ånden.
Næsten umiddelbart der løftede Jesus mig op, højere og højere, indtil jeg
kikkede ned på dette syn. Men nu var trappen blevet til en rulletrappe, der
bevægede sig op fra og ned til jordens indre.
Når jeg var ved siden af Jesus, følte jeg mig tryg og beskyttet. "Det skal
komme ud af helvedet," hørte jeg en stemme sige.
Jesus sagde: "Dette skal ske. Det er endnu ikke sket. Skriv så alle får kendskab
til det!"
I mit syn bragte rulletrapperne dæmoniske magter og onde ånder op. De to dyr
stod, et på hver side af skibet, og jeg så at de begyndte at forandre form igen.
Jeg hørte lyden af et meget stort brøl - som lyden af motorer der startes op til
høje omdrejninger. Dyrenes hoveder blev større, og lys begyndte at fylde deres
hænder. Jeg så de to dyr og skibet blive føjet sammen, så de tre blev et.
Mange sjæle marcherede nu ind i et af dyrene, som om de gik i søvne. I timevis
betragtet jeg dette grusomme syn, indtil et af dyrene til sidst var fuldpakket
af mennesker. Medens jeg lyttede, kom der et meget højt brøl fra det første dyr,
omtrent som lyden af et fly, der er ved at lette. Dyret havde fået sin kraft fra
skibet. Da han begyndte at flyve, havde han igen fået sin menneskeskikkelse. Når
han fløj, så hovedet ud, som om det var fuldt af lys og store kræfter strømmet
ud fra ham. Da han forsvandt op mod himmelen, blev hans hoved til et skib igen.
Jeg kunne endnu høre lyden fra det første dyr, da jeg så det andet dyr fyldes op
med sjæle. Da han også var fuld, så jeg dette andet dyr begynde at fare ret op
som en raket. Han slog følge med det første dyr, og begge bevægede sig sagte
bort, ind i den grå himmel. Det andre dyr havde også fået formen tilbage som en
mand. Jeg hørte deres høje brøl idet de forsvandt ud af syne.
Jeg undrede mig over, hvad dette betød. Jeg så skibet, eller skiven komme
tilbage og placere sig på jorden igen. Jorden lukket sig over den til den blev
usynlig.
Medens synet sagte tonede ud, så jeg en retssal, og jeg tænkte på dommen foran
den store, hvide trone.
13 HELVEDETS HØJRE ARM (Om det, der snart vil ske)
Efter det første syn, gik Jesus og jeg til en anden del af helvedet.
Jesus sagde: "De ting du kommer til at se nu, gælder endetiden." Et nyt
syn kom da til mig.
Jesus sagde: "Vi er i helvedets højre arm."
Vi gik opover en høj og tør bakke. Fra toppen af bakken så jeg nedover på en
hvirvlende elv. Der var ingen ildgrave der eller dæmoner eller onde ånder, bare
en stor elv, som løb mellem usynlige elvebredder. Flodbredderne var skjult i
mørket. Jesus og jeg gik nærmere hen til elven, og jeg så at den var fuld af
blod og ild.
Da jeg så nøjere efter, så jeg mange sjæle, og alle var de lænket sammen til
hinanden. Vægten af lænkerne trak dem under overfladen i denne ildsø. Sjæle i
helvedet befinder sig i helvedets ild. Jeg så også at de havde udseende af
skeletter med en tåge af grå sjæle.
"Hvad er dette?" spurgte jeg Herren.
"Dette er de vantros og ugudeliges sjæle. Disse elskede deres eget kød mere
end de elskede Gud. De var mænd, som elskede mænd og kvinder der elskede kvinder,
og som ikke ville omvende sig og blive frelst fra deres synd. De nød deres liv i
synden og foragtede Min frelse."
Jeg stod ved siden af Jesus og kikkede ned i ildsøen. Ilden begyndte at brøle,
som en stor smelteovn, der bevægede sig og slugte alt, som kom på dens vej.
Snart fyldte den næsten hele den højre arm i helvedet.
Ilden kom så tæt på os at den bare var nogle fod (1 meter) fra os, men den rørte
os ikke. Elven brændte alt på sin vej. Jeg lagde mærke til Jesus ansigt, og det
var bedrøvet og mildt. Han havde stadig kærlighed og medlidenhed med disse sjæle
skrevet over sit ansigt. Jeg begyndte at græde, og ønskede at jeg kunne forlade
dette pinens sted; det var næsten uudholdelig at skulle fortsætte.
Jeg så igen på sjælene i ilden. De var stærkt røde, og deres ben var sorte og
brændte. Jeg hørte disse sjæle råbe ud i anger og sorg.
Herren sagde: "Dette er deres pine. Med lænke på lænke er de bundet sammen.
Disse begærede kød af sit eget køn, mænd med mænd og kvinder med kvinder gjorde
det, som var unaturlig, De forførte mange unge piger og drenge til syndige
handlinger. De kaldte det kærlighed, men det endte i synd og død."
"Jeg ved at mange drenge og piger, mænd og kvinder blev tvunget mod deres
vilje til at begå sådanne afskyelige handlinger - Jeg ved det, og Jeg vil ikke
bruge det imod dem." "Husk dette," sagde Jesus, "Jeg kender til alle ting, og de
personer, som fik disse unge til at synde, vil få den største straf. Jeg vil
dømme retfærdig. Til synderen siger Jeg: Omvend dig, og Jeg vil være barmhjertig.
Påkald Mig og Jeg vil høre!
"Gang på gang kaldte Jeg på disse sjæle, for at de skulle omvende sig og komme
til Mig. Jeg ville have tilgivet dem og renset dem, og i Mit navn ville de være
blevet sat fri. Men de ville ikke lytte til Mig. De ville hellere leve kødets
lyst end med den levende Guds kærlighed. Fordi Jeg er Hellig, skal også I være
Hellige! Rør ikke ved det urene, så vil Jeg tage imod jer," sagde Herren.
Jeg blev meget syg, medens jeg betragtede de lidende sjæle i ildsøen.
"Om de bare havde vendt sig til Mig før det var for sent," fortsatte Jesus, "Mit
blod blev udgydt, for at alle skulle kunne komme til Mig. Jeg gav Mit liv, for
at selv den simpleste af alle syndere kan leve."
Skarer af sjæle drev forbi i den flammende elv. De blev trukket af sted både
over og under bølgerne af ild, de drev af sted uden nogle mulighed til at komme
væk fra ilden, svømmende i ildsøen. Jeg hørte angers skrig, medens den blodige
elv løb forbi os.
Vi gik opover ad en sti langs elven. Foran os, på en bakke, sat en stor kvinde.
Hun svajede frem og tilbage, som om hun var beruset. Skrevet på hende stod
ordene: "Hemmeligheden Babylon."
Nu vidste jeg, at også afskyelighedernes mor på jorden kom fra helvedet. En ond,
stærk kraft flød ud fra hende. Jeg så skarer af folk med alle slags tungemål
under hende. Hun sat på et dyr, som havde syv hoveder og ti horn. Hos hende blev
blodet fundet af alle profeterne, de Hellige, som blev dræbt på jorden.
"Kom ud fra hende og skil jer fra hende," sagde Herren. ''Når hendes tid
kommer, vil hun blive ødelagt."
Vi gik forbi den onde kvinde og dyret med hornene på hovedet. Der begyndte at
blive mørkt overalt. Nu var Jesus det eneste lys. Vi gik til vi kom til en ny
bakke. På afstand kunne jeg se hede flammerne i luften. Atmosfæren blev
trykkende hed.
Vi gik rundt om bakken og kom til en stor dør med sprækker hugget ind i den. Den
var placeret i selve bakken. Det var en stor lænke på døren, og flammerne slog
ud fra den. Døren var også boltet med store låse. Jeg undrede mig over, hvad
dette betød.
Så helt pludselig kom en mørk mands-skikkelse, klædt i en sid, mørk kappe, til
syne foran døren. Hans ansigt så meget gammelt og så træt ud. Ansigtshuden var
trukket stramt over benene på kraniet. Han så ud som om, han var tusind år
gammel.
Jesus sagde til mig: "Bag denne dør er den bundløse afgrunden. Mit Ord er
sandt."
Flammerne bag døren nåede endda højere op, indtil den bulnede ud på grund af
trykket fra heden.
"Kære Herre," sagde jeg, "jeg bliver lettet, når Satan bliver kastet ned i denne
afgrunden og al denne ondskaben stopper for en tid."
Han svarede: "Kom og hør hvad Ånden siger til menighederne. Enden er nær, og
Jeg kalder syndere til omvendelse, så de kan blive frelst. Se nu!"
Vi stod på en åben plads, og jeg var sammen med Herren i Ånden. Da fik jeg et
åbent syn at se. I dette syn så jeg en brændende slange, som begyndte at slå i
luften med sin enorme hale. Jeg så på, medens denne åndelige slange bevægede sig
med en frygtindgydende kraft.
Derefter så jeg at han gik tilbage til den højre arm i helvedet og ventede der.
Jeg vidste at han ikke kunne slå jorden før Guds ord var blevet opfyldt.
Jeg så ild og røg stige op fra jorden, og jeg så en mærkelig tåge, som blev
dannet over jorden. Jeg så brudstykker af mørke komme til syne her og der. Så
begyndte der at vokse horn ud på hovedet af den brændende slange. De spredte sig
ud indtil de dækkede hele jorden. Satan gav ordre til den brændende slange. Der
var onde ånder og djævle tilstede. Nu så jeg den onde, brændende slangen komme
ud af den højre arm i helvedet og begyndte at slå jorden med stor kraft, så den
skadede og ødelagde mange mennesker.
Jesus sagde: "Dette vil ske i endens tid. Følg med vi skal højere op."
Læser, dersom du praktiserer nogle af de synder, som jeg har skrevet om, vær så
venlig og hold op med det, og bed Jesus om at frelse dig. Så bliver du fri, for
at gå til helvedet! Kald på Herren, medens Han er nær! Han vil høre dig og Han
vil frelse dig. Hver den, som påkalder Herrens navn, skal blive frelst.
14 HELVEDETS VENSTRE ARM
EN PROFETI FRA JESUS TIL ALLE
Jesus sagde: "Disse ting skal nu til at ske på jorden, er endnu
ikke sket, men vil snart komme over hele jorden. Den brændende slange er en del
af Dyret. De profetier, som du er ved at læse er sande. Åbenbaringerne er sande.
Våg og bed! Elsk hverandre! Lev et Helligt liv. Bevar jeres hænder rene."
"Ægtemænd, elsk jeres hustruer, som Kristus elskede menigheden. Ægtemænd og
hustruer, elsk hverandre, som Jeg har elskede jer. Jeg forordnede ægteskabet og
velsignede det med Mit Ord. Hold ægtesengen hellig. Rens jer selv fra al
uretfærdighed og vær rene, ligesom Jeg er ren!"
"Guds hellige folk er blevet ført på afveje af folk, der taler smigrende ord.
Lad jer ikke forføre; Gud lader sig ikke spotte. I vil få den rette forstand,
hvis I åbner ørerne og lytter til Mig. Dette er Herrens Ord til menighederne.
Vogt jer for falske profeter, som står på Mit hellige sted og forfører folk med
fine ord. Åh, jord, Mit hellige folk er faldet i søvn ved lyden af falsk lære.
Vågn op! Vågn op!
Jeg siger jer at al uretfærdighed er synd. Rens jer selv fra all synd på sjæl og
legeme!"
"Mine Hellige profeter levede alle et Helligt liv, men I har gjort oprør imod
Mig og Min Hellighed. I har ført ondskab over jer selv. I har syndet og bragt
jer selv i lænker under sygdom og død. I har handlet uretfærdigt og været
ugudelige og gjort oprør imod Mig. I er afveget fra Mine befalinger og fra Mine
domme. I har ikke lyttet til ordene fra Mine tjenere, profeter eller profetinder.
Forbandelser i stedet for velsignelser er kommet over jer, og alligevel nægter I
at komme tilbage til Mig og omvende jer fra jeres synder."
"Hvis I vil komme tilbage og omvende jer og hvis I vil ære Mig med
retfærdighedens frugter, vil Jeg velsigne jeres hjem og ære jeres ægtesenge.
Hvis I vil ydmyge jer og påkalde Mig, så vil Jeg høre og velsigne jer!"
"Lyt forkyndere, Mit hellige Ords tjenere. Lær ikke Mit folk at synde imod deres
Gud. Husk at dommen begynder med Guds hus; dersom I ikke omvender jer, vil Jeg
sætte jer til side på grund af de synder I har lært Mit folk. Tror I at Jeg er
blind, så Jeg ikke kan se, og døv, så Jeg ikke kan høre?"
"I som holder sandheden nede i uretfærdighed og fylder jeres lommer med sølv og
guld fra de fattige omvend jer, siger Jeg, før det er for sent. På dommens dag
vil du stå alene foran Mig og gøre regnskab for hvad du gjorde med Mit Hellige
Ord.
Dersom I kalder på Mig i omvendelse, vil Jeg tage forbandelsen væk fra jeres
land og velsigne jer med mange velsignelser. Hvis I omvender jer og skammer jer
over jeres synder, så vil Jeg være nådig og barmhjertig mod jer, og Jeg vil ikke
mere komme jeres synder i hu. Bed om at I bliver en sejrsvinder."
"Vågn op til liv og lev! Omvend jer overfor de mennesker, som I har ført på
afveje og lært falsk lære. Fortæl dem at I har syndet og at I har adspredt Mine
får. Omvend jer overfor dem."
"Se, Jeg forbereder en hellig hær. De vil gøre mægtige gerninger for Mig og
ødelægge jeres høje steder. De er en hellig hær af mænd og kvinder, drenge og
piger. De er blevet salvet til at forkynde Det Sande Evangelium, til at lægge
hænderne på syge og til at kalde syndere til omvendelse."
"Dette er en hær af arbejdende mænd, husmødre, enlige mænd, enlige kvinder og
skolebørn. De er almindelige mennesker, for der er ikke mange af høj rang har
reageret på Mit kald. I tiden der er gået er de blevet misforstået, mishandlet,
misbrugt og afvist. Men Jeg har velsignet dem med frimodighed i hellighed og ånd.
De skal begynde at opfylde Min profeti og gøre Min vilje. Jeg vil gå med dem,
tale i dem og arbejde i dem."
"Der er mennesker, som har vendt sig til Mig af hele deres hjerte, sjæl, sind
og kraft. Denne hær vil vække mange til retfærdighed og renhed i ånden. Jeg vil
snart begynde at virke på dem, for at vælge dem ud, Jeg vil have i Min hær. Jeg
vil søge efter dem i storbyerne og i småbyerne. Mange vil blive forundret over
dem Jeg vælger ud. I vil se dem når de bevæger sig over landet og gør store
bedrifter for Mit navns skyld. Læg mærke til dem og se Min kraft i virksomhed!"
"Jeg siger igen til jer, lad ikke ægtesengen besmitte. Lad ikke det legeme, som
Den Hellig Ånd bor i, besmitte. Synd i legemet fører til synd i ånden. Hold
ægtesengen hellig. Jeg skabte manden for kvinden og kvinden for manden og har
befalet at de skal forenes i hellig ægtestand.
Igen siger Jeg: Våg!"
Jeg fik også mange andre syner i den venstre arm i helvedet. Jeg fik ordre fra
Herren om, at jeg ikke skulle åbenbare dem nu. Mange af dem var syner for verden
i endetiden, når mange af Guds folk vil falde fra og gå fortabt.
I disse syner fik jeg åbenbaringer om Kristi legeme, Guds sønners tjeneste,
Dyrets børn og Kristi endelige tilbagekomst. "Senere kan du åbenbare dem, men
ikke nu," sagde Han.
"Denne hær," sagde Herren "som profeten Joel talte om, vil rejse sig i landet
og gøre store gerninger for Gud. Retfærdighedens Sol vil gå op med lægedom under
sine vinger. Han vil træde de ugudelige ned, og de skal blive til aske under
Hans fødder."
"De skal kaldes Herrens hær. Jeg vil give dem gaver, og de skal fuldføre Mine
mægtige gerninger. De skal gøre storværk for Herlighedens Herre. Jeg vil udgyde
af Min Ånd over alt kød, og deres sønner og døtre skal profetere.
Denne hær skal kæmpe mod ondskabens hære og ødelægge meget af Satans værk. De
skal vinde mange for Jesus Kristus før den dag kommer, hvor det onde Dyr står
frem," sagde Herren.
Jesus sagde: "Kom, det er på tide at gå nu!"
Så forlod vi til sidst synerne og den venstre arm i helvedet. Det var jeg meget
glad for. Da vi gik derfra, sagde Jesus: "Sig til din familie at Jeg elsker
dem, og vejled dem i kærlighed. Fortæl dem at Jeg vil bevare dem fra det onde,
om de vil stole på Mig!"
15 JOELS DAGE
Jeg hørte en røst sige: "Skriv, for disse ting er trofaste og
sande." Igen var jeg med Herren i Ånden. Han var høj og ophøjet, og hans
røst var som torden. "Se, du jord, disse ting er, var og skal ske. Jeg er den
Første og den Sidste. Tjen Mig, Skaberen, for Jeg gir liv, ikke død. Stå op fra
det onde og kald på Mig, og Jeg vil helbrede og udfri dig. De ting du læser om i
denne bog er sande, og de vil snart komme til at ske."
"Vend om, for tiden er nær og herlighedens Herre vil snart åbenbare sig. Vær
rede, for du kender ikke dagen eller timen. Stor skal lønnen blive for dem der
forventer Mit komme. Jeg vil velsigne Mine små, de som har holdt fast på troen
og har tjent Mig i sandhed og retfærdighed. Før de ved af det, vil det komme
over dem. Jeg har forberedt en velsignelse for dem, som har vært trofaste mod
sit kald og mod dem, som ikke har fornægtet Mit navn."
"Jeg siger, hvis Mit folk, som er kaldt med Mit navn, vil ydmyge sig og bede, så
vil Jeg tilgive dem og genoprette det de har mistet. Jeg ønsker at høre, udfri
og frelse alle, som tror og kalder på Mit navn."
"Udråb en hellig faste. Kald en højtidsforsamling sammen. Saml de ældste og
alle indbyggerne i landet til Mit hus, og råb til Mig. Vær advaret, for Herrens
dag kommer som en tyv om natten - dagen er nær!" "Stol på Mig, og Jeg vil
godtgøre dig de år, da græshopperne, gnaverne, ormene og markene åd alt op. Min
store hær, som Jeg har kaldet, vil ikke bryde ud af sine rækker, men have
fremgang. De vil gøre underfulde storværk, og de skal ikke blive besejret, for
Jeg er Deres styrke. Deres røster vil lyde ligesom trompeter, ligesom torden vil
de høres, og alle skal høre og vide at Jeg er Herren deres Gud."
* * *
Kære Herre Jesus, det er min bøn at jeg må blive agtet værdig til at være med
i denne hær. Jeg ønsker at være i denne hær, men jeg ved at jeg må være ren og
hellig, lige som Jesus er ren og hellig. Ved det blod, som Jesus udgød, rens mig
fra al uretfærdighed. Hjælp mig at bevare et hjerte i omvendelse, fri for al had
og al bitterhed.
Fader, jeg ved at mange af dine børn sover. Jeg frygter, for at du bliver nød
til at knuse vores lerkar og ydmyge os, hvis der skal være retfærdigheds frugter.
Herre, jeg ønsker ikke at gå tilbage til helvedet igen og blive nødt til at
forblive der! Åh, Herre, hjælp mig med, at advare menneskene. Give mig kraft til
at hindre at helvedet skal udvides endnu mere. Hjælp mig og Dit folk at være
gode, venlige, tilgivende og at elske hverandre. Hjælp os til enhver tid at tale
sandhed.
Jeg ved at Jesus Kristus snart kommer tilbage, og at Hans løn er med ham. Jeg
ved at Mit budskab til verden er: "Omvend jer, for Herrens dag er for hånden."
Kære Fader, jeg ønsker ikke dette folks blod på mine hænder!
16 HELVEDETS CENTRUM
Igen gik Herren og jeg ind i helvedet. Jesus sagde til mig: "Mit
barn, i denne hensigt blev du født, for at skrive og fortælle det Jeg har sagt
dig og vist dig. For disse ting er trofaste og sande. Jeg har kaldt dig frem,
for at fortælle verden gennem dig, at der findes et helvede, men Jeg har skabt
en vej til at undfly. Jeg vil ikke vise dig hele helvedet. Og det er skjulte
ting, som Jeg ikke kan åbenbare for dig. Men Jeg vil vise dig meget. Kom nu og
se mørkets magter og deres endeligt."
Vi gik igen til helvedets bug og begyndte at gå mod en lille åbning. Jeg drejede
mig omkring, for at se hvor vi gik ind og fandt ud af at vi var på et fremspring
ved siden af en celle i centrum af helvedet. Vi stansede foran en celle hvor der
var en yndefuld kvinde. Oven over cellen stod bogstaverne Før Kristi fødsel
("B.C.")
Jeg hørte kvinden sige: "Herre, jeg vidste du ville komme en dag. Vær så venlig
at slippe mig ud af dette pinens sted." Hun var klædt i klæder fra en fjern
fortid, og hun var meget smuk og dejlig. Jeg forstod at hun havde været her i
mange århundreder, men hun kunne ikke dø. Hendes sjæl var i pine. Hun begyndte
at hive i gitteret og græde.
Mildt sagde Jesus: "Fred, vær stille." Han snakkede til hende med
bedrøvelse i stemmen. "Kvinde, du ved hvorfor du er her."
"Ja," svarede hun, "men jeg kan forandre mig. Jeg husker, da Du slap alle de
andre ud af dødsriget. Jeg husker Dine ord om frelse. Jeg vil være god nu," græd
hun, "og jeg vil tjene dig."
Hun klyngede sig til cellegitteret med sine små næver og begyndte at skrige:
"Slip mig ud! Slip mig ud!"
Med et begyndte hun at forandre sig foran vore øjne. Klæderne hendes begyndte at
brænde. Hendes kød faldt af. Og alt hvad der var tilbage var et sort skelet med
udbrændte øjehuler og et hul skal med en sjæl. Jeg så skrækslagen på, medens
kvinden faldt til gulvet. Al hendes skønhed var borte på et øjeblik. Det
forbløffede mig meget at tænke på at hun havde været her siden: Fra før Kristus
blev født.
Jesus sagde til hende: "Du vidste på jorden, hvordan det ville ende. Moses
gav dig loven, og du hørte den. Men i stedet for at adlyde Min lov, valgte du at
blive et instrument i Satans hænder, en sandsigerske og heks. Du underviste også
andre i trolddomskunster. Du elskede mørket frem for lys, og dine gerninger var
onde. Hvis du havde omvendt dig af hele hjertet, ville Min Far have tilgivet
dig. Men nu er det for sent."
Med stor sorg og medynk i Vore hjerter gik Vi bort. Det ville aldrig være nogen
ende på hendes pine og lidelser. Hendes benede hænder strakte sig ud efter os,
da vi gik videre.
"Mit barn," sagde Herren, "Satan bruger mange ting, for at ødelægge gode mænd
og kvinder. Han arbejder dag og nat, og prøver at få folk til at tjene ham.
Hvis du vælger at tjene djævelen og ikke vælger at tjene Gud, har du valgt evig
lidelse. Vælg livet, så vil sandheden sætte dig fri!"
Efter at vi havde gået et lille stykke, stansede vi foran en anden celle. Jeg
hørte en mandsstemme, som råbte: "Hvem er det? Hvem er det?" Jeg undrede mig
over, hvorfor han råbte.
Jesus sagde: "Han er blind."
Jeg hørte en lyd og så mig rundt. Foran os var der en stor dæmon med store
vinger, der så ud til at være brækket. Han så lige forbi os. Jeg stod tæt indtil
Jesus.
Sammen vendte vi os, for at se på manden, som havde snakket. Han var også i en
celle, og han havde ryggen mod os - han var en skelet-skikkelse med ild og lugt
af død omkring sig. Han fægtede ud i luften og råbte: "Hjælp mig, en eller anden,
hjælp mig!"
Mildt sagde Jesus: "Menneske, fred, vær stille!"
Manden vendte sig og sagde: "Herre, jeg vidste, at Du ville komme, for at hente
mig. Jeg omvender mig nu. Vær nu så rar og slip mig ud. Jeg ved at jeg var et
frygteligt menneske og brugte mit handikap til selvisk vinding. Jeg ved jeg var
en troldmand og forførte mange for Satan. Men Herre, jeg angrer nu. Vær nu så
rar at slippe mig ud. Dag og nat bliver jeg pint i disse flammer, og her findes
ingen vand og jeg er så tørstig!" Han græd: "Vil du ikke nok give mig noget at
drikke?"
Manden råbte fortsat efter Jesus, da vi gik bort.
Jeg så ned af bedrøvelse. Jesus sagde: "Alle som udøver trolddom, og de som gør
ondt, vil få deres del i søen, som brænder med ild og svovl. Dette er den anden
død."
Vi kom til en anden celle, hvor der var en anden mand.
Han sagde: "Herre, jeg vidste Du ville komme og fri mig ud. Jeg har angret i
lang tid." Denne mand var også et skelet, fuld af ild og orme.
"Åh menneske, du er stadig fuld af løgne og synd. Du vidste at du var en af
Satans disciple, en løgner som forførte mange. Sandheden var aldrig i din mund,
og døden var altid din løn. Du hørte Mit Ord ofte og gjorde nar af Min frelse og
Min Hellig Ånd. Du løj hele dit liv og ville ikke lytte til Mig. Du er af din
far, djævelen. Alle løgnere vil få deres del i ildsøen. Du har spottet Den
Hellig Ånd."
Manden begyndte at forbande og sige mange onde ting mod Herren. Vi gik videre.
Denne sjæl var for evig fortabt i helvedet.
Jesus sagde: "Den som kommer til Mig, og den som mister sit liv for Min skyld,
skal finde livet og få det i overflod. Men syndere må omvende sig, medens de
endnu lever på jorden. Det er for sent at angre, når de kommer her. Mange
syndere ønsker at tjene både Gud og Satan, eller de tror at de har ubegrænset
tid til at tage imod den nåde, som Gud giver. De virkelig vise vil vælge i dag,
hvem de vil tjene!"
Snart kom vi til den næste cellen. Et desperat råb af sorg kom fra indersiden.
Vi kikkede og så et skelet af en mand, der lå sammenkrøllet på gulvet. Hans
knogler var sorte af forbrændinger, og hans sjæl var en beskidt grå tåge inde i
skelettet. Jeg lagde mærke til, at nogle af kropsdelene manglede. Røg og flammer
slog op omkring ham. Orme kravlede rundt inde i ham.
Jesus sagde: "Denne mands synder var mange. Han var en morder og havde had i sit
hjerte. Han ville ikke omvende sig og ville heller ikke tro på, at Jeg ville
tilgive ham. Om han dog bare var kommet til Mig!"
"Betyder det, Herre," spurte jeg, "at han ikke troede Du ville tilgive ham for
mord og had?"
"Ja," svarede Jesus. "Hvis han bare havde troet og kommet til Mig, ville Jeg
have tilgivet ham alle hans synder, store og små. I stedet fortsatte han med at
synde og døde i dem.
Det er grunden til at han er, hvor han er i dag. Han fik mange anledninger til
at tjene Mig og tro på evangeliet, men han ville ikke. Nu er det for sent." Den
næste celle vi kom til var fuld af en frygtelig lugt. Jeg kunne høre skrig fra
de døde og stønnen af anger overalt. Jeg følte mig syg af sorg. Jeg bestemte
mig, for at jeg ville gøre alt det jeg kunne, for at fortælle verden om dette
stedet.
En kvindestemme sagde: "Hjælp mig." Jeg stirrede ind i et par virkelige øjne,
ikke udbrændte huller, som var tilbage efter brændingen. Jeg var så sorgfuld at
jeg rystede, jeg følte samme medynk og sorg for denne sjæl. Jeg ønskede så
inderlig at jeg kunne trække hende ud af cellen og løbe af sted med hende. "Det
er så smertefuldt," sagde hun.
"Herre, jeg vil gøre det, som er rigtigt nu. Engang kendte jeg Dig og Du var min
Frelser." Hendes hænder greb fat om cellens gitter. "Hvorfor vil Du ikke være
min Frelser nu?" Store stykker kød faldt af hende, og de bare knogler greb nu om
gitteret.
"Du helbredte mig til og med for kræft," sagde hun. "Du sagde til mig at jeg
skulle gå og ikke synde mere, så ikke værre ting skulle komme over mig. Jeg
prøvede, Herre; Du ved at jeg prøvede. Jeg prøvede til og med at vidne om dig.
Men, Herre, jeg fandt snart ud af, at de, som forkynder Dit Ord, ikke er
populære. Jeg ønskede at folk skulle synes godt om mig. Så jeg gled sagte
tilbage i verden, og kødets lyst opslugte mig. Natklubber og stærk drik blev
mere vigtig for mig end Dig. Jeg mistet kontakten med kristne venner og fandt
snart ud af, at jeg var blevet syv ganger værre end jeg havde været før."
"Og selv om jeg elskede med både kvinder og mænd, troede jeg aldrig at jeg ville
gå fortabt. Jeg vidste ikke at jeg var besat af Satan. Jeg følte fortsat Dit
kald i mit hjerte om at jeg skulle omvende mig og blive frelst, men jeg ville
ikke. Jeg tænkte hele tiden at jeg havde god tid: I morgen vil jeg vende tilbage
til Jesus, så vil Han tilgive og udfri mig, men jeg ventede for længe og nu er
det for sent," græd hun.
Hendes sorgfyldte øjne brød ud i flammer og forsvandt. Jeg skreg, og faldt mod
Jesus: " Åh, Herre, hvor let det kunne have været mig eller en af dem jeg
elsker!" Synder, vær så venlig og vågn op før det er for sent!
Vi gik videre til en anden celle. Inde i den var der en anden mand med en
skelet-skikkelse og en snavset grå sjæl inde i. Skrig i den yderste pine og
anger kom fra denne mand, så jeg vidste at jeg aldrig ville kunne glemme det.
Jesus sagde: "Mit barn, nogle a dem, der læser denne bogen vil sammenligne den
med opdigtede historier og film de har set. De vil sige at det ikke er sandt.
Men du ved at disse ting er sande. Du ved at helvedet er virkeligt, for Jeg har
taget dig med her mange gange ved Min Ånd. Jeg har åbenbaret sandheden for dig
så du kan vidne om den."
Fortabte menneske, du, som ikke har taget imod Jesus som Herre og Frelser,
dersom du ikke vil omvende dig og blive døbt og tro på evangeliet om Jesus
Kristus, vil dette helt sikkert også blive dit endeligt.
"Denne manden er her," fortalte Herren, "på grund af sit oprør. Oprørssynd er
ligesom troldomssynd. Faktisk er det det samme, at alle, som kender Mit Ord og
Mine veje og alle, som har hørt evangeliet, men alligevel ikke vil omvende sig,
lever i oprør mod Mig. Mange er i helvedet i dag på grund af denne synd."
Manden snakkede til Jesus og sagde: "En gang tænkte jeg på at gøre Dig til Herre
i mit liv, men jeg ville ikke gå Din rette og smalle vej. Jeg ønskede at gå den
brede vej. Det var så meget lettere at tjene synden. Jeg ønskede ikke at være
retfærdig. Jeg elskede mine syndige veje. Jeg ønskede at drikke stærk drik og
gøre al verdens ting, mere end at adlyde Dine befalinger. Men nu ønsker jeg at
jeg havde lyttet til Dem Du sendte til mig. I stedet gjorde jeg ondt og ville
ikke omvende mig."
Megen hulk gennemrystede hans krop, da han græd ud med sin anger. "I mange år er
jeg blevet pint på dette sted. Jeg ved hvad jeg er, og jeg ved at jeg aldrig vil
komme ud. Jeg pines dag og nat i disse flammer og af disse orm. Jeg råber, men
det er ingen, som kommer mig til hjælp. Ingen bryder sig om min sjæl her - ingen
bryder sig om min sjæl!" Han sank sammen på gulvet og fortsatte med at græde.
Vi gik videre til en anden celle. En kvinde sat og pillede orm fra sine ben.
Hun begyndte at græde, da hun så Jesus. "Hjælp mig, Herre," sagde hun, "jeg vil
være god. Vær så venlig og lad mig komme ud!" Hun rejste sig også og greb fast i
gitteret til cellen. Jeg følte den samme medynk med hende.
Medens hun hulkende græd, rystede hele kroppen.
Hun sagde: "Herre, da jeg var på jorden tilbad jeg Hindu guder og mange afguder.
Jeg ville ikke tro evangeliet, som missionærerne forkyndte for mig, selv om jeg
hørte det mange gange. En dag døde jeg. Jeg råbte til mine guder om at frelse
mig fra helvedet, men de kunne ikke. Nu, Herre, vil jeg gerne omvende mig!"
"Det er for sent." sagde Jesus.
Ild dækkede hendes skikkelse, da Vi gik videre; hendes skrig fylder stadig min
sjæl indtil nu. Satan havde forført hende.
Med bedrøvelse i stemmen sagde Jesus: "Kom, Vi vil drage tilbage i morgen. Det
er på tide at gå nu."
17 KRIG I HIMMELEN
Herrens Ånd var over mig, og igen gik vi ind i helvedet. Jesus sagde:
" Jeg siger dig sandheden, mange mennesker er her på grund af trolddom, okkulte
ting, tilbedelse af andre guder, ulydighed, vantro, drukkenskab og urenhed på
kød og ånd. Kom, så skal Jeg vise dig en hemmelighed og lære dig om skjulte
ting. Jeg vil åbenbare for dig, hvordan du skal bede mod ondskabens kræfter."
Vi gik ind i den del af helvedet, som ligger tæt ved hjertet. Jesus sagde: "Vi
vil snart gå ind i helvedets kæber, men Jeg ønsker at gøre kendt for alle at
helvedet har udvidet sig."
Vi stansede, og Han sagde: "Se og tro!" Jeg så og fik et åbent syn. I dette syn
var Jesus og jeg højt oppe over jorden og kikkede ud i verdensrummet. Jeg så en
cirkel højt over jorden i ånden. Cirkelen var usynlig for det naturlige øje, men
i ånden kunne jeg se den klart. Jeg vidste at dette syn handlede om vor kamp mod
magterne og myndighederne og ondskabens åndehær i himmelrummet.
Medens jeg fortsatte med at se, opdagede jeg at det var flere sådanne cirkler.
Inde i den første cirkel var det mange beskidte, onde ånder. Jeg så disse
snavsede ånderne forvandle sig til hekse, og de begyndte at flyve omkring i
himmelrummet og gøre store åndelige ødelæggelser. Så hørte jeg Jesus sige: "I
Mit navn gir Jeg Mine børn magt over disse onde kræfter. Lyt og lær hvordan I
skal bede!"
Jeg så en underlig skabning stige op fra en anden cirkel og den begyndte at
dreje rundt og kaste forbandelser. Derefter så jeg en dæmon, som havde rejst sig,
og gjorde onde ting på jorden. Denne dæmon havde en troldomsånd. Den drejede
rundt og lo, og med en stav i hånden kastede den onde forbandelser på
forskellige mennesker. Jeg så andre onde ånder slå sig sammen med denne
troldomsånd, og Satan gav ham endnu mere kraft.
"Hør, det I binder på jorden, vil Jeg binde i himmelen," sagde Jesus. "Satan må
bindes, hvis de helliges bønner skal blive effektive i de sidste dage."
Fra en anden cirkel så jeg en anden troldmand rejse sig og begynde at give ordre.
Regn og ild faldt ned på jorden, da han talte. Han talte mange onde ting, og han
forførte menneskene på jorden. Medens jeg fulgte med i det der skete, så jeg
endnu to onde ånder gå sammen med troldomsånden højt over jorden.
Disse gav deres kraft til heksene, som var samlet på deres eget sted, for at
gøre ondt. Mørkets arbejdere samlede sig rundt om dem. Ånderne kom og gik, som
de selv ønskede.
"Følg nøje med," sagde Jesus, "for Den Hellig Ånd er i færd med at åbenbare en
stor sandhed for dig."
I synet så jeg frygtelige ting ske på jorden. Det onde blev ophøjet og synden
voksede. Ondskabens magter fik menneskene til at stjæle, lyve, bedrage, skade
hverandre, at tale ondt og underkaste sig kødets lyster. Al slags ondskab blev
sluppet løs på jorden.
Jeg sagde: "Jesus, dette er forfærdeligt at se på!"
Jesus svarede: "Mit barn, i Mit navn må al ondskab fly! Tag Guds fulde rustning
på, så du bliver i stand til at gøre modstand på den ondes dag, og blive stående
efter at have overvundet alt!"
Medens de onde ånderne spredte deres ondskab og bagtalelser ud over jorden, så
jeg at Guds folk begyndte at bede. De bad i Jesu navn og i tro. Medens de bad,
kom Guds Ord imod de onde ånder, som derfor begyndte at tabe terræn. Når de
hellige fortsatte med at bede, mistede de onde magter deres greb. Onde
forbandelser blev brudt. De, som var blevet svækket af kræfter fra helvedet,
blev styrket.
Medens de bad, som med én røst, kom himmelens engle ind på krigsarenaen. Jeg så
de hellige englene kæmpede mod de onde herskere og myndigheder i himmelrummet,
og Guds engle slog dem tilbage og ødelagde de onde magter.
Jeg fulgte med og så at der var række efter række med engle i hæren, der var
omkring 600 i hver række. Når folket troede Gud, gik englene fremover. Gud gav
ordre, og Hans kraft var mægtig. Han gav stor kraft til Sit folk og til englene,
for at de kunne ødelægge Satans gerninger. Gud deltog selv i kampen mod det onde
i himmelrummet.
Når folket bad og troede Gud, blev de onde magter ødelagt. Men når der kom
vantro, begyndte de onde kræfter at vinde.
"Mit folk må tro, og de må stå sammen med hverandre og med Mig," sagde Herren,
"hvis alle ting skal kunne blive lagt under Min Faders fødder!" Himmelen og
jorden må stå sammen og være enige, hvis vi skal besejre vore fjender!
Medens Guds folks lovprisning begyndte at stige op fra jorden, blev de onde
magter drevet tilbage. Jeg så Guds hellige, som bad af hele deres hjerte imod
djævelens ondskab. Når de gjorde det, blev onde forbandelser brudt, og de
hellige fik sejr.
Det var det samme der skete. Når Herrens engle bekæmpede dæmonerne og helvedets
kræfter, de hellige blev udfriet gennem bøn. Når folket blev udfriet, lød
lovprisningen til Gud med kraft, og lovsangen bragte endnu flere sejre.
Det var kun når resultaterne af bønnerne ikke blev synlige med det samme, at
lovprisningerne aftog og det onde igen fik fremgang i striden.
Jeg hørte en engel sige med høj røst: "Åh, Herre, troen hos Dit folk er så svag.
De må have tro på Dig, for at Du skal kunne udfri dem fra Satans horder. Herre,
vær nådig mod dem, som skal arve frelse!"
Den Almægtiges stemme svarede tilbage: "Uden tro er det umulig at tækkes Gud.
Men Herren er trofast og Han skal styrke jer!"
Igen så jeg syner, hvor Gud udøste Sin Ånd over alt kød, og folket troede at Gud
ville gøre alt det de bad om, fordi de var Hans og elskede Ham oprigtig. De
havde tro på Gud og Hans Ord, og Gud friede dem ud. Og Guds Ord fik magt i
landet.
Herren sagde: "Alle ting er mulige for dem, som tror. Jeg våger over Mit Ord,
for at fuldbyrde det. Gør det I er pålagt at gøre, og I skal vide at Jeg vil
gøre Min del. Hvis Mit folk vil stå for sandheden og stride den gode strid, vil
underfulde ting ske, som det skete på pinsefestens dag. Råb til Mig og Jeg vil
høre. Jeg vil være Jeres Gud og I skal være Mit folk. Jeg vil grundfæste jer i
retfærdighed, sandhed og oprigtighed."
I syner så jeg kristne blive født som små babyer. Jeg så engle stå over dem, for
at beskytte dem mod skader. Jeg så hærskarernes Herre kæmpe deres kampe og vinde
sejr for dem. Derefter så jeg babyerne vokse op og høstede grøden ind fra
høstmarkene til herlighedens Herre. De gjorde Herrens arbejde med et glad hjerte
- og de elskede Gud, stolte på Gud og tjente Gud. Jeg så engle og Guds Ord i
forening ødelægge al ondskab på jordens overflade. Jeg så fred på jorden, og til
sidst blev alt lagt under Guds fødder.
18 ÅBNE SYNER FRA HELVEDET
Herren sagde: "Disse er syner, der gælder fremtiden, og de vil blive
opfyldt. Jeg kommer tilbage, for at forløse Min brud, Min menighed, og de vil
ikke se det. Vågn op, Mit folk! lad alarmen lyde til jordens ender, for Jeg
kommer tilbage, som Mit Ord har talt."
Jeg så den brændende slange der befandt sig i helvedets højre arm.
Jesus sagde: "Kom og se hvad Ånden siger til verden."
Jeg så hornene til den brændende slange, da de gik gennem kroppene til
menneskene på jorden. Mange blev fuldstændig besat af slangen. Medens jeg fulgte
med, så jeg en kæmpestort udyr stå oppe på et stort område og forvandles til en
mand. Jordens indbyggere løb fra ham, nogle til ødemarken, nogle til huler,
nogle ind i undergrundsstationer og beskyttelsesrum. De ledte efter et hvilket
som helst skjulested, for at gemme sig for dyrets blik. Der var ingen der priste
Gud eller snakkede om Jesus.
En stemme sagde til mig: "Hvor er Mit folk?"
Jeg så nærmere efter og så folk gå omkring som døde. Der var en desperat
bedrøvelse i luften, og ingen vendte sig hverken til højre eller venstre. Jeg så
at menneskene blev ført omkring af en eller anden usynlig kraft. Ind imellem
snakkede en stemme ud fra luften og de adlød den. De snakkede ikke med hinanden.
Jeg lagde også mærke til at tallet "666" var skrevet på alles pander og på deres
hænder. Jeg så soldater på heste, som drev folket omkring, som om de var
almindeligt kvæg.
Det amerikanske flag, lå laset og revet i stykker henslængt på bakken. (Det
kommer til at ske for alle nationale flag)
Der fandtes hverken glæde eller latter og ingen lykke her.
Jeg så død og ondskab overalt.
Folk gik i rækker bag ved hinanden ind i et stort stateligt indkøbscenter. De
gik som modløse soldater og gik klædt i noget der lignede en fangedragt.
Der var et gærde rundt om indkøbscenteret, og vagter stod udstationeret på
forskellige steder. Hvor som helst jeg så, var der soldater i kampuniformer.
Jeg så disse zombi-lignende mennesker blive drevet ind i centeret, hvor de med
nød og næppe kunne købe de vigtigste nødvendigheder. Efter hånden som hver
enkelt blev færdige med sine indkøb, blev de placeret på en stor, grøn militær
lastbil. Lastbilen blev så kørt til et andet område under streng bevogtning.
Her, på en slags klinik, blev disse mennesker undersøgt for smitsomme sygdomme
eller forkrøblende handikap. Et mindre antal af dem blev lempet til side, som
ikke godkendte.
Snart blev de, som ikke bestod undersøgelsen bragt til et andet rum. I dette rum
var der en imponerende række af kontakter, knapper og måleinstrumenter langs
hele væggen. En dør blev åbnet og flere teknikere kom ind. En af dem begyndte at
råbe navnene op på dem der var i rummet. Uden nogen anstrengelse rejste de sig
når deres navn blev råbt op og marcherede ind i en stor boks. Da de var kommet
ind i boksen, lukket en anden tekniker døren og trak i en kontakt på panelet på
væggen.
Nogle få minutter senere åbnede han døren, tog en kost og et fejebræt ned og
fejede det, som var tilbage af dem op fra gulvet. Ingenting, uden en lille bunke
med støv, var tilbage af det, som engang var et rum fuldt af mennesker.
Jeg så de mennesker, som havde passeret den medicinske undersøgelse blive
bragt tilbage på den samme lastbil og kørt til et tog. Ingen snakkede eller
vendte sig, for at se på hinanden. I en anden bygning fik hver person tildelt en
job. Alle gik på arbejde uden den mindste diskussion. Jeg fulgte med, medens de
arbejdede hårdt med deres tildelte opgaver. Ved dagens ende, blev de taget med
til en boligblok der også var omgivet med et højt gærde. Alle klædte sig af og
gik i seng. Næste morgen skulle de ud og arbejde hårdt igen.
Jeg hørte en høj røst, som fyldte natteluften.
Jeg så et enormt vilddyr, som sat på en stor trone.
Alle menneskene adlød dyret. Jeg så åndelige horn, som voksede ud fra hans hoved.
De nåede til hvert sted på jorden. Dyret tiltog sig selv mange autoritære
positioner og opgaver, og fik meget magt.
Dyret trængte sig ind på mange steder og forførte mange mennesker. De rige og
berømte blev forført, selv de fattige og umyndige blev bedraget. Små og store
gav deres hyldest til Dyret.
En stor maskine blev bragt ind på et kontor. Dyret satte sit mærke på den, og
hans stemme kom ud af den. Det var også en "storebror-maskine", som kunne se ind
i hjem og forretninger. Bare et eksemplar af denne maskinen fandtes, og den
tilhørte Dyret. Den del af maskinen, som var placeret i folks hjem, var usynlig
for øjet, men den var i stand til at rapportere enhver bevægelse, som folk
gjorde, til Dyret. Jeg så på, da Dyret vendte sin trone og fik ansigtet vendt
mod mig. På hans pande var tallet 666.
Medens jeg var optaget af dette, så jeg en anden mand på et andet kontor
blive meget vred på Dyret. Han krævede at få en samtale med ham. Han råbte af
fuld kraft. Dyret kom til syne og virket meget høflig, da han sagde: "Kom, jeg
kan hjælpe dig til at kunne håndtere alle dine problemer."
Dyret tog den vrede mand med ind i et stort rum og gjorde tegn til ham om at han
skulle lægge sig ned på et bord. Værelset og bordet mindede mig om en
akutmodtagelse på et sygehus. Manden fik bedøvelse og blev kørt under en
kæmpestor maskine. Dyret satte ledninger til mandens hoved og tændte for
maskinen. Øverst på maskinen var ordene: "Denne sinds udsletter, tilhører Dyret,
666."
Da manden blev fjernet fra bordet, havde hans øjne fået et tomt blink, og hans
bevægelser mindede om en zombi fra en film. Jeg så et stort, bart felt oppe på
hans hoved, og jeg skønnede at hans sind var blevet opereret, samtidigt med at
han nu kunne kontrolleres af Dyret.
Dyret sagde: "Nå, min herre, føler du dig ikke bedre?
Sagde jeg ikke, at jeg kunne tage mig af alle dine problemer. Jeg har givet dig
et nyt sind. Fremover får du hverken bekymringer eller vanskeligheder."
Manden sagde ikke noget.
"Du kommer også til at adlyde alle mine befalinger," sagde Dyret, medens han tog
en lille ting op og festet den på mandens skjorte. Han snakkede igen til manden,
og denne svarede, uden at bevæge læberne. Han bevægede sig nu som en levende død
mand.
"Du vil arbejde og ikke blive vred eller frustreret, og du vil heller ikke
skrige eller blive bedrøvet. Du vil arbejde for mig indtil du dør. Jeg har mange
ligesom dig, som jeg kontrollerer. Nogle lyver, nogle dræber, nogle stjæler,
andre slås, nogle har børn, nogle passer maskiner, og nogle gør andre ting. Ja,
jeg kontrollerer alt." En ond latter kom fra ham.
Manden fik udleveret et stykke papir, som han skulle underskrive. Han overlod
gladelig alle sine ejendele til Dyret.
I synet så jeg manden forlade Dyrets kontor, gå ind i en bil og køre hjem. Da
han mødte sin kone, prøvede hun at kysse ham, men han gjorde ingenting, for at
gengælde det. Han havde ingen følelser for sin kone eller for andre mere. Dyret
havde gjort ham ude af stand til at have følelser overhovedet.
Konen blev meget gal og råbte af sin mand, men til ingen nytte. Til sidst sagde
hun: "OK, så ringer jeg til Dyret. Han ved hvad der skal gøres." Efter en kort
samtale over telefonen forlod hun huset og kørte til den samme bygning, som
hendes mand netop var kommet fra.
Dyret bød hende velkommen ind og sagde: "Fortæl mig om alle dine bekymringer.
Jeg er sikkert på at jeg kan hjælpe dig."
En meget pæn mand tog hende i armen og førte hende hen til det samme bord, som
hendes mand havde været på tidligere. Efter den selv samme operation, blev hun
også en afpersonaliseret slave af Dyret.
Jeg hørte Dyret spørge hende: "Hvordan føler du dig?" Hun svarede ikke før han
havde fæstnet den lille ting til hendes bluse. Da hun bekræftede at han var
herre og mester og begyndte hun at tilbede ham.
"Du skal være en avls mor," sagde han. "Du vil få perfekte babyer, og de skal
tilbede og tjene mig."
Kvinden svarede: "Ja, mester, jeg vil adlyde."
Jeg så kvinden igen. Denne gang var hun i en anden bygning. Det var mange
gravide kvinder der. Kvinderne lå som livløse på sengene og nynnede monotone
lovprisninger til Dyret. Alle havde 666 på deres pander.
Da deres babyer blev født, blev de taget med til en anden bygning hvor
sinds-forandrede barneplejersker havde til opgave at opdrage dem. Plejerskerne
havde også 666 på deres pander.
Dyret voksede i magt indtil hans rige strakte sig over hele jorden. Babyerne
voksede også, og på et bestemt tidspunkt blev de også lagt under den
sinds-ødelæggende maskine. De tilbad Dyret og hans billede.
Men maskinen havde ingen magt over Guds børn.
Jeg hørte Herrens røst sige: "De der tilbeder Dyret og hans billede skal forgå.
Mange skal blive forført og falde, men Jeg vil frelse Mine børn fra Dyret. Disse
ting vil ske i endens tid. Tag ikke Dyrets mærke. Omvend jer nu før det er for
sent!"
"Dyret vil kalde sig selv en fredens mand. Og han vil bringe fred til mange
nationer på et meget kaotisk tidspunkt. Han vil blive i stand til at skaffe
verden mange billige varer, og vil sikre at alle får nok løn. Han vil indgå
alliancer med mange nationer, og verdens store mænd vil følge ham ind i en falsk
tryghed."
"Før denne tid kommer, vil Jeg rejse en hær op af troende, som skal stå for
sandheden og retfærdigheden. Den mægtige hær, som Joel talte om, vil høre Min
røst fra solens opgang til dens nedgang."
"I nattetimerne vil de også høre Min røst, og de vil svare Mig. De vil arbejde
for Mig, og de vil løbe som mægtige stridsmænd. De skal gøre store gerninger for
Mig, for Jeg vil være med dem."
Alle disse tingene blev åbenbart for mig af Herren Jesus Kristus i et åbent syn.
De er ordene fra Hans mund, og de angår endetiden.
Jesus og jeg tog hjem igen, og jeg spekulerede over alle de ting Han havde vist
mig. Jeg faldt i søvn, medens jeg bad for alle menneskers frelse.
19 HELVEDETS KÆBER
Den næste nat tog Jesus mig med ind i helvedets kæber.
Jesus sagde: "Vi har vi næsten været overalt i hele helvedet, Mit barn.
Jeg vil nu vise dig den sidste del af helvedet. Det Jeg har vist dig, vil Jeg at
du skal fortælle hele verden. Fortæl dem at helvedet er virkelig. Fortæl dem at
denne beretning er sandfærdig."
Efter at vi havde gået lidt, gjorde vi ophold på en bakke, hvorfra vi kunne
se udover en lille dal. Så langt jeg kunne se, var der rigtig mange
menneskesjæle, som stod opstillet ned til kanten af denne bakke. Jeg kunne høre
deres råb. Høje lyde fyldte stedet. Jesus sagde: "Mit barn, dette er helvedets
kæber. Hver gang helvedets mund åbnes, vil du høre denne voldsomme larm."
Sjælene forsøgte at komme ud, men kunne ikke, fordi de sat fast i siderne af
helvedet. Medens Jesus snakkede, så jeg mange mørke skikkelser falde ned forbi
os og lande med et dump ved bunden af bakken. Dæmoner med store lænker trak
sjæle væk.
Jesus sagde: "Disse er sjæle der netop er døde på jorden og ankommer til
helvedet.
Dette sker både dag og nat."
Pludselig fyldte en stor stilhed stedet. Jesus sagde: "Jeg elsker dig, Mit
barn, og Jeg vil at du skal fortælle alle mennesker på jorden om helvedet.
Jeg kikkede langt ned ind i helvedets kæber gennem en slags port åbning i
siderne af kæben. Smerteskrig og tortur kom op derfra. - Hvornår vil dette få
ende, undrede jeg mig over? Jeg ville være lykkelig, for at få fred fra alt
sammen lige med det samme.
Så pludselig følte jeg mig meget fortabt. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg
vidste det, men jeg følte af hele mit hjerte at Jesus var borte. Jeg blev meget
bedrøvet. Jeg drejede mig rundt i den retning, hvor Han havde været. Og rigtig
nok, der var ingen Jesus! "Åh nej!" råbte jeg, "ikke igen! Åh Jesus, hvor er
du?"
Det du nu skal læse vil skræmme dig. Jeg beder til, at det må skræmme dig så
meget, at du bliver en troende. Jeg beder om at du vil omvende dig fra dine
synder, så du ikke vil komme til dette frygtelige sted. Jeg beder dig om at tro
mig, for jeg ønsker ikke at dette skal ske for nogen. Jeg elsker dig og håber at
du vil vågne op før det er for sent.
Hvis du er en kristen og læser dette, bliv så sikker på at du er frelst. Vær
klar til at møde Herren til enhver tid, for mange vil der ikke være tid nok til
at omvende sig. Hold dit lys brændende og hav din lampe fuld af olie. Vær rede,
for du ved ikke hvornår Han vil komme tilbage. Hvis du ikke er født på ny, læs
Joh. 3:16-19, og påkald Herren. Han vil fri dig fra at komme til dette pinernes
sted.
Medens jeg råbte ud efter Jesus, begyndte jeg at løbe nedover bakken, for at
søge efter ham. Jeg blev standset af en stor og stærk dæmon med en lænke. Han lo
og sagde: "Du har ingen steder at løbe hen, kvinde. Jesus er her ikke, for at
frelse dig. Du er i helvedet nu, for evig."
"Åh nej," råbte jeg, "lad mig gå!" Jeg kæmpede mod ham af al magt, men snart var
jeg bundet af en lænke og kastet i bakken. Medens jeg lå der, begyndte en
mærkelig klistret hinde at dække min krop med en stank så grusom, at jeg blev
syg. Jeg vidste ikke, hvad det var, der var ved at ske.
Så kunne jeg se, at mit kød og hud begyndte at falde af mit skelet! Jeg skreg og
skreg, jeg var skrækslagen. "Åh Jesus," råbte jeg, "hvor er Du nu?"
Jeg så på mig selv og opdaget at huller begynde at komme til syne i det der
endnu var tilbage af mit kød. Jeg begyndte at få en snavset grå farve, og gråt
kød faldt af mig. Der kom huller i siderne, i fødderne, i hænderne og i mine
arme. Jeg råbte ud og skreg: "Åh nej! Jeg er i helvedet for evig! Åh nej!"
Jeg begyndte at finde orme der kravlede rundt inde i mig, selv om jeg ikke kunne
se dem alle sammen, følte jeg tydeligt, at de var der. Jeg prøvede at trække
nogle af dem ud af mig, men der kom bare flere til og fyldte stedet op. Jeg
kunne faktisk se min egen forrådnelse af hele kroppen.
Ja, jeg vidste alt og jeg kunne præcist huske alt det der var sket på jorden.
Jeg kunne føle, se, lugte, høre og smage helvedets grusomhed! Jeg kunne se ind i
mig selv. Jeg var bare en snavset skelet-skikkelse, alligevel kunne jeg føle alt
det der var ved at ske med mig. Jeg så andre der havde det ligesom mig selv. Der
var sjæle så langt, som man kunne se.
Jeg skreg ud i stor pine: "Åh Jesus! Vær så venlig at hjælpe mig, Jesus!" Jeg
ønskede at dø, men kunne ikke. Jeg følte igen at ilden begynde at brænde i mit
indre. Jeg skreg: "Hvor er du, Jesus?" Jeg rullede rundt på bakken og skreg
sammen med alle de andre. Vi lå i helvedets kæber, ligesom bortkastet affald.
Uudholdelig smerte greb vores sjæle.
Jeg fortsatte med at skrige igen og igen: "Hvor er du, Jesus? Hvor er du,
Jesus?"
Jeg spekulerede over om det nu bare var en drøm. Ville jeg kunne vågne op?
Var jeg nu også virkeligt i helvedet? Havde jeg begået en eller anden synd imod
Gud og mistet min frelse? Hvad var der sket? Havde jeg syndet imod Den Hellig
Ånd? Jeg kunne huske al den bibelundervisning jeg havde hørt. Jeg vidste at min
familie var et eller andet sted over mig. Skrækslagen gik det op for mig at jeg
var i helvedet, lige så meget som alle de andre sjæle jeg kunne se, og som jeg
snakkede med.
Det virkede også helt forkert at være i stand til at se lige igennem sig selv.
Ormene var begyndt at kravle rundt på mig igen. Jeg kunne mærke at de krøb
omkring. Jeg skreg af angst og pine.
Akkurat da, sagde en dæmon: "Din Jesus har svigtet dig, ikke sandt? Lige meget,
for nu er du Satans ejendom!" Ond latter kom fra ham, da han samlede mig op og
satte mig op på et eller andet.
Jeg fandt snart ud at han havde sat mig på ryggen af et slags levende dødt dyr.
Dyret var, som mig selv, snavset grå og fuld af urenhed og forrådnelse, af dødt
kød. En forfærdelig stank fyldte den forurenede luft. Dyret tog mig med højt op
på en afsats. Og jeg tænkte: "Åh Herre, hvor er du?"
Vi gik forbi mange sjæle, der råbte efter frelse. Jeg hørte den voldsomme lyd af
helvedets kæber, som igen åbnede sig og flere sjæle, faldt ned forbi mig. Jeg
var bagbundet.
Smerterne var ikke konstant - de kom pludselig og forsvandt ligeså pludseligt.
Jeg skreg højt hver gang smerterne kom, og ventede med gru på dem, hver gang de
var borte.
Jeg tænkte: "Hvordan skal jeg komme ud herfra? Hvad venter der mig? Er dette
enden? Hvad har jeg gjort galt, for at fortjene dette? "Åh Herre, hvor er Du?"
råbte jeg i smerte.
Jeg græd, men der kom ingen tårer frem - bare tørre hulk rystede hele min krop.
Dyret stansede foran noget. Jeg så op og fik øje på et smukt rum fuldt af
overstrømmende rigdomme og skinnende juveler. Midt i dette rum var der en smuk
kvinde, klædt på som en dronning. I min desperate stilling undrede jeg mig over,
hvad dette kunne være.
Jeg sagde: "Kvinde, vær så venlige at hjælpe mig." Hun kom hen til mig og
spyttet mig i ansigtet. Hun forbandede mig og sagde grimme ting til mig. "Åh
Herre, hvad bliver det næste?" Jeg græd.
En ond latter kom fra hende.
Lige for øjnene af mig forandrede kvinden sig til en mand, en kat, en hest, en
slange, en rotte og en ung mand.
Hvad som helst hun valgte at blive, det blev hun. Hun havde en stor, ond magt.
Oven over dette sted stod der skrevet: "Satans Dronning."
Dyret gik videre så længe at det føltes som timer, og så stansede det. Med et
ryk blev jeg kastet af dyret og faldt ned på enden. Jeg kikkede op og så en hær
af mænd, der red mod mig på hesteryg. Jeg blev tvunget ind til siden, medens de
passere. De var også skeletter med dødens beskidte grå farve.
Efter at de var kommet forbi blev jeg samlet op og sat ind i en celle. Da en
eller anden havde lukket døren, så jeg mig omkring i cellen med forfærdelse og
græd. Jeg bad, men uden håb. Jeg råbte og omvendte mig tusind gange fra mine
synder. Ja, jeg tænkte på mange ting, som jeg kunne have gjort, for at lede
andre til Kristus, og for at hjælpe andre der havde haft brug for mig. Jeg
angrede de ting jeg havde gjort og de ting jeg ikke havde fået gjort.
"Åh Herre, frels mig," råbte jeg. Igen og igen råbte jeg til Gud om at hjælpe
mig. Jeg kunne hverken se Ham eller føle Ham. Jeg var i helvedet akkurat som
alle de andre, jeg havde mødt. Jeg faldt om på gulvet overvældet af smerte og
græd. Jeg følte at jeg for evigt var fortabt.
Timere gik, og nøjagtigt som det var, kom den voldsomme lyd igen, og flere sjæle,
faldt ind i helvedet. Jeg fortsatte med at råbe: "Jesus, hvor er du?" Stadig
intet svar. Ormene begyndte igen at kravle inde i mit åndelige skelet. Jeg kunne
mærke dem overalt inde i mig.
Døden var overalt. Jeg havde intet kød, ingen organer, intet blod, ingen krop og
intet håb. Jeg fortsatte med at trække orm ud fra min skeletagtige krop. Jeg
vidste præcist, hvad der skete, og jeg ønskede at dø, men kunne ikke. Min sjæl
ville være levende sådan her i al evighed.
Jeg begyndte at synge om livet og om kraften i Jesu blod, som kan frelse fra
synd. Da jeg gjorde det, kom der nogle store dæmoner med spyd og råbte ind til
mig: "Hold op med det!" De stak mig med spydene, og jeg kunne mærke den
brændende smerte af ild når spydspidserne gik igennem mig. Igen og igen stak de
mig.
De sagde: "Satan er gud her. Vi hader Jesus og alt det Han står for!"
Da jeg ikke ville holde op med at synge, tog de mig ud af cellen og trak mig med
til en stor åbning. "Hvis du ikke vil være stille, vil dine plager blive endnu
større," sagde de.
Jeg holdt op med at synge og langt om længe satte de mig tilbage i cellen. Jeg
huskede et bibelvers om faldne engle der blev holdt i lænker indtil den endelige
dom. Jeg spekulerede over om dette var min dom. "Herre, frels menneskene på
jorden," råbte jeg. "Væk dem op før det er for sent!" Mange skriftsteder kom i
mine tanker, men jeg var blevet bange for dæmonerne og sagde dem ikke højt.
Støn og skrig fyldte den stærkt forurenede luft. En rotte kravlede nær ved mig.
Jeg sparkede den bort. Jeg tænkte på min mand og mine børn. "Åh Gud, lad dem
ikke komme her," græd jeg, for jeg vidste i sandhed, at jeg var i helvedet.
Gud kunne ikke høre mig. Den Almægtiges ører er lukket for skrigene fra helvedet,
tænkte jeg. Om bare nogle ville høre!
En stor rotte løb opover min læg på benet og bed mig. Jeg hylede og jog den væk.
Det gav et kraftigt jag af smerte.
En ild kom fra intet og begyndte sagte at brænde i retning af mig. Sekunder,
minutter og timere gik. Jeg var en synder, endt i helvedet. "Åh død, vær så
venlig og kom!" Græd jeg. Mine skrig lød, som om de fyldte hele helvedets kæber.
Andre blandede deres skrig med mine - for evig fortabt - uden en vej tilbage!
Jeg ønskede at dø, men kunne ikke.
Jeg faldt helt udmattet om på gulvet, samtidigt følte jeg alle disse smerter.
Jeg hørte kæberne åbne sig igen og flere sjæle kom ind. Ilden havde nået mig nu,
og en ny smerte blev føjet til. Jeg kunne følge med i alt hvad der skete. Jeg
havde en skarp, klar tanke. Jeg forstod det hele og vidste, at når sjæle dør på
jorden og ikke er frelst fra deres synder, så kommer de her ned.
"Åh min Gud, frels mig," råbte jeg. "Vær så rar og frels os alle!"
Jeg kunne huske hele mit liv, og alle som havde fortalt mig om Jesus. Jeg
huskede, hvordan jeg havde bedt for syge og at Jesus havde helbredt dem. Jeg
huskede alle Hans ord om kærlighed og trøst og om Hans trofasthed.
Om jeg bare var, eller havde været lidt mere ligesom Jesus, så ville jeg ikke
have været her, tænkte jeg. Jeg tænkte på alt det gode, som Gud havde givet mig
- hvordan han havde givet mig den rene luft så det var dejligt at trække vejret,
- mad, børn, et hjem og gode ting at glæde mig over. Men hvis Han er en god Gud,
hvorfor er jeg så her? Jeg havde ikke kræfter nok til at rejse mig, men min sjæl
fortsatte med at råbe: "Slip mig ud herfra!"
Jeg vidste at livet gik videre over mig, og et eller andet sted levede mine
venner og min familie deres normale liv. Jeg vidste, at der var latter,
kærlighed og venlighed et sted der oppe. Men de tanker forsvandt lige så stille
på grund af de grufulde smerter jeg led.
Halvmørke og en mat, beskidt tåge fyldte dele af helvedet. Der var dog et svagt,
gult lys, men lugten, (af rådnende kød og ødelæggelse overalt), var næsten
umulig at udholde. Minutter virkede som timer, og timerne strakte sig til en
evighed. Åh, hvornår kunne dette få ende?
Jeg fik ingen søvn, ingen hvile, ingen mad eller vand. Jeg følte sult og var
mere tørstig end jeg kunne huske jeg nogensinde have været i mit liv. Jeg var så
træt og søvnig - men smerten bare fortsatte og fortsatte. Hver gang kæberne
åbnede sig, dumpede de en ny last af fortabte mennesker ned i helvedet, og jeg
spekulerede over om der var nogle imellem dem, jeg kendte.
Ville de for eksempel også komme her med min mand?
Der var gået mange timer siden jeg kom ind i helvedets kæber. Så endeligt følte
jeg et lys der begyndte at fylde rummet. Straks stansede ilden, og rotterne løb
væk og smerterne forsvandt fra min krop. Jeg så efter en flugtvej, men det var
ingen.
Så spekulerede jeg over, hvad der nu kunne ske. Jeg så ud gennem ventilerne i
helvedet og vidste at dette ville blive meget forfærdeligt. Så begyndte helvedet
at skælve og den brændende ilden kom tilbage. Igen kom slangerne, rotterne og
ormene. Uudholdelig pine fyldte min sjæl, da torturen tog til igen.
"Åh Gud, lad mig dø," råbte jeg, medens jeg begyndte at hamre på jorden i gulvet
med mine benede hænder. Jeg skreg og jeg råbte, men ingen hørte det eller brød
sig om det. Pludselig blev jeg løftet op og ud af cellen af en usynlig kraft. Da
jeg genvandt bevidstheden, stod Herren og jeg ved siden af mit hus. Jeg råbte
ud: "Hvorfor Herre, hvorfor?" og faldt i desperation ned for Hans fødder.
Jesus sagde: "Fred, vær stille!" Straks faldt jeg til ro.
Han løftede mig forsigtigt op, og jeg faldt i søvn i Hans arme.
Da jeg vågnet den næste dagen var jeg meget syg. I mange dage genoplevede jeg
helvedets skræk og tortur. Om natten kunne jeg vågne skrigende op og sige at der
krøb orme rundt inde i mig. Jeg var så bange for helvedet.
20 HIMMELEN
Jeg var syg i flere dage efter oplevelsen i helvedets kæber. Jeg
måtte have lyset tændt om natten, når jeg sov. Jeg var nød til at have bibelen
med overalt, og jeg læste i den hele tiden. Min sjæl var i alvorlig chok. Nu
vidste jeg helt præcist, hvad de fortabte måtte gennemgå når de ender i helvedet.
Jesus sagde: "Fred, vær stille," og fred fyldte min sjæl. Men få minutter senere
kunne jeg vågne op; hylende, hysterisk af frygt.
I løbet af denne tid lærte jeg at jeg aldrig var helt alene - for Jesus var der
altid. Men selv med denne vished var det tider hvor jeg ikke følte Hans nærvær,
og jeg var så bange, for at gå tilbage til helvedet at jeg nogen gange var bange,
for at Jesus skulle komme nær mig.
Jeg prøvede at fortælle andre om mine oplevelser i helvedet, men de ville ikke
høre på mig. Jeg bad dem: "Vær så venlig at omvende dig før det er for sent."
Det var vanskelig for alle at tro på det jeg taler om. De plager jeg havde været
igennem og hvordan Jesus havde bedt mig skrive om helvedet.
Herren forsikrede mig om at Han var Herren, som helbredte mig. Selv om jeg havde
svært ved at tro det, ville jeg blive rask igen, og det blev jeg.
Så hændte det igen. Igen var jeg i Ånden sammen med Herren Jesus, og vi svævede
højt op i luften.
Jesus sagde: "Jeg vil vise dig Guds kærlighed og godhed og dele af himmelen. Jeg
vil at du skal se Herrens underfulde værk, som er så pragtfuldt at skue.
Foran os så jeg to gigantiske planeter, skønne og herlige i al deres pragt. Gud
selv var lyset der.
En engel kom os i møde og sagde til mig: "Se din Guds godhed og venlighed. Hans
nåde varer evigt." Engelen udstrålede den samme kærlighed og mildhed så jeg var
ved at bryde sammen i gråd, da han talte igen: "Se Guds kraft og majestæt! Lad
mig vise dig stedet Han har gjort i stand til sine børn."
Pludselig kom der en stor planet til syne foran os, en planet på størrelse med
jorden. Så hørte jeg Faderens stemme sige: "Faderen, Sønnen og Den Hellig Ånd er
én. Faderen og Sønnen er én, og Faderen og Den Hellig Ånd er én. Jeg gav Min Søn
hen, for at dø på korset, for at ingen skulle behøve at gå fortabt."
"Men," sagde Han smilende og glad, "Jeg vil gerne lige vise dig stedet Jeg har
gjort i stand til Mine børn. Jeg elsker Mine børn meget højt. Jeg sørger når en
mor mister sit barn - selv når det bare er et foster. Mit barn blev forladt
længe før tiden. Du kan se, at Jeg ser alle ting, og Jeg har omsorg.
Fra det øjeblik, der er liv i livmoderen, ved Jeg det. Jeg ved alt om de babyer,
som bliver dræbt, medens de endnu er i moderens legeme. De aborterede liv er de
udstødte og de uønskede. Jeg ved om de dødfødte og om de børn, der bliver født
med handikap. Helt fra befrugtningen finder sted er der en sjæl.
Mine engle går ned og bringer børnene tilbage til Mig når de dør. Jeg har et
sted, hvor de kan vokse op, lære og være elsket. Jeg giver dem hele legemer og
genopretter de kropsdele, som de mangler. Jeg giver dem herlighedslegemer.
Planeten havde en atmosfære, som gjorde at lige meget hvor man var, så følte man
sig elsket, og man havde en fuldkommen følelse af velvære. Alt var fuldkomment.
Her og der, midt iblandt det frodige grønne græs og damme med krystalklart vand,
var der legepladser med hvide marmorsæder og flot polerede træbænke til at side
på.
Og der var mange børn. Overalt hvor jeg så, var der børn, som var i gang med et
eller andet. Hvert barn havde pletfrie hvide kjortler og sandaler. De hvide
kjortler var så hvide, at de glitrede i det pragtfulde lys på planeten. En
overflod af farver overalt fremhævede børnenes hvide kjortler. Engle stod vagt
ved portene, og børnenes navne var skrevet i en bog.
Jeg så børn, som blev undervist i Guds ord og lærte musik fra en gylden bog. Jeg
blev overrasket over at se dyr af alle slag komme op til børnene og sætte sig
ved siden af dem, medens de blev undervist af engle. Der var ingen tårer eller
sorg.
Alt var vidunderligt smukt, og fryd og glæde var over alt.
Englene viste mig en anden planet, som strålede med et enormt lys foran mig.
Lyset strålede ud som lys fra tusind stjerner, og alt på planeten var
vidunderligt og levende.
På afstand så jeg to bjerge lavet af guld. Da jeg kom nærmere, så jeg at det var
to gyldne porter indsat med diamanter og andre dyrebare ædelsten. Jeg vidste at
dette var den nye planet og at byen, der lå i glans foran mig var Det Nye
Jerusalem -
"Guds by, som kommer ned på jorden."
Så med et kom jeg tilbage til den gamle jord - jorden, i tiden før den endelige
ild skal lutre og rense den med Guds herlige formål for øje. Her var også Det
Nye Jerusalem tusindårsrigets hovedstad. Og jeg så mennesker komme ud af grotter
og bjerge og de gik til denne by.
Her var Jesus konge, og alle verdens lande bragte Ham gaver og gav deres hyldest
til Ham.
Jesus gav mig tydningen af synet. Han sagde: "Snart vil Jeg komme tilbage og
først vil Jeg tage de retfærdige døde med Mig. Derefter vil de, som er i live og
tilbage, blive taget op, for at mødes med Mig i luften. Herefter vil Antikrist
regere verden en bestemt tid, og der vil komme trængsler, som der aldrig før har
været, og som heller ikke skal komme igen.
Jeg vil komme igen med Mine hellige, og Satan vil blive kastet i den bundløse
afgrund, hvor han må forblive i tusind år. I den periode vil Jeg regere over
jorden fra Jerusalem. Når de tusind år er gået, vil Satan blive sat fri en kort
tid, og Jeg vil overvinde ham med glansen af Mit komme. Den gamle jord vil
forsvinde.
Se, der skal komme en ny jord, og Det Nye Jerusalem skal komme ned på den - og
Jeg skal regere i evigheders evighed.
21 FALSK RELIGION
"Om alle verdens folk ville høre på Mig," sagde Herren, "og omvende
sig fra synd, da ville Jeg holde Antikrists arbejde tilbage og Dyret til der
kommer en tid med forfriskning. Omvendte ikke Nineves folk sig, da de hørte
Jonas' ord? Jeg er den samme i går, i dag og til evig tid. Hav anger, og Jeg vil
sende tider med velsignelser."
Så hørte jeg Jesus sige: "Mit folk skulle elske hverandre og hjælpe hverandre.
De må hade synd og elske syndere. Ved denne kærlighed skal alle mennesker se at
I er Mine disciple."
Medens Jesus talte, åbnede jorden sig, og vi var tilbage i helvedet. Jeg så
en bjergside, som var fyldt med træ kar, og rundt om var der gråt snavs. Jeg så
også små grave i bjergets væg, og jeg så grå omrids af mennesker der gik omkring
og snakkede sammen.
Jeg fulgtes med Jesus på en vanskelig fremkommelig sti op ad siden på dette grå
bjerg. Da jeg kom nærmere, så jeg at menneskene var hele, men døde. De var af
gråt, dødt kød, og de var bundet sammen med et trældomsbånd, en slags ledning
lavet af gråt materiale viklet rundt flere gange og omkring alle på bjerget.
Selv om der ikke var nogle ild at se, vidste jeg at dette var en del af helvedet,
for dødt kød faldt af dem, men det voksede meget hurtigt frem igen. Døden var
overalt, men det kunne godt se ud, som om de ikke følte den. De var dybt
engageret med at snakke.
Jesus sagde: "Lad os lytte til det de siger." En mand sagde til en anden: "Hørte
du også om denne mand Jesus, som kom, for at tage vores synd bort?" En anden
svarede: "Jeg kender Jesus. Han rensede mine synder bort. Jeg forstår faktisk
ikke hvorfor jeg er endt her."
"Heller ikke jeg," svarede den første mand.
En anden sagde: "Jeg har prøvet at vidne for min nabo om Jesus, men han ville
ikke engang høre. Da hans kone døde, kom han til mig, for at låne penge til
begravelsen, men jeg huskede at Jesus har sagt, at vi skulle være vise som
slanger og enfoldige som duer. Så jeg nægtede. Vi skal jo være gode forvaltere
af vore penge, ved du."
Den første som havde talt, sagde igen: "Ja, broder, en dreng i vores kirke
manglede både ordentligt tøj og sko, men hans far drak, så jeg nægtede at lade
købe noget til hans søn - vi gav ham en rigtig lektie der."
"Ja fint," sagde en anden mand, medens han holdt trældomsbåndet i hånden og
bandt det nervøst rundt om sig selv, "Vi skal altid lære folk at leve ligesom
Jesus. Den mand havde ikke lov til at drikke. Så lad ham bare lide.
Jesus sagde: "Åh, tåbelige mennesker og træge af hjertet. Vågn op til
sandheden, og elsk hverandre med inderlig kærlighed. Hjælp de hjælpeløse. Give
til de som trænger og det uden at vente noget tilbage.
Om du ville omvende dig, du jord, da ville Jeg velsigne dig og ikke forbande
dig. Vågn op fra din søvn og kom til Mig. Ydmyg dig selv og bøj dit hjerte for
Mig, og Jeg vil komme og bo hos dig. Du skal være Mit folk, og Jeg vil være din
Gud.
22 DYRETS MÆRKE
Herren sagde: "Min Ånd vil ikke for altid trættes med menneskene. Kom
og se Dyret.
I de sidste dage vil et ondt dyr rejse sig på jorden og forføre mange mennesker
fra alle nationer. Han vil forlange at alle tager imod hans mærke, nummeret 666,
på hånden eller i panden. Alle, som tager imod mærket, vil tilhøre Dyret og vil
blive kastet sammen med ham i ildsøen, som evigt brænder for med ild og svovl.
Verden vil bifalde og applaudere Dyret når det rejser sig, for han skal bringe
fred og fremgang som aldrig før. Når han har fået herredømme over hele verden,
vil ikke de som ikke har mærket i panden eller på hånden, være i stand til at
købe mad, klæder, biler, hus eller noget andet, som kan købes. De vil heller
ikke kunne sælge noget af det de ejer uden mærket.
Herren Gud erklærer udtrykkeligt, at de som tager Dyrets mærke bekræfter deres
overgivelse til dyret og vil for altid være afskåret fra at have samfund med
Herren Gud. De vil få deres plads sammen med de vantro og syndere. Mærket
stadfæster kort og godt at de som har det, har afvist Gud og vendt sig til Dyret,
for at få alt det de trænger til.
Dyret og hans tilhængere vil forfølge dem der nægter at tage mærket, og de vil
dræbe mange af dem. Alle former for pres vil blive brugt, for at få dem, der
tror på den sande Gud, til at tage mærket. Børn og spædbørn vil blive dræbt for
øjnene af de forældre, som nægter at tage mærket. Det vil blive en tid med megen
sorg.
De, som har mærket, vil blive tvunget til at overgive alle deres ejendele til
Dyret, mod at han lover at imødekomme alle deres behov, som følger ham.
Nogle af jer vil blive udmattet og overgiver jer til Dyret og tage mærket i
panden eller på hånden. I vil sige: "Gud vil nok tilgive, Gud må kunne forstå."
Men Jeg vil ikke fortryde eller lave om på Mit ord. Jeg har advaret jer gentagne
gange gennem Mine profeters mund og Mine tjenere. Omvend jer nu, medens det
endnu er dag, for natten kommer hvor dommen vil blive sat - for altid.
Sandt nok vil der være en tid med fremgang og fred hvor Dyret vil vinde
popularitet og agtelse. Han vil gøre verdens problemer til ingenting.
Men freden vil ende med et forfærdeligt blodbad, og fremgangen ender i stor
fattigdom over hele landet.
Frygt ikke for, hvad et menneske kan gøre dig, men frygt for ham, som kan kaste
både dig og din sjæl i helvedet. For selv om, der er mange forfølgelser, og selv
om trængslerne vi blive mangedoblet, så vil Jeg fri dig ud af dem alle.
Men før den onde dag kommer, vil Jeg rejse en mægtig hær op, som skal tilbede
Mig i ånd og sandhed. Herrens hær vil gøre store gerninger og vidunderlige ting
for Mig. Derfor kom sammen og tilbed Mig i ånd og sandhed. Bring ind
retfærdighedens frugter og give Mig det som retmæssigt er Mit, og Jeg vil redde
dig fra den onde time. Omvend dig nu og blive frelst fra de grusomme ting, som
skal komme over de oprørske og de ufrelste.
Syndens løn er døden, men Guds gave er evigt liv. Kald på Mig, medens du kan, og
Jeg vil tage i mod dig og tilgive dig. Jeg elsker dig og ønsker ikke at du skal
gå fortabt.
Tro på dette budskab og lev. Vælg du i dag, hvem du vil tjene."
23 KRISTI GENKOMST
Jeg så Herrens genkomst. Jeg hørte Hans råb som lyden af en trompet
og stemmen fra en ærkeengel. Hele verden rystede, og ud af gravene kom de døde i
Herren, for at møde deres herre i luften. Det virkede, som jeg hørte trompeterne
i timevis, og jorden og havet gav op deres døde. Herren Jesus stod over skyerne
klædt i ild og så på dette herlige syn.
Igen hørte jeg lyden af trompeter, og medens jeg så på, steg de op, som var i
live og tilbage, for at møde dem. Jeg så de forløste, da millioner af lyspunkter
samlet sig på et samlingssted i luften. Der gav englene dem de hvideste hvide
kjortler, og der var stor jubel.
Det var englenes arbejde at holde orden, og det virkede, som om de var overalt
og gav de genopstaldende særlig stor opmærksomhed. Et nyt legeme blev givet til
de forløste, og de blev forvandlet, medens de fløj op gennem luften. Stor jubel
og glæde fyldte himlene, og englene sang:
"Ære være Kongers Konge!"
Højt oppe i himmelen: Fik jeg øje på et enormt legeme, det var Kristi legeme.
Legemet lå på ryggen på en seng, og blod dryppede ned på jorden. Jeg vidste at
dette var vor Herres slagtede legeme. Så voksede legemet sig større og større
indtil det fyldte himmelen, og ud og ind af det gik millioner af forløste.
Jeg så på i forbavselse, da millioner klatrede op til legemet og fyldte det, fra
fødderne og opover benene, armene, maven, hjertet og hovedet. Og da det var
fyldt, så jeg at der var mænd og kvinder fra alle verdens lande, folk og
tungemål, og med en mægtig stemme priste de Herren.
Millioner blev sat foran en trone, og jeg så engle bringe bøger, hvorfra der
blev læst domme. Det var nådesdomstolen, og belønninger blev givet til mange.
Medens jeg så på dette, blev jorden dækket af mørke, og dæmoniske kræfter var
overalt. Utallige onde ånder var blevet løst fra deres fængsler og blev spredt
udover jorden. Jeg hørte Herren sige: "Ve, Ve verdens befolkning, for Satan har
kommet, for at bo iblandt jer."
Jeg så et ondt dyr, og han tømte sin ondskab ud over hele jorden. Helvedet
rystede af vrede, og fra den bundløse afgrund kom der sværmende horder af onde
skabninger op, som formørkede jorden med sit enorme antal. Mænd og kvinder løb
skrigende ind i bjergene og i grotterne. Der var krig, fattigdom og død på
jorden.
Til sidst så jeg heste og ildvogne i himmelen. Jorden skjalv og solen blev rød
som blod. En engel sagde: "Hør, o jord, Kongen kommer!"
Og der i luften kom Kongernes Konge og Herrernes Herre, og sammen med ham var
århundredes hellige, klædt i det hvideste hvide. Jeg huskede at hvert øje skulle
se ham og hvert knæ skulle bøje sig for ham.
Da tog englene deres sigter og høstet det modne korn, hvilket er verdens ende.
Jesus sagde: "Omvend dig og blive frelst, for Guds kongerige står for døren. Min
vilje og Mit ord skal blive fuldført. Ryd vej for Herren!"
Jeg tænkte: "Vi må elske hverandre. Vi må være faste i sandheden og korrigere
vore børn i lyset af Kristi snare genkomst. For sandelig - Kongen kommer!"
24 GUDS ENDELIGE DOM
"Pålæg de, som er i verden, at de ikke må være stolte, hovmodige,
eller jage efter de urene rigdomme, men sætte deres lid til den levende Gud, som
gir os rigelig af alle ting at nyde. Vandre i Ånden, så skal du ikke fuldføre
kødets lyst.
Lad jer ikke bedrage, Gud lader sig ikke spotte. For hvad et menneske sår, vil
det høste. Så i kødet, og du vil høste fordærvelse og død. Så i Ånden, og du vil
høste evigt liv. Kødets frugter, er hor, utroskab, urenhed, afgudsdyrkelse,
trolddom, vrede, misundelse, drukkenskab, fest og sådanne ting. De, som gør
sådan, vil ikke arve Guds rige.
Åndens frugter, er disse: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, godhed, mildhed,
trofasthed, ydmyghed og selvkontrol. De, som tilhører Kristus, har korsfæstet
kødet og dets lyster.
Når Guds ord er opfyldt, kommer enden. Ingen kender dagen eller timen for,
hvornår Guds Søn kommer tilbage til jorden. Ikke engang Sønnen. Det er kun
Faderen der kender tiden. Ordet bliver hurtigt opfyldt. Kom, som et lille barn,
og lad Mig rense dig for kødets værk. Bed til Mig: "Herre Jesus, kom ind i mit
hjerte og tilgive mig min synd. Jeg ved jeg er en synder, og jeg omvender mig
fra min synd. Rens mig i Dit blod og gør mig ren. Jeg har syndet mod himmelen og
mod Dig, og jeg er ikke værdig til at kaldes Din søn. I tro tager jeg imod Dig,
som min frelser."
"Jeg vil give jer pastorer efter Mit hjerte, og Jeg vil være Jeres hyrde. I skal
være Mit folk, og Jeg skal være Jeres Gud.
Læs Ordet og svigt ikke fællesskabet (møderne). Giv hele dit liv til Mig, og Jeg
vil tage vare på dig. Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig."
Læser, ved én ånd har vi adgang til Faderen. Jeg beder til, at vi alle vil give
vores hjerte til Herren.
25 SYNER FRA HIMMELEN
Nogle af disse syner blev givet til mig før Jesus tog mig ind i
helvedet. Nogle af dem kom ved slutningen af min rejse gennem helvedet.
GUDS SKIKKELSE
Jeg modtog dette syn, medens jeg var i dyb bøn, meditation og tilbedelse. Guds
herlighed kom ned over stedet hvor jeg bad. Store bølger af lys, stærke lys og
majestætisk kraft viste sig for mine øjne. I midten af ild og lys var Guds trone.
Glæde, fred og kærlighed flød fra Gud den Almægtige.
Luften rundt om tronen var fuld af baby-keruber, der sang og kyssede Herren i
ansigtet, på hænder og fødder. De sang: "Hellig, hellig, hellig er Herren Gud
den Almægtig." Keruberne havde tunger af ild på hovederne og på toppen af de små
vinger. Vingernes bevægelser så ud til at samstemme med bevægelsen af Guds kraft
og herlighed.
En kerub kom og rørte ved mine øjne.
TO BJERGE AF GULD
I dette syn så jeg langt udover jorden. Jeg kunne se milevidt og hele landet
tørstede og manglede vand. Jorden var sprukken, tør og ufrugtbar overalt. Jeg
kunne ikke se nogen form for vegetation.
Så kunne jeg se længere forbi jorden, helt op i himmelen. Der, ved siden af
hinanden, stod to gigantiske bjerge, som berørte hverandre ved foden. Jeg ved
ikke hvor høje de var, men de var meget, meget høje. Jeg kom nærmere bjergene og
så at de var lavet af rent guld - guld, så rent at det var gennemsigtigt.
Gennem, og forbi bjergene så jeg et strålende hvidt lys, og lyset udvidede sig
så det til sidst fyldte hele universet. Jeg følte i mit hjerte at dette var
himmelens grundvold.
Mennesker slås om en guldring, men Gud ejer alt guld.
EN HERSKABSBOLIG BLIVER BYGGET
I bøn modtog jeg dette syn. Jeg så engle der læste i optegnelserne over alt det,
som vi laver her på jorden. Nogle af englene havde vinger, andre ikke. Nogle var
store og nogle var små, men: Alle havde de forskellige ansigter. Ligesom
menneskene her på jorden, kan engle genkendes på deres ansigtstræk.
Jeg så englene tilpasse ekstremt store diamanter og lægge dem i grundmuren til
en nydelig villa. Diamanterne var en fod tykke og to fod lange, (30 cm x 60 cm)
og de var meget smukke. Hver gang en sjæl blev vundet for Gud, blev en diamant
lagt i sjælevinderens villa. Intet arbejde er forgæves, når det bliver gjort for
Gud.
HIMMELENS PORTE
En anden gang, medens jeg var i bøn fik jeg dette himmelske syn. Jeg var i Ånden,
og en engel kom og tog mig ind i himlene. Igen var der herlige scener med
bølgende lys og blændende herlighed, ligesom det jeg havde set bag de gyldne
bjerge. Det var ærefrygtindgydende at se Guds kraft.
Medens engelen og jeg nærmede os to gigantiske porter i en stor væg, så vi to
usædvanlige store engle med sværd. De var omtrent 50 fod (15 meter) høje, og
deres hår var som af spundet guld. Portene var så høje, at jeg ikke kunne se
toppen af dem. Det er det mest fantastiske kunstværk jeg nogen sinde har set. De
var hånd udskåret og havde kunstneriske former, draperier og udskæringer og
besat med diamanter, perler, rubiner, safirer og andre ædelsten. Alt i portene
var i fuldkommen harmoni, og portene åbnet sig udad. En engel, som havde en bog
i hånden, kom ud bagfra portene. Efter at den havde tjekket i bogen, nikkede
engelen og bekræftet at jeg kunne komme ind.
Læser, du kan ikke komme ind i himmelen, hvis du ikke har dit navn skrevet i
Livets bog hos Lammet.
ARKIVET
I et syn tog en engel mig med til himmelen og viste mig et stort rum med vægge
af rent guld. Alfabetiske bogstaver var indgraveret her og der på væggene. Det
lignet meget et stort bibliotek, men bøgene var festet til væggen i stedet, for
at stå i hylder. Engle i lange kapper tog bøger ud og studerede dem nøje. Det så
ud til at være streng orden i det de gjorde. Jeg lagde mærke til at bøgene havde
tykke guld indbindinger og at nogle af siderne var røde. Bøgerne var nydelige.
Engelen sagde at disse bøger indeholdt alt det, som var nedskrevet om hvert
eneste menneske, som var blevet født på jorden. Det blev mig fortalt at der
fandtes flere rum med mange flere optegnelser.
Af og til tog ærkeenglene bøger frem for Gud, for at få Hans godkendelse eller
misbilligelse. Bøgerne indeholdt bønner, profetier, indstilling, vækst i Herren,
sjæle ledet til Herren, Åndens frugter og meget andet. Alt det vi gør her på
jorden bliver skrevet ned i en af disse bøger af engle.
Af og til vil en engel tage en bog ned og vaske siderne med en blød klud. De
vaskede sider bliver røde.
EN HIMMELSK STIGE
Herrens Ånd gav mig dette syn. Jeg så en stor åndelig stige, som nåede ned til
jorden fra himmelen. På den ene siden af stigen, kom engle ned til jorden, og på
den andre siden gik de op.
Englene havde ikke vinger, men hver engel havde en bog med et navn skrevet på
forsiden. Nogle af englene så ud til at give vejledning og svarede på spørgsmål
stillet af andre engle. Så snart en vejledning og et svar var givet, forsvandt
de.
Jeg så også andre stiger på andre steder i verden. Engle var i konstant
bevægelse til og fra. Englene bevægede sig med frimodighed og autoritet, for de
var sendebud med ordre fra Gud.
26 PROFETIER FRA JESUS
Den første er fra dengang, da Jesus første gang viste sig for mig:
"Kathryn, du er udvalgt af Faderen til at gå sammen med Mig gennem dybderne i
helvedet. Jeg vil vise dig de ting Jeg vil at verden skal vide om helvedet og
himmelen. Jeg vil fortælle dig hvad du skal skrive sådan, at denne bog kan blive
en sand optegnelse om, hvordan disse steder er i virkeligheden. Min Ånd vil
åbenbare sandheder om evigheden, om dommen, om kærlighed og om døden og livet
herefter.
Herrens ord til den fortabte verden er dette: "Jeg ønsker ikke at du skal gå
til helvedet. Jeg skabte dig for Min egen glæde og til evigt fællesskab. Du er
Min skabning, og Jeg elsker dig. Kald på Mig, medens Jeg er nær, og Jeg vil høre
og svare dig. Jeg har lyst til at tilgive og velsigne dig."
Til de, som er født på ny, siger Herren: "Glem ikke at komme sammen. Kom
sammen og bed og studer Mit ord. Tilbed Mig i Hellighedens Ånd."
Herrens ord til menighederne og nationerne: "Mine engle kæmper altid for
arvingerne til frelsen og for de, som skal blive arvinger. Jeg forandrer Mig
ikke. Jeg er den samme i går, i dag og til evig tid. Søg Mig, og Jeg vil udøse
min Ånd over jer. Jeres sønner og døtre skal profetere. Jeg vil gøre store ting
blandt jer."
Hvis du ikke er frelst, brug da tid akkurat nu og knæl ned for Herren, og bed
Ham tilgive dig din synd og gøre dig til Hans barn. Uanset hvad det koster,
skulle du bestemme dig for nu at gøre himmelen til dit evige hjem. Helvedet er
grusomt, og helvedet er virkelig.
SLUTORD
Jeg vil igen forsikre dig om at disse ting du har læst i denne bogen er sande.
Helvedet er et virkeligt sted med brændende tortur. Men jeg vil også fortælle
dig at himmelen er lige så virkelig og kan blive dit evige hjem.
Som Guds tjenerinde har jeg overgivet mig selv til Herren Jesu Kristi ledelse og
har trofast nedskrevet de tingene Han har vist mig og fortalt mig.
For at få det bedste resultat, bør du læse denne bog sammen med bibelen og
sammenligne det, som er skrevet her med det, som er skrevet i Den Hellige
Skrift. Må Gud bruge denne bog til Hans ære.
Kathryn Baxter
BIBELHENVISNINGER
Åbenbaringen 20:13 - 15
Mattæus 10:28
Lukas 12:5 og 16:20 - 31
Salmerne 9:17
Ordsprogene 7:27 og 9:18
Esajas, 12 15 og 5:14
Mattæus 5:22 og 23:33
Markus 9:43 48
Romerne 10:9 - 10
1. Johannes brev l:9
Appendiks.
Afsnit fra den originale bog.
Forord
Marcus Bach sagde engang: Bøger er tankers børn og det med god grund. Ligesom
børn af kød og blod, er disse kreative søskende (dvs. bøgerne) ved valg og
tilfældighed, bestemt til at leve deres eget liv. Deres erfaringer i verdenen
kan meget vel sammenlignes med en hvilken som helst anden gave. De har alle
menneskelige følelser. Og uden tvivl har de en hemmelig frygt for en dag at
blive gemt væk på en reol.
Til forskel for andre bøger, tror jeg at Den Hellig Ånd vil lade denne bog blive
for tid og evighed. Oplevelserne og budskaberne er af største vigtighed for
Kristi legeme. Jeg tror at Guds salvelse vil følge denne bog og have noget at
sige til alle, som læser den.
Som Mary Kathryn, Baxters præst støtter jeg fuldt ud hendes tjeneste og denne
bog. Jeg beder til at Gud vil lade dette budskab nå langt ud og at tusindvis af
mennesker vil få kendskab til Kristus, som deres Herre og frelser. Dr. T. L.
Lowery.
National Church of God.
Senior Pastor.
Introduktion
Jeg ved at uden vor Herre Jesus Kristus kraft kunne hverken denne bog eller
andre lignende bøger, der handler om livet efter døden, ikke være blevet skrevet.
Kun Jesus har nøglerne til Helvedet og Han har betalt prisen, for at vi kan
komme ind i Himmelen.
Jeg opdagede, at det at skrive denne bog var en lang, ensom og krævende proces.
Det har faktisk taget flere år at udgive bogen. Åbenbaringerne fra Herren kom
allerede i 1976. Det tog 8 måneder at skrive dem ned. Selve redigeringen til det
færdige manuskript to et par år mere. Derpå gik der endnu et år med
skriftstederne. Og den sidste redigering begyndte vinteren 1982 og året 1983 ud.
Og ikke at forglemme de 40 dage. Hvor Jesus tog mig med ind i helvedet.
Jeg kan nu se at Herren har forberedt mig til at skrive denne bog, for allerede,
som barn, havde jeg en drøm om Gud. Og efter at jeg blev født på ny, havde jeg
en stor kærlighed og længsel efter at se de fortabte sjæle modtage frelsen.
Om forfatteren
Kathryn Baxter blev født i Cattanooga, Tenesse. Hun voksede op i en kirke. Fra
ung af, fortalte hendes mor om Jesus og om frelsen. Kathryn blev født på ny, da
hun var 19 år. Efter at have tjent Herren i mange år, faldt hun fra kirken i en
periode. Men Guds Ånd ville ikke give slip på hende, og hun gav på ny sit liv
til Herren. Siden tjente hun Ham trofast.
I midten af 1960'erne flyttede Kathryn med sin familie til Detroit, Michigan,
hvor hun boede en stund. Senere flyttede hun til Belle Ville, Michigan, hvor hun
begyndte at få syner fra Gud.
Guds tjenere, ledere og hellige taler meget rosende om hendes tjeneste. Der
bliver altid lagt vægt på Hellig Åndens gerninger ved hendes møder og der sker
mange mirakler. Helligåndens gaver, demonstreres og bliver synlige når hun ledes
af Helligånden. Hun elsker Herren af hele sit hjerte, med hele sin sjæl og med
al sin kraft. Hun ønsker altid at være en sjælevinder for vor Herre Jesus
Kristus.
Kathryn har været gift i mere end 24 år med Bill Baxter. De har 4 børn og 6
børnebørn, som støtter hende i hendes tjeneste.
Hun er i sandhed en indviet tjenerinde for Herren. Hendes tjeneste gælder
specielle drømme, syner og åbenbaringer. Hun blev indviet til at være kvindelig
præst i 1983 i Fuld Gospel Church of God, i Taylor, Michigan. Nu er hun i
National Church of God i Washington D.C.
I 1976, medens hun boede i Belle Ville, åbenbarede Jesus sig for hende i
menneskelig skikkelse i både drømme, syner og i åbenbaringer. Siden har hun haft
mange besøg af Herren. Under disse besøg har Han vist hende dybden, graderne,
niveauer og pinslerne hos de fortabte sjæle i helvedet, hun har også modtaget
syner af himmelen, trængselsperioden og af tidernes ende.
Gennem en periode af hendes liv, åbenbarede Jesus sig for hende hver nat i 40
nætter. Han fortalte hende, hvordan Hans budskab skulle lyde for hele verden.
Frit at trykke og kopiere.
På Dansk ved Mil Jan Wind
Færdigt d. 3. September 2004.
Til i dag d. 9.9.2004 er der sat kommaer.
En guddommelig åbenbaring om helvedet af
Mary Kathryn Baxter |